Sponseret indhold

Danmarks første AX2Go-system skaber sikkerhed og fleksibilitet for Urban Help

Emily Ellinor Crabtree, der er piccoline hos The Library, og Claus Kirkeby, der er ekstern konsulent i Carl Ras.

Af:

Carl Ras er de første i branchen til at levere adgangskontrolsystemet AX2Go til Urban Help. Løsningen sikrer både fleksibilitet og øget sikkerhed for lejerne samt en lettere drift i The Library.

N år Urban Helps lejere i hjertet af København bevæger sig fra mødelokaler til frokost eller videre til dagens næste opgave, er det med telefonen i hånden – nu også som adgangsnøgle. Det er resultatet af Danmarks første installation af det innovative AX2Go-system fra Carl Ras og SimonsVoss.

En fleksibel løsning til moderne kontormiljøer
For Urban Help, som driver flere kontorfællesskaber i København, var ønsket om en sikker og mobil adgangskontrol en naturlig forlængelse af deres moderne og bæredygtige kontormiljøer.

”Det var afgørende for os at finde en løsning, der kunne holde uvedkommende ude, samtidig med at det skulle være nemt for vores lejere at bevæge sig frit i bygningen i løbet af dagen,” fortæller Emily Ellinor Crabtree, der som piccoline hos The Library på Nørrebro spiller en nøglerolle i den daglige drift. I bygningen arbejder op mod 100 personer dagligt.

Allerede fra start stod det klart for dem, at adgangskontrollen skulle fungere via mobiltelefon:

”Vi vil gøre det så nemt som muligt for alle lejerne i The Library. En brik kan man nemt glemme eller miste, men telefonen har man altid med sig,” forklarer Emily Ellinor Crabtree og tilføjer, at AX2Go hurtigt har vist sin værdi hos dem:

“Jeg går frem og tilbage mellem bygningerne op til 50 gange om dagen, så det sparer mig for en masse tid og besvær. Telefonen fungerer som min adgangsnøgle, og det gør hverdagen meget lettere,” siger hun.

Derudover fremhæver Emily Ellinor Crabtree fordelene ved den digitale administration: “Da vi har flere lejere, betyder det meget, at vi hurtigt kan tilføje eller fjerne adgange – helt uden fysiske nøgler. Samtidig kan vi nemt tidsstyre adgangen, så medarbejdere kan få adgang døgnet rundt, hvis det er nødvendigt.”

Fremtidens teknologi – leveret af Carl Ras
Carl Ras har stået i spidsen for leveringen af systemet, som ifølge Claus Kirkeby, der er ekstern konsulent i Carl Ras, er fremtidens adgangskontrol.
“Markedet bevæger sig væk fra brikker og adgangskort – brugerne vil samle det hele på mobilen. Og det er præcis det, AX2Go gør muligt,” siger Claus Kirkeby.

Løsningen kombinerer et elegant design med høj driftssikkerhed og lang batterilevetid. Samtidig støtter systemet Urban Helps bæredygtighedsprofil ved at reducere brugen af plastikkort og nøgler.

“AX2Go er skabt for at gøre hverdagen nemmere – både for brugerne og for administrationen. Du kan sende en adgang direkte til mobiltelefonen, tidsstyre den og nemt fjerne adgangen igen. Det gør hele processen langt mere fleksibel og effektiv,” forklarer Claus Kirkeby.
Valget faldt naturligt på Carl Ras og SimonsVoss, da Urban Help tidligere har haft gode erfaringer med SimonsVoss-løsninger på deres ejendom Ferdinand på Frederiksberg. Samtidig blev AX2Go anbefalet af design- og produktionsvirksomheden First Floor Copenhagen, der har stået for The Librarys new yorker-vægge.

Processen har ifølge Emily Ellinor Crabtree været helt gnidningsfri:

“Carl Ras har været med hele vejen sammen med låsesmeden, og de har været utrolig nemme at få fat på, når der var behov for det,” fortæller hun.

Carl Ras som frontløber i adgangskontrol
AX2Go er nu en fast del af dagligdagen hos The Library, og Urban Help ser allerede frem mod nye installationer:
Hos Carl Ras ser man også stort potentiale i det digitale adgangskontrolsystem:

“Især i ejendomsbranchen og Facility management vokser behovet for fleksibilitet og sikkerhed markant,” siger Claus Kirkeby og nævner en nylig installation på Lyngby Stadion som et godt eksempel:

“På stadionet har de brug for hurtigt at kunne give midlertidig adgang til eksterne – fx i forbindelse med fodboldkampe. Med AX2Go kan de sende digitale adgangsrettigheder ud direkte til mobilen. Det sparer dem for en masse administration med fysiske nøgler og gør det lettere at håndtere akutte situationer.”

En løsning, der skiller sig ud i markedet
AX2Go-systemet differentierer sig ifølge Claus Kirkeby markant fra andre løsninger i markedet:

“SimonsVoss er langt foran designmæssigt, og batterilevetiden på enhederne er lige nu det bedste i branchen. AX2Go er det første produkt, der reelt er klar til at erstatte fysiske brikker og adgangskort med mobiltelefonen som omdrejningspunkt,” fastslår han.

Claus Kirkeby forventer, at AX2Go vil sætte nye standarder i branchen:

“Vi har kun lige åbnet døren til det her marked, men jeg er overbevist om, at det bliver stort. AX2Go er løsningen, alle vil kigge mod.”

Seneste nyt

IMG_0946
Mere produktion uden flere maskiner
Earth view from space with storm
Klimaforandringer truer vores satellitforbindelser
Lindab
Lindab går forrest med indeklimaløsninger med lavt CO2-aftryk
OK_Truck_Mobilitet_Advertorial_billede3 (1)
Fra brændstof til el: OK vil med vognmændene hele vejen
IMG_2607
Sukkerfabrikken på Møn skal udvikles til ny ferie-, hotel- og oplevelsesdestination

Mest læste på BusinessReview.dk

life science 221026
Life Science
Lastbil
Logistikmarkedet holder stand trods modvind fra energipriserne
NDI_17052021_farve (32 of 45)
Genbrug af dæk vinder frem som bæredygtig løsning
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling
nyt værksted hovedbillede
DSB’s nye værksteder bliver førende i den grønne omstilling
1 VisBlue
Nyt dansk flowbatteri gør det nemmere at lagre grøn energi
Jardin-del-viento_retoque-saturacion-scaled
Madrid i medvind – ny, supermoderne bydel skyder op
de_laura_dahlin5-1-2-R0ViZkc2ckJPNEFUb280bmZqZFRkUmhPdWRnPQ (1)
Europæisk medtech under pres
ChatGPT Image 14. sep. 2026, 13.58
Saniona sætter kurs mod klinikken med to egne lægemiddelkandidater
Image-1
Når vandspild bliver en kritisk udfordring

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...