Kina favoriserer egne produkter, tunge EU-regler gør det svært atkomme på markedet, og hjemmemarkedet efterspørger ikke i til strækkelig grad innovation. Dansk Erhverv advarer om, at presset på medtech-branchen kan få store konsekvenser.
Hvis man spørger Laura Duus Dahlin, hvad der er den største udfordring for dansk medtech, vil hun svare, at der ikke kun er én udfordring, men en hel række. Og at den største udfordring faktisk er, at de rammer samtidig, og dermed skaber et tredobbelt pres på branchen.
Mens virksomhederne bruger tid og penge på at leve op til omfattende EU-regler, favoriserer Kina sine egne producenter. Og på hjemmemarkedet kan selv veldokumenteret teknologi have svært ved at finde vej ind på hospitalerne.
Hver for sig er det problemer, som kan mærkes hos virksomhederne. Men tilsammen kan de gøre det svært at drive en forretning på at udvikle og sælge medicinsk udstyr i Europa, vurderer fagchefen for digital sundhed og innovation i Dansk Erhverv.
”Virksomhederne kaster mange ressourcer efter dyr dokumentation og certificering, før de overhovedet kan sende deres produkter på markedet. Herefter oplever de et hjemmemarked, som ikke i tilstrækkelig grad belønner innovation, og en markant øget international konkurrence. Det gør det vanskeligt at se en god forretning i nye investeringer,” siger hun.
Medtech dækker bl.a. over scannere, implantater, diagnostiske test og software til behandling. Ifølge tal fra Erhvervsministeriet var der i alt 1.992 danske life science-virksomheder i 2023, hvoraf 59% var medtech-virksomheder.
Kina bruger indkøb som industripolitik
Presset fra Kina handler om mere end konkurrence på pris og teknologi. EU-Kommissionens undersøgelse af kinesiske offentlige indkøb har dokumenteret en systematisk favorisering af kinesisk produceret medicinsk udstyr. I den undersøgte stikprøve indeholdt 87% af udbuddene direkte eller indirekte begrænsninger eller diskriminerende krav over for importeret udstyr.
Kina anser medicinsk udstyr som en strategisk industri og bruger blandt andet offentlige indkøb til at understøtte deres konkurrenceposition internationalt. Som modsvar, indførte EU i 2025 såkaldte IPI-begrænsninger på kinesiske virksomheders og produkters adgang til offentlige udbud i EU.
”Vi ser en markant ændret handelspolitisk situation i forhold til Kina, og det er en ændring der er sket indenfor de sidste fem år. Når Kina favoriserer egne virksomheder gennem indkøb, bliver det endnu vigtigere, at Europa giver vores virksomheder ordentlige muligheder for at vokse,” siger Laura Duus Dahlin.
Ifølge Erhvervsministeriet var var life science-industriens vareeksport i 2025 på 208 mia. kr., hvilket er en stigning på 21 mia. kr. i forhold til 2024. Væksten er primært drevet af øget salg til Kina, som dog langt overvejende kommer fra lægemidler, mens kun en lille andel er medicinsk udstyr.
”Det er en naturlig konsekvens af den gensidige handelskrig på medicinsk udstyr, at væksten i eksport af medicinsk udstyr til Kina er beskeden. Men når Kina samtidig er det absolut hastigst voksende marked for dansk life science, er det naturligvis en konkurrencemæssig udfordring for dansk medtech”, siger Laura Duus Dahlin.
Dyr regulatorisk regning i EU
I Europa har virksomhederne gennem flere år investeret i at leve op til MDR og IVDR, EU’s forordninger for medicinsk udstyr og in vitro-diagnostik. Reglerne blev indført for at øge patientsikkerheden og kvaliteten, et formål som Dansk Erhverv bakker op om. Dog mener de processen i dag er for tung.
”For virksomhederne kræver den regulatoriske godkendelsesproces mange ressourcer. Hvis processen trækker ud, udskyder det også deres mulighed for at sælge deres produkter, og dermed geninvestere i nye løsninger og innovation,” siger Laura Duus Dahlin.
Lovgivningen har været vanskelig at implementere, og centrale elementer er flere gange blevet udskudt. I december 2025 fremlagde Kommissionen et forslag til at forenkle MDR og IVDR, og bl.a. gøre processerne mere forudsigelige og kravene mere proportionale. Dansk Erhverv støtter en forenkling af lovgivningen, men efterlyser hurtig politisk afklaring.
”Virksomhederne har allerede foretaget store investeringer i de gældende krav. Forenkling er nødvendig, men virksomhederne har brug for vished, og derfor opfordrer vi til en hurtig politisk afklaring om revisionen,” siger hun.
Godkendelse giver ingen kunde
Selv når et produkt har opnået den nødvendige CE-mærkning, er der ingen garanti for, at sundhedsvæsenet tager det i brug. Ifølge Dansk Erhverv bliver indkøb i Danmark for ofte styret af den umiddelbare pris. Et produkt kan koste mere i indkøb og samtidig spare arbejdstid eller flytte behandling hjem til patienten, men hvis gevinsten falder fx hos kommunen, er det svært at retfærdiggøre investeringen.
Samtidig er der for særligt software og diagnostik megen egenudvikling på hospitalerne. Det gør det svært for virksomhederne at konkurrere på lige vilkår.
”Et stærkt hjemmemarked er afgørende, også for eksporten. Virksomhederne har brug for kunder og erfaring fra den kliniske hverdag, som kan dokumentere værdien over for udenlandske købere. Hvis ny teknologi har svært ved at få fodfæste herhjemme, svækker vi virksomhedernes mulighed for at eksportere deres løsninger,” siger Laura Duus Dahlin.
Hun efterlyser indkøb, der i højere grad ser på investeringer i sundhed i et bredt økonomisk perspektiv, og at offentlige indkøb ses som et strategisk redskab for at styrke dansk life science.
”Danmarks store ambitioner for life science skal også kunne mærkes i sundhedsvæsenets indkøb og i virksomhedernes adgang til markedet. Ellers risikerer vi at udvikle løsningerne her, mens væksten søger andre steder hen. Og patienterne kommer til at vente længere på innovativ teknologi.”
Læs mere på danskerhverv.dk
