Sponseret indhold

Kan det virkelig være let at indsamle og arbejde med ESG-data?

Martin Kahl og Isabelle Broddén fra Klappir Danmark.

E lnaz Ehsani, Klima- og Bæredygtighedschef i Bygma Danmark, blev introduceret til Klappir platformen af sin kollega fra Húsasmiðjan (Bygma i Island).

”Vi behøver ikke længere at tænke på, hvordan vi får indsamlet ensartet ESG-data for hele koncernen, også på tværs af landegrænser. Når vi får brug for data fra en ny leverandør, tilføjer vi dem i vores Value Chain, og Klappir sørger for, at der kommer data ind med specifikt udregnede emissionsfaktorer. Det betyder, at vi kan begynde at optimere på de enkelte forretninger og involvere hele organisationen i vores bæredygtighedsrejse,” udtaler Elnaz Ehsani.

Húsasmiðjan har brugt Klappir-platformen siden 2019 til at indsamle data for deres 14 byggemarkeder og indberette deres ESG-data til holdingselskabet Bygma Gruppen A/S. For at tilpasse rapporteringen og få hjælp til dataindsamling tilsluttede Bygma Danmark og Sverige sig Klappirs platform. Dette har gjort det nemt for dem at få overblik over data, benchmarke og finde best practise for deres forretninger på tværs af landegrænser.

Inkludering af hele samfundet
Klappirs vision er at udnytte de store mængder af relevante data ifølge Drivhusgasprotokollen (GhG Protocol), som de fleste virksomheder bruger til optimering af drift og rapportering ifølge EU’s direktiv. Data, som førhen blev indsamlet manuelt, men nu kan digitaliseres efter de lovbestemte registreringsprocesser, som stadig flere virksomheder er omfattet af. Klappir blev stiftet i 2013 som en løsning, der hjalp virksomheder i den maritime verden med at reducere CO2-udledning og omkostninger i deres drift.

Med den brede opbakning til Paris-aftalen fra islandske myndigheder og virksomheder i 2015 steg behovet for digitale værktøjer, der kunne hjælpe alle typer af virksomheder og institutioner med deres bæredygtighedsarbejde. Dette blev starten på det digitale økosystem, som i dag faciliterer nem og pålidelig deling af data på tværs af samfundet.

”Vi har lavet et proof of concept i Island, hvor et mindre samfund – men alle offentlige og private dele af samfundet – er med i økosystemet. Modellen virker i Island. Vi er nu ved, at være godt etableret med vores økosystem på det danske marked, og bliver af kunder trukket ind på nye markeder, hvor virksomheder efterspørger den samme service,” siger Isabelle Broddén, Growth Specialist hos Klappir Danmark.

Nem adgang til ESG-data
Klappirs dataindsamling er vokset hurtigt for alle typer virksomheder og organisationer og dækker alle kategorier indenfor scope 1, scope 2 og scope 3, defineret af Drivhusgasprotokollen. Klappir har et økosystem med over 1.200 virksomheder som deler data. Klappir samler alle relevante data fra kunder og leverandører og giver et detaljeret overblik over deres CO2-udledning, energiforbrug og andre parametre, hvor virksomheden gerne vil optimere indsatsen og få revisionsbar dokumentation for deres arbejde.

”Vi sørger for, at der er ét sted, hvor man kan hente alle de data, man har brug for. Sustainability Managers og andre, der arbejder med disse ting, skal ikke længere sidde med et Excel-ark og selv plotte data om forbrug af fx. el, vand, varme og brændstof hos 40 datterselskaber rundt omkring i verden,” siger Isabelle Broddén.

Fordelen ved aktivitetsbaseret data
Klappir adskiller sig fra andre ESG-løsninger ved at være activity based frem for spend based. Det giver ifølge Drivhusgasprotokollen mere nøjagtige tal, der kan beskrive virksomhedens indvirkning på omverdenen mere præcist og detaljeret.

”Andre løsninger, der arbejder spend based, bruger økonomiske nøgletal fra en faktura. Et bestemt beløb til en bestemt type brændstof svarer så til en bestemt udledning. Men det er ikke en særlig nøjagtig metode, da den for eksempel er sårbar overfor prisændringer. Hvis du har fået en rabat på 40 procent, er din udledning jo ikke 40 procent lavere. Vi ser i stedet på dit præcise forbrug og dine reelle aktiviteter. Vi kan derfor linke dine aktiviteter til dine enkelte aktiver, så du får overblik over, hvordan fx. biler og ejendomme kan optimeres ud fra de benchmarks, økosystemet og platformen kan give dig,” siger Martin Kahl Growth Leader hos Klappir.

Leverandører er vigtige partnere
Klappirs tilgang er at arbejde inkluderende med kundernes leverandører. Leverandørerne er en meget vigtig del af økosystemet og ses som vigtige partnervirksomheder af Klappir.

”Når vi får en ny kunde på platformen, får vi også deres leverandør ind, og vi analyserer de produkter, som de leverer til vores kunde. Drejer det sig om en leverandør af brændstof, undersøger vi for eksempel graden af bio i deres produkter for at finde emissionsfaktorer, der er så nøjagtige som muligt. Når dette indledende arbejde er gjort, indhentes aktivitetsbaseret data for at beregne CO2”, forklarer Martin Kahl.

Fart i den grønne omstilling
Familien bag Klappir har stadig bestemmende indflydelse på virksomheden, men Klappir er noteret på Nasdaq First Nordic, og prisen for at være med på platformen er bevidst lav. Det er vigtigt for Klappir, at platformen appellerer til flest mulige virksomheder og investorer, der kan se værdien i at samarbejde om de værktøjer, der skal til, for at institutioner og erhvervsliv i fællesskab kan sætte fart i den grønne omstilling gennem bæredygtige virksomheder.

Vi sørger for, at der er ét sted, hvor man kan hente alle de data, man har brug for.

Seneste nyt

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Fra kriser til knaphed– hvad nu?
Jakob Mark
Lyse udsigter for forenkling af bygningsreglement
Middelfart
Motel Lillebælt solgt efter mislykket forsøg på at få det tilbage i drift
Irmavej 20-32 (hero)
Større boligejendom i Irmabyen har skiftet hænder
Holbaek-Have-2025-
FB Gruppen kom godt gennem 2025,selv om projekter under opførelse gav udgifter

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Fra kriser til knaphed– hvad nu?

Data og uselvisk samarbejde er vejen frem i den grønne omstilling. Det har den islandske virksomhed Klappir bevist i hjemlandet siden 2013, og nu er Klappir kommet til Danmark med sin platform, der understøtter virksomheder og institutioner med ESG-data til deres klimaregnskab og bæredygtighedsrapportering.

Læs også

884A2917 (1)
De unge skal selv fortælle Grønlands historie
“Vi er bare små prikker i universet, men det er det, vi gør med vores liv, som skaber forandringen.” Ordene kom fra en elev i Sydgrønland....
Group shot LR
Fremtidens ledelse kræver et mentalt skifte
– AI og konstant forandring ændrer spillereglerne Da jeg i sin tid tog min egen MBA i Frankrig, lærte vi at lede mennesker, træffe...
Ny Christianiacykel
Følelser er fremtidens vigtigste kompetence
Din evne til at håndtere følelser, påvirker dine ledelsesresultater. Forandringer og ustabilitet forstærker vores følelser: usikkerhed,...