Ny ESG-rapportering – fra belastning til konkurrencefordel

Som surfer ved man, hvor vigtigt det er at placere sig rigtigt i forhold til bølgen, hvis man vil have fordel af dens fremdrift, fremfor at blive kørt rundt inde i dens midte. Lige nu bliver danske virksomheder ramt af en enorm bølge af EU-lovkrav på bæredygtighedsområdet, men hvis virksomhederne formår at placere sig det rigtige sted, kan de udnytte bølgen til at udvikle og fremtidssikre deres virksomhed.

Skrevet af: Lars Sandahl Sørensen, Dansk industri


EU’s nye krav til bæredygtighedsrapportering – Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD – træder i kraft fra 1. januar næste år. Loven vil i første omgang kun omfatte de største virksomheder. Snart kommer der også krav til lovpligtig due diligence, ligesom der er andet bæredygtighedslovgivning på produktniveau, som alle virksomheder skal forholde sig til.

Det kan alt sammen virke overvældende. Mange virksomheder har derfor arbejdet hårdt på at forstå og forberede sig på de kommende krav. Det er besværligt, men vi får til gengæld med CSRD en fælles standard for bæredygtighedsrapportering i EU. Og det er godt. Det er særligt godt for danske virksomheder, som er foran mange konkurrenter på bæredygtighedsområdet. Med fælles regler i EU kan danske virksomheder veksle dette forspring til forretningsmuligheder. Danske virksomheder er førende inden for en række sektorer, der bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling – det gælder blandt andet sundhed, grøn energi og energieffektivisering og bæredygtigt byggeri og byudvikling.

Hvad med SMV’erne?
De store virksomheder har efterhånden et godt overblik over, hvad de skal rapportere og hvordan. Men de nye krav giver stadig anledning til en del arbejde med organisering, og hvordan man får samlet og kommunikeret store mængder af data på en værdiskabende måde. Billedet ser anderledes ud hos de mindre og mellemstore virksomheder. De har ofte få eller slet ingen medarbejdere til at arbejde med ESG. Selv om SMV’erne ikke bliver direkte omfattet af lovgivningen, så bliver mange allerede nu mødt med krav fra deres kunder om at kunne levere tal og oplysninger, som de større virksomheder skal inkludere i deres bæredygtighedsrapportering.

Et godt eksempel er Schoeller Plast – en vestsjællandske virksomhed med 56 ansatte. Som medlem af Global Compact har virksomheden allerede i flere år udgivet en rapport om sin indsats for at arbejde med CSR og bæredygtighed og senest også med ESG-tal. Det har givet Schoeller Plast en platform til at kommunikere og dokumentere deres initiativer på bæredygtighed. For et par år siden ansatte de en person dedikeret til opgaven, som griber agendaen og systematisere arbejdet. Det gør dem i stand til at vise deres større kunder, at de tager ansvar og ikke bliver ”kørt over”.

For SMV´erne bliver det en ”license to operate”, at de kan levere gode svar på forespørgsler fra deres kunder. Og arbejdet med bæredygtighed og ESG bliver tilmed i stigende grad afgørende når de skal skaffe finansiering. Banker og investorer har stigende fokus på bæredygtige investeringer. I DI har vi valgt at investere mange ressourcer i at hjælpe vores medlemmer – store såvel som SMV’er – til at imødekomme kravene og forhåbentlig få en konkurrencemæssig ESG-fordel.

Konkurrencefordel for danske virksomheder 
Der findes lige nu et mulighedsvindue for danske virksomheder for at drage en konkurrencemæssig fordel af de nye krav. Hvis din virksomhed for eksempel kan dokumentere jeres CO2-udledninger, så står I bedre over for en kunde end jeres konkurrent, som ikke kan levere disse tal – særligt hvis I samtidig kan hjælpe jeres kunde med at reducere deres samlede udledninger. Bæredygtighed og evnen til at kunne dokumentere målsætninger og resultater bliver altså i stigende grad en konkurrenceparameter. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder udnytter dette mulighedsvindue til at positionere sig stærkt.Det nytter ikke at vente og håbe på, at lov-bølgen ruller forbi din virksomhed. Det handler om at tage de første skridt og ikke være bange for at træde lidt forkert i starten. De mange krav har til formål at skabe konkrete bæredygtige forandringer i virksomheder og samfund. Virksomheder bør derfor ikke se på kravene som ”noget compliance, der blot skal overstås”. 

Betragt det mere som en anledning til gennemgå din forretning og vurder, om den er klar til fremtiden, hvor bæredygtighed ikke længere er et ”nice to have”, men en afgørende strategisk del af at kunne drive en sund og fremtidssikret virksomhed.

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
Panoramic shot of the coast at Greenland, Qaqortoq with a boat sailing in the sea
Verdens største ø har enorme muligheder - Hvis man forstår konteksten
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling
Letbanen
Revision af Fingerplan vil på flere måder være vigtig for ejendomsmarkedet
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
2--
MiljøLogistik tager gerne skraldet for de danske virksomheder
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?

Læs også

EK_Rikke-Karen-Helle_august_2026_3_fuld
Erhvervsakademi København sætter ledertrivsel på dagsordenen
Et nyt forskningsprojekt fra Erhvervsakademi København (EK) peger på, at forbundethed er en vej til ledertrivsel. Nu skal den nye viden...
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
Presse SB 2000x1666
Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads
I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen....