Et nyt forskningsprojekt fra Erhvervsakademi København (EK) peger på, at forbundethed er en vej til ledertrivsel. Nu skal den nye viden indgå i ledelsesuddannelserne og medvirke til at løfte danske lederes trivsel.
Ledere skal skabe resultater, navigere i forandringer, træffe svære beslutninger, højne motivation og skabe ro – selv når tempoet er højt. Se den enkelte medarbejder og tage ansvar for trivslen omkring sig. Midt i det hele er der én person, som let bliver glemt: lederen selv. For hvad med lederens egen trivsel? Den har der været alt for lidt fokus på, ifølge tre lektorer i ledelse fra EK.
“Undersøgelser viser, at mange ledere mistrives. Over halvdelen af danske ledere føler sig pressede, og færre unge i dag ønsker at blive ledere – netop på grund af det høje stressniveau”, siger Rikke Bjergaard, som er lektor i ledelse og kommunikation på Erhvervsakademi København. Sammen med Karen Hoby Skanning og Helle Haahr Nielsen har hun gennemført forskningsprojektet Lederens forbundethed – en mulig vej til ledertrivsel.
Forbundethed styrker ledertrivsel
Forskerne har undersøgt begrebet forbundethed og dets betydning for lederes trivsel. Forbundethed begynder hos lederen selv og rækker videre til relationerne, arbejdsopgaven og den mening og retning, der ligger i lederrollen.
“Tit hvis vi stresser rundt som ledere, eller der er psykologisk utryghed, er noget af det første, der sker, at vi mister forbindelsen til os selv. Vi har så travlt med at være ude og præstere og leve op til alt muligt,” siger Rikke Bjergaard.
“I projektet har vi fundet en klar sammenhæng mellem forbundethed og ledertrivsel. Jo mere forbundet du som leder føler dig til dig selv, dine medarbejdere, kerneopgaven og visionen – jo højere er din trivsel”, tilføjer Karen Hoby Skanning.
51 ledere satte ord på forbundethed
Forskningsprojektet blev gennemført fra januar 2025 til juni 2026. Datagrundlaget består af to kvalitative spørgeskemaundersøgelser blandt 51 ledere, som er studerende på EK’s lederuddannelser. Desuden indgår 20 lederes beskrivelser af konkrete oplevelser med forbundethed samt løbende dialoger og refleksioner med ledere på akademi- og diplomuddannelsen i ledelse.
I deres analyse peger Karen Hoby Skanning, Helle Haahr Nielsen og Rikke Bjergaard på, at lederne især kobler begrebet forbundethed med nærvær, samhørighed og mening. Tillid, anerkendelse, psykologisk tryghed, humor og en fælles forståelse af opgaven går igen som forhold, der kan styrke følelsen af forbundethed.
Næsten samtlige ledere i undersøgelsen beskriver forbundethed som en væsentlig forudsætning for arbejdsglæde og trivsel. Manglende forbundethed bliver omvendt forbundet med stress, afstand og mistrivsel. Materialet peger samtidig på, at forbundethed kan styrke ledernes autenticitet, relationskompetencer og oplevelse af mening i jobbet.
“Vores overordnede resultat er, at arbejdet med forbundethed har en positiv betydning for ledernes trivsel,” siger Helle Haahr Nielsen.
Et nyt fag går tæt på relationerne
Den nye viden fra forskningsprojektet om forbundethed og ledertrivsel bliver nu ført videre på EK’s lederuddannelser – blandt andet i det nye valgfag Ledelse i relationel kompleksitet.
Her arbejder deltagerne med, hvordan deres egen kommunikation og reaktioner påvirker relationerne til medarbejdere, kolleger, ledere og samarbejdspartnere. Undervisningen berører blandt andet lederens relationskompetencer og mentalisering – evnen til at forstå egne og andres tanker og reaktioner – samt empati, mindfulness og forbundethed.
Målet er at styrke lederens egen trivsel samt at gøre lederne bedre til at stå i vanskelige relationer, bevare nærværet under pres og blive mere bevidste om deres egen måde at lede og kommunikere på.
Der bliver også arbejdet med ledertrivsel og forbundethed på grundfaget Det personlige lederskab og forandring. Her er blandt andet fokus på værdier, nærvær, regenerative perspektiver og refleksion over egen ledelsespraksis.
Lederen skal begynde hos sig selv
Et centralt spor i forskningen er lederens kontakt til sig selv. Evnen til at registrere sin egen tilstand og skabe plads til refleksion bliver et afsæt for kontakten til andre.
“En helt grundlæggende forudsætning for menneskers trivsel og dermed også ledertrivsel er, at vi har kontakt til os selv. Vi er nødt til at sætte stikkontakten i til os selv, før vi kan gå ud og skabe god kontakt til andre som ledere”, siger Rikke Bjergaard.
Den kontakt får betydning for relationen til medarbejderne, lederkollegerne, den nærmeste chef og den opgave, lederen står i spidsen for.
Men den kræver også, at tempoet indimellem bliver sat ned.
“Det gælder om at ‘slow down to move fast’. Når vi bare styrter derudad, bliver vi handlingsrobotter, som ikke er forbundet til vores værdier. Vi er nødt til virkelig at tage os tid til at stoppe op. At sætte tempoet ned er en forudsætning for at kunne skabe øjeblikke af forbundethed.”
Forskerne beskriver samtidig, at forbundethed ofte bliver registreret kropsligt og følelsesmæssigt, før lederen når at sætte ord på. Det gør opmærksomheden på egne reaktioner til en vigtig del af arbejdet med ledertrivsel.
“Det har vist sig, at alene det at bede lederne om at reflektere over begrebet forbundethed har gjort en positiv forskel for dem”, siger Helle Haahr Nielsen.
Mindfulness, nærvær og forbundethed kan ved første øjekast lyde som bløde ledelsesgreb. Men for Rikke Bjergaard står de ikke i modsætning til resultatorienteret ledelse.
“Hvis du vil skabe et high performance-team som leder, så skal du faktisk ind og have fat i de her helt bløde værdier. Hvis vi forbinder os mere til os selv og hinanden, stopper op, lytter lidt mere og er lidt mere nysgerrige, bliver vi også bedre til at sætte folk i stand til at gøre det, de er bedst til.”
De tre lektorer tilføjer, at ledertrivsel ikke bare er et individuelt anlæggende. Det vokser lettere i bæredygtige organisationer kendetegnet ved tillid, balance mellem krav og ressourcer og mulighed for sparring.
Undervisningen tager udgangspunkt i lederens egen praksis
Erhvervsakademi Københavns akademi- og diplomuddannelse i ledelse tager afsæt i de udfordringer og målsætninger, lederne allerede står med på jobbet.
“Vi giver dem ikke cases. De tager den virkelighed, de arbejder i, og så giver vi dem teori og værktøjer og udfordrer deres perspektiver. Noget som de kan bruge allerede dagen efter,” siger Rikke Bjergaard.
Samtidig mødes ledere fra vidt forskellige arbejdspladser. Det giver mulighed for at spejle egen praksis i andres erfaringer.
“De får mulighed for at sparre med hinanden og høre om forskellige virksomhedskulturer, medarbejdertyper og udfordringer. Så opdager de ofte, at de ikke står alene med problemstillingerne og får inspiration til forskellige måder at løse dem på.”
Mange ledere kommer ifølge Rikke Bjergaard på efteruddannelse for at få konkrete modeller og værktøjer. Undervejs opdager de, at udviklingen også kræver et blik på dem selv.
“Vi hører ofte, at det er den personlige udvikling, som har betydet allermest for dem – både for deres egen trivsel og for de resultater, de skaber som ledere”.
Forskningsprojektet viser netop, at arbejdet med forbundethed i helt almindelige situationer i lederens arbejdsdag kan øge trivsel.
Det kan være at stoppe op før en vigtig beslutning og give plads til sin tvivl, at lytte nærværende til en medarbejder eller at være opmærksom på egne reaktioner, når presset stiger. Det kan også være at forbinde sig til noget større udenfor en selv, for eksempel naturen.
“Vi mennesker vil dybest set bare gerne have lov til at være dem, vi er – også når vi går på arbejde. Så det handler simpelthen om at forbinde sig til sig selv, til sin egen integritet og sine værdier. Og så forbinde sig til sine medarbejdere, siger Rikke Bjergaard.”
For Helle Haahr Nielsen, Rikke Bjergaard og Karen Hoby Skanning peger forskningsprojektet dermed på, at når lederne giver plads til forbundethed i hverdagen, i deres relationer og i forhold til verden omkring sig, påvirker det deres trivsel positivt og gøder dermed også jorden for medarbejdernes trivsel.
