I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen. Flere virksom-heder får øjnene op for, at medarbejdere ikke nødvendigvis arbejder, tænker eller lærer på samme måde – og at netop forskelligheden kan være en styrke.
Samtidig er der kommet større åbenhed om neurodiversitet, som dækker over, at menneskers hjerner fungerer forskelligt. Nogle har brug for struktur og forudsigelighed. Andre har særlige styrker inden for analyse, detaljer eller mønstergenkendelse. Flere får i dag sat ord på forskelle, som tidligere ofte blev opfattet som personlige udfordringer, men som lige så vel kan være værdifulde kompetencer.
Det er en udvikling, som virksomheder ikke længere kan ignorere, vurderer Signe Bloch-Krarup, kommunikations-chef og chefkonsulent hos Cabi.
Cabi er et landsdækkende nonprofit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked. De stiller viden og operationelle værktøjer til rådighed, og tilbyder gratis vejledning.
Her oplever man en stigende interesse for neurodiversitet blandt både ledere og HR-afdelinger.
“Neurodiversitetsbegrebet har hjulpet debatten på vej. Det har gjort det lettere at tale om, at vores hjerner fungerer forskelligt, og at det har betydning for den måde, vi fungerer på i arbejdslivet,” siger hun.
Et bredere syn på talent
Manglen på arbejdskraft har fået mange virksomheder til at gentænke, hvordan den ideelle medarbejder ser ud. Samtidig har flere ledere fået øje på nogle af de kompetencer, som ofte bliver overset i traditionelle rekrutterings-processer.
Ifølge Signe Bloch-Krarup skyldes udviklingen flere ting. Flere børn og unge bliver udredt end tidligere, mange voksne får først sent i livet en forklaring på udfordringer, de har oplevet gennem uddannelse og arbejdsliv, og virksomhederne er samtidig blevet mere opmærksomme på værdien af at rekruttere bredere end tidligere.
Hos Cabi oplever man, at flere virksomheder får øje på værdien i medarbejdere, der har en anderledes tilgang til opgaverne end flertallet.
“Jo mere diverst sammensat en medarbejdergruppe er, jo bedre grundlag har man også for at møde de krav, der er til innovation og nytænkning i virksomheden,” siger Tina Fogh, seniorkonsulent hos Cabi.
Et af landets hospitaler har eksempelvis ansat medarbejdere med autisme til at analysere billeder og identificere mønstre. Opgaver, hvor et skarpt blik for detaljer er en særlig værdifuld kompetence.
Tina Fogh, seniorkonsulent Cabi
Den afgørende lederopgave
At rekruttere bredere er én ting. At få potentialet til at blomstre i hverdagen er noget andet.
Her peger Cabi på ledelsen som den vigtigste faktor. For medarbejdere har ikke brug for den samme ledelse for at trives og præstere, og derfor kræver det ledere, der er nys-gerrige på den enkelte og kan skabe rammer, hvor forskel-lige styrker kommer i spil.
“Det, lederne skal være optaget af, er: Hvad skal der til, for at du kan lykkes, trives og få succes på arbejdspladsen til gavn for dig og til gavn for virksomheden?” siger Tina Fogh.
Ifølge Signe Bloch-Krarup er nysgerrighed blevet en af de vigtigste ledelseskompetencer. Ledere skal være interesserede i, hvad den enkelte medarbejder har brug for, for at lykkes.
Det kan være små ting, der gør forskellen. En dagsor-den sendt ud på forhånd. Tydeligere forventninger. Mere struktur. Eller mulighed for at arbejde mere koncentreret og uforstyrret.
Samtidig må ledelsen definere og kommunikere de ram-mer, som virksomheden ikke kan ændre for at få driften til at hænge sammen. Den tydelighed er med til at minimere risikoen for mislykkede rekrutteringer.
Et spørgsmål om fremtidens arbejdskraft
Hos Cabi ser man neurodiversitet som en del af en større udvikling på arbejdsmarkedet.
De generationer, der er på vej ind i virksomhederne, er vokset op med større åbenhed omkring diagnoser og in-dividuelle behov. Mange forventer derfor også en arbejds-plads, der er bedre til at rumme forskellighed.
“At kunne lede neurodivergente medarbejdere er ikke et valg. Det er en nødvendighed, hvis virksomheden skal kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft i fremtiden,” si-ger Signe Bloch-Krarup.
For de virksomheder, der lykkes med at omsætte den tanke til praksis, kan neurodiversitet blive en styrke i konkurren-cen om både medarbejdere og kompetencer, vurderer hun.
