Hvordan reducerer man vandforbruget i en fødevareproduktion? Hvordan kan energiintensive processer optimeres?
Og hvordan omsætter man nye krav til emballage til konkrete løsninger i produktionen?
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver gjort konkrete på FoodTech 2026 i MCH Messecenter Herning 27.-29. oktober. Her samles fødevareindustrien med teknologi- og løsningsleverandører, eksperter, startups og vidensmiljøer for at vise, diskutere og afprøve nogle af de teknologier, der skal være med til at udvikle fremtidens fødevareproduktion.
For det handler ikke kun om rapportering og målsætninger. Det handler også om, hvad der sker på fabriksgulvet.
På FoodTech kan besøgende blandt andet gå på opdagelse i området og sceneprogrammet omkring Water & Energy, hvor fokus er på energieffektivitet, vandforbrug og optimering af rengøringsprocesser. Her kan man blandt andet møde FORCE Technology, Alfa Laval og Au2mate og høre om, hvordan teknologi kan bidrage til at optimere energi, vand og produktionstid.
Vand er også omdrejningspunktet, når DANVA inviterer til temadag om teknisk vand og vandgenbrug i fødevareindustrien. Her sættes der fokus på regulering, teknologi og konkrete erfaringer fra blandt andre Arla Foods, Teknologisk Institut og DTU Aqua.
På Packaging sættes der fokus på emballage, mærkning og automatisering – og på hvordan teknologien kan bidrage til blandt andet mindre madspild, øget effektivitet og bedre sporbarhed. Her kan man blandt andet blive klogere på den nye Maskinforordning, 2D-stregkoder og fremtidens emballageløsninger.
I Food Life Science området sættes der fokus på krydsfeltet mellem food, pharma, AI, nye teknologier og fremtidens fødevarer.
Samtidig er FoodTech en mulighed for at møde teknologien ansigt til ansigt. Mere end +285 virksomheder er med, og på tværs af messen kan besøgende opleve produktnyheder og løsninger inden for blandt andet procesudstyr, automation, robotteknologi, emballage, vand og energi, fødevaresikkerhed og Food Life Science.
Fremtidens fødevareteknologi bliver ikke skabt af én teknologi eller én branche alene. Den bliver skabt, når virksomheder mødes, deler viden og omsætter udfordringer til løsninger.
Kom med til FoodTech 2026 – og hent din billet på FoodTech.dk.