Tilmeld dig Computerworld Cloud og AI festival gratis her: https://cloud-festival.dk/

Sponseret indhold

Hun skal stå i spidsen for kundernes transformationsrejse

Af:

Samspillet mellem on-premise og skyen, ja i det hele taget samspillet mellem alle en virksomheds kommunikationsplatforme bliver stadig mere komplekst. Derfor skal en kompetent IT-profil nu være med til at guide TDC Erhvervs kunder trygt gennem teknologijunglen.

Det at kunne drive en virksomhed og have en effektiv forretning handler i dag langt hen ad vejen om connectivity – altså muligheden for både at kunne kommunikere samt ikke mindst udveksle data og information på kryds og tværs af alle teknologiske platforme. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men udfordringen er, at der kommer flere og flere teknologier til, lige som de bestandig kan mere og mere. Derfor kan det være en udfordring at hitte rundt i dette overflødighedshorn af muligheder.

Den 1. juli tiltrådte 43-årige Annbritt Andersen stillingen som Senior Vice President hos TDC Erhverv, hvor hun har fået ansvaret for Enterprise Salg. Hendes rolle skal netop være at stå i spidsen for en organisation, der har den fornødne kompetence til at forstå kundernes transformationsrejse og tage dem i hånden i bestræbelserne på at kunne levere en komplet end-to-end produktpalet. Annbritt Andersen er dog langt fra prototypen på den traditionelle sælgerprofil.

Sælger med teknisk baggrund
Hun kommer fra en stilling som EMEA-direktør for Device Partner Sales i Microsoft. Her var hun en del af Global Partner Sales organisationen, hvor hun stod i spidsen for Enterprise-, Education- og Incubation-salget for Device Partner Sales-teamet i hele EMEA-regionen, der omfatter 119 lande. Porteføljen omfattede salget af Windows Commercial PC, Modern Endpoint Management, Microsoft Teams & Devices samt Modern Hybrid Cloud Infrastructure.

Især sidstnævnte understreger, at valget af Annbritt Andersen er et udtryk for, at også TDC Erhverv har været og fortsat er på en strategisk rejse. Nemlig rejsen fra traditionel telco-leverandør til techo-leverandør, hvor man ønsker at markere sig som markedsledende, når det gælder evnen til at kunne levere på tværs af alle teknologier samt vækste salget af end-to-end løsninger og advanced services til såvel enterprisesegmentet som den offentlige sektor.

Langt dybere kunderelationer
”Jeg opfatter helt klart mig selv som en entreprenørtype, og jeg glæder mig vildt meget til at stå i spidsen for både den forretningsmæssige og den teknologiske transformation, som TDC Erhverv er midt i. En transformation, der ganske enkelt er nødvendig for, at vi som leverandør kan forstå de strategiske udfordringer, vores kunder står over for i deres forretning. Teknologien bevæger sig hurtigere end nogensinde før, og kunderne har brug for en trusted advisor,” siger Annbritt Andersen.

Erhvervssalg handler altså ikke længere blot om at levere udstyr, der opfylder afstukne specifikationer, men om at være i stand til at indgå i dialog med kunderne i en sparringsproces, der helt automatisk afføder langt dybere kunderelationer. At forstå kundernes strategiske udfordringer er i dag tæt forbundet med forståelse for teknologi, og derfor glæder Annbritt Andersen sig til at stå i spidsen for en organisation, der er second to none.

Vækst i Hybrid Cloud Infrastructure
”Mange virksomheder har både data on-premise og i skyen i det, der vel mest af alt kan kaldes for en Hybrid Cloud Infrastructure. Men hvordan gaber man bedst muligt over begge verdener og ikke mindst alt det, der ligger ind imellem. Altså hvordan kan man både sikre de applikationer, virksomheden driver inhouse og sikre samarbejdet i skyen? Det er et fokusområde, der er i markant vækst,” forklarer Annbritt Andersen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hun har lyst til at fremsætte en tiltrædelseserklæring, kommer svaret prompte. Ambitionen er, at TDC Erhvervs forretningsstrategi skal være i sync med kundernes forretningsstrategi, hvilket i hendes optik er ekstremt vigtigt på TDC Erhvervs rejse fra traditionel leverandør af telekommunikation til førende leverandør af end-to-end ICT- og sikkerhedsløsninger til et bredt kundesegment.

Vil være de bedste på alle områder
Det skal ske på en måde, så man er med til at cementere det horisontale lederskab i markedet, og med ansættelsen af Annbritt Andersen håber man i TDC Erhverv på fremadrettet at kunne tiltrække flere store IT-profiler. Ifølge direktør John Henriksen har koncernen nemlig en unik mulighed for at omdanne forretningen til det, han kalder for et powerHouse, hvor kunderne kan opnå brede og vidtgående partnerskaber.

”Vi skal være den strategiske partner, der kan levere sammenhængende løsninger på alle enheder på tværs af kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og cybersikkerhed, så vi kan reducere kompleksitet og kunderne kan vælge én i stedet for flere forskellige leverandører til at opfylde deres ICT behov. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at transformation drives af mennesker, og derfor skal vi sikre os, at vores medarbejdere til hver en tid er de bedste,” slutter Annbritt Andersen.

”Når vision, retning, strategi, ekspertise og lysten til at gå på arbejde går op i en højere enhed, så kommer magien og fyrværkeriet. Det vil jeg arbejde intenst på kommer til at ske,” siger Annbritt Andersen, der den 1. juli tiltrådte som Senior Vice President hos TDC Erhverv.

Seneste nyt

Academic-work
Flere kvinder i STEM: Nøglen til fremtidens innovation og vækst
01_billede til Berlingske_Kvinder i STEM-fag SORT HVID
Fremtidens fagkompetencer fordrer fleksibilitet: "Forståelse for det hele menneske giver både goodwill og fagligt fokus"
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
ny foto-LSS-scaled-e1726321186840.jpg.pagespeed.ce
Tech former vores fremtid, men hvor er kvinderne?
DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter

Mest læste på BusinessReview.dk

DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
Anders_Bohlin MF1
Rejsen mod den personlige oplevelse
3 Foto Master Wen Unsplash
Digitalisering og bæredygtighed hænger sammen
1-OMEGADANIELCRAIG-jpg
James Bond og hans ure
Ankomst
PwC nyindretter hovedsæde til en ny tids arbejdsformer
JR--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Kæder med både fysiske butikker og E-Handel performer bedst

Læs også

Academic-work
Flere kvinder i STEM: Nøglen til fremtidens innovation og vækst
STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics) er ikke blot fundamentet for fremtidens teknologiske fremskridt,men også afgørende...
01_billede til Berlingske_Kvinder i STEM-fag SORT HVID
Fremtidens fagkompetencer fordrer fleksibilitet: "Forståelse for det hele menneske giver både goodwill og fagligt fokus"
Selvom CV’et er imponerende og fagtitlen vidner om teknisk ekspertise i særklasse, kan et lydløst opkald fra børnenes institution forstyrre...
ny foto-LSS-scaled-e1726321186840.jpg.pagespeed.ce
Tech former vores fremtid, men hvor er kvinderne?
Vi har i Danmark et alvorligt ligestillingsproblem på uddannelsesområdet: Langt færre kvinder end mænd søger ind og får optagelse på...