Sponseret indhold

GRØNLAND

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Der er store forventningerne til de muligheder, de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq åbner for turisme, eksport og dermed for væksten i Grønland. Men lufthavnene gør det ikke alene. Skal potentialet udnyttes fuldt ud, er der også behov for andre investeringer og initiativer.

De tre nye lufthavne er en gamechanger, der helt grundlæggende vil ændre Grønlands turisme og udgøre en af de største muligheder nogensinde for at løfte det grønlandske samfund. Ikke mindst ved at styrke infrastrukturen markant i et land med et enormt vækstpotentiale inden for særligt adventureturismen. Specielt de to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat åbner Grønland for omverdenen og gør landet tilgængeligt for flere besøgende.

”Grønland er med god grund på mange menneskers ’bucket list.’ Vi vil gerne opleve noget særligt, noget autentisk og gerne noget, som ikke er alle forundt. Med nordlys, isbjerge, det dramatiske landskab og et enestående dyreliv er Grønland på mange måder den ultimative oplevelse,” siger Jens Lauridsen, CEO i Kalaallit Airports, der står bag etableringen af lufthavnene. 

Internationale fly direkte til Nuuk
På nuværende tidspunkt er Grønland kun forbundet til to internationale destinationer; Air Greenland forbinder Kangerlussuaq og Narsaruaq med København og Nuuk med Reykjavik mens Icelandair betjener Nuuk og Kulusuk med Reykjavik.

”I dag ankommer de fleste besøgende først til Kangerlussuaq for så at rejse videre med indenrigsfly til den endelige destination. Det er tidskrævende og kostbart, men med de nye lufthavne kan du i fremtiden rejse direkte fra eksempelvis New York, Boston, Frankfurt eller London til Nuuk,” forklarer Jens Lauridsen. Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat forventes at stå klar til at modtage passagerer i 2024, mens Qaqortoq åbner i 2025. 

Der sprænges: 13 millioner  kubikmeter fjeld skal væk
Lufthavnsbyggerierne er det største civile projekt i Grønlands historie med et samlet anlægsbudget på ca. fem milliarder kroner. 

”Det er et anseeligt beløb for et samfund med blot 56.000 indbyggere,” konstaterer Jens Lauridsen. 

Kalaallit Airports er etableret af Grønlands Selvstyre og har til formål at anlægge, eje og drive de tre lufthavne. Den Danske Stat er medejere af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat med 33 procent. 

Anlægsarbejdet er ikke kun omfattende målt på kroner og ører, men også i kompleksitet. For inden man kan anlægge baner og bygge terminaler, skal der sprænges og fjernes enorme mængder klippe. I Nuuk alene drejer det sig om seks millioner kubikmeter fjeld, hvilket svarer til arealet af en fodboldbane og så 815 meter i højden. I alt skal 13 millioner kubikmeter sprænges og fjernes for at gøre plads til de tre nye lufthavne. Samtidig kompliceres arbejdet af det arktiske klima, hvorfor dele af arbejdet – såsom asfaltering – kun kan udføres i sommerhalvåret.

Drømmen om at kunne bære sig selv
I det grønlandske samfund har man store økonomiske og udviklingsmæssige forventninger til lufthavnsprojekterne. 

”Men lufthavnene kan ikke skabe væksten alene,” understreger Jens Lauridsen. 

”De er blot et værktøj. Der er stort behov for at investere i alt det, som skal understøtte turismen; hoteller, restauranter, oplevelser. Men også i alt det, som medarbejderne får behov for, herunder boliger, børneinstitutioner, dagligvarehandel og meget andet,” tilføjer han. Det giver store muligheder for iværksættere med evne til at se unikke muligheder. 

”Men vi er afhængige af, at andre også kommer på banen og er med til at sætte eventyret i gang. Det er essentielt,” vurderer Jens Lauridsen. 

I Grønland, har man længe ønsket at styrke væksten, skabe flere jobmuligheder og øge velfærden.

 ”Mange grønlændere har et stort ønske om at være selvbærende og mindre afhængig af den danske stat.  Her er derfor et stort håb om, at turismen kan skabe fundamentet for, at landet kan bære sig selv,” siger han.

Nye muligheder for turisme og eksport
Når man kan flyve direkte til Nuuk, åbner der sig eksempelvis også nye muligheder for krydstogtturismen.

”Nuuk er en dybvandshavn og et oplagt sted at lande krydstogtturister. Her kan du gå direkte til kaj, komme af med affald, tanke brændstof og gøre klar til næste hold. Og fremover vil gæsterne kunne flyve direkte hertil fra hele verden,” forklarer Jens Lauridsen.

Men samtidig med begejstringen over de mange nye muligheder er der også en stor bevidsthed omkring, at udviklingen skal ske i tæt og bæredygtigt samspil med lokalsamfundet. 

”Grønland er ikke gearet til masseturisme. Hvis landet oversvømmes af turister, så ødelægger vi oplevelsen for både lokalsamfund og for dem, der besøger os. Det er der ingen, som har interesse i,” fastslår Jens Lauridsen.  

Foruden øget turisme åbner de internationale lufthavne også mulighed for styrket handel med Grønlands helt store eksportvare – nemlig frisk fisk, som er i meget høj kurs verden over.

 ”I dag er al fiskeeksport fra Grønland frossen, men det har desværre konsekvens for fiskens konsistens. Derimod kan man opnå en betydelig værdiforøgelse, hvis produkterne kan leveres i frisk tilstand, hvilket særlig er efterspurgt på high end-restauranter,” forklarer Jens Lauridsen. 

Udvikling kræver gode partnerskaber 
Også i Grønlands finansielle sektor ser man store muligheder med den nye infrastruktur.  ”Lufthavnene er vigtige for Grønlands udvikling, men det bliver det næste skridt med flere overnatningsfaciliteter og en bred vifte af oplevelsestilbud, der kan løfte samfundet og økonomien i Grønland,” siger Martin Kviesgaard, CEO i GrønlandsBanken A/S.

“Vi ser mange spæde initiativer allerede, og de første nye hoteller er allerede klar. Disse initiativer er vigtige, hvis vi skal høste frugterne af den udvikling, lufthavnene skaber med kraftig forøgelse af turismen,” tilføjer han. 

Martin Kviesgaard har store forventninger til, hvad de nye lufthavne kan betyde for det generelle løft af økonomi og levestandard – hvis flere vel at mærke melder sig på banen for at være med til at skabe udvikling. 

”Der er uanede muligheder for en stærk udvikling, som kan sprede sig som ringe i vandet til nabobyer og hele Grønland. Men det kræver en vifte af private og offentlige investeringer samt bredere værdikæde-partnerskaber,” bemærker han. 

Iværksætter: Når vi selv investerer, trækker det andre med
Blandt iværksættere i Grønland byder man lufthavnene velkomne for de mange nye muligheder, de kommer til at skabe. 

”Jeg tror, de nye lufthavne bliver en gamechanger for turismen i Grønland og for det grønlandske folk,” siger Anders Lykke Laursen fra Nuuk Water Taxi.

”Som private erhvervsdrivende har vi et ansvar for at investere, så vi kan være med til at understøtte udviklingen.”

Selv tog han i 2009 til Grønland for at arbejde i en tøjforretning og blev med tiden produktchef i landets største detailkæde med 63 butikker. I 2014 flyttede Anders og hans forlovede, Maria, til Ilulissat og besluttede at starte noget selv. Muligheden for at købe en båd opstod, og dermed var Water Taxi født. I 2017 åbnede de afdeling i Nuuk.

”I dag har vi syv både og sejler turister rundt, så de kan opleve hvaler, isbjerge og alt det andet enestående, som Grønland har at byde på. Herudover udlejer vi i sommerperioden kajakker og SUP-boards.” 

Anders Lykke Laursen understreger, at muligheden for succes ikke mindst ligger i bæredygtige arbejdspladser.

”Grønland har haft et sommermarked i flere år, men en familie kan ikke leve af, at man har arbejde fra maj til september og herefter skal ernære sig ved at rydde sne eller arbejde på fabrik. Nu bliver det muligt at skabe helårsarbejdspladser inden for turismen, og derved opstår en masse muligheder for de ambitiøse.” Dem er der mange af i Nuuk, og oplæringen til turisterhverv er en kort proces. 

”Hvis jeg ser på vores egen forretning, har de fleste erfaring med at sejle, og guideuddannelsen er kort. Dermed kan vi hurtigt sætte fart på væksten.”

Det er ikke mindst muligheden for at være med til at skabe en ny historie, der motiverer Anders Lykke Laursen.

”Det er jo et helt nyt og ubeskrevet blad, som vi her kan være med til at præge. Samtidig skal vi selvfølgelig gøre det med omtanke. Vi vil gerne have masser af turister til Grønland, men ikke masseturisme. Derfor er det også så vigtigt, at indsatsen sker i forståelse mellem den lokale befolkning og udenlandske investorer.”

Kalaallit Airports formål er at anlægge, eje og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

 Den internationale lufthavn i Nuuk 

  • 2.200 meter landingsbane 
  • Kapacitet: 800 pax (passagerer) pr. time (Det er 400 ankomne og 400 afgående passagerer)
  • Ca. 8.000 m2 terminal
  • Self-service check-in og bagage drop
  • Taxfree butik
  • Cafe og venteområder
  • EU-one stop security
  • Forventet regularitet ca. 95% 

 Den internationale lufthavn i Ilulissat 

  • 2.200 meter landingsbane
  • Kapacitet: 600 pax
  • Ca. 6.000 m2 terminal
  • Self-service check-in og bagage drop
  • Taxfree butik
  • Cafe og venteområder
  • EU- one stop security
  • Forventet regularitet 98%

 De to internationale lufthavne har delt ejerskab gennem Kalaallit Airports International, hvor Grønlands Selvstyre ejer 66,6 pct. og Den Danske Stat ejer 33,3 pct. Lufthavnene forventes at stå færdige i slut 2024.

 Qaqortoq Lufthavn (regional)

  • 1.500 meter landingsbane
  • Kapacitet: 200 pax pr. time
  • Ca. 2.000 m2. terminal
  • Self-service check-in og bagage drop 
  • Security som de øvrige regionale lufthavne.
  • Cafe og venteområder
  • Forventet regularitet mellem 75-80%

Qaqortoq Lufthavn ejes 100% af Grønlands Selvstyre. Lufthavnen står færdig i 2025. Samlet anlægsbudget for de tre nye lufthavne er ca. fem mia. kr.

MEST LÆSTE

Fem hurtige anlægsfakta om den internationale lufthavn i Nuuk

  • Der skal i alt sprænges og fjernes 5,8 millioner kubikmeter klippe – svarende til et 815 meter højt tårn med grundplan som en fodboldbane – inden lufthavnen står færdig
  • I anlægsfasen vil der blive lagt 100 kilometer rør til installationer
  • Hvert år regner man med at skulle fjerne
    2,2 millioner kubikmeter sne inden for lufthavnens hegn
  • Der er godt 12 meters højdeforskel fra midten til enden af landingsbanen
  • I alt vil der blive lagt cirka 315.000 kvadratmeter asfalt i forbindelse med anlæggelsen af lufthavnen.