PwC nyindretter hovedsæde til en ny tids arbejdsformer

Af:

Allerede inden coronakrisen var revisions- og rådgivningsvirksomheden i gang med at reformere indretningen af kontorer og fællesfaciliteter. Men de nye erfaringer med hjemmearbejde har sat turbo på processen. Over de næste halvandet år skal en ny indretning, tegnet af Henning Larsen Arkitekter, omsættes til virkelighed.

Indtil for tre år siden overvejede revisions- og konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers (PwC) at få opført et spritnyt domicil på Marmormolen i Nordhavn. I stedet valgte man at blive i sit eksisterende domicil på Strandvejen i Hellerup. Situationen var, at firmaet voksede, og der skal findes plads til nye medarbejdere. Derfor har PwC udvidet med kontorer i et af de såkaldte Punkthuse tæt på Strandvejen.

Så kom coronaen. Under den har mange af medarbejderne oplevet fordelene ved at arbejde hjemmefra, og det gør pladsproblemer mindre påtrængende. Faktisk er det en ny faktor i spillet, at PwC også ønsker at gøre det attraktivt at møde ind mindst nogle gange om ugen. PwC har nu taget fat om nældens rod. Ejendommen på Strandvejen står foran en større makeover, tegnet af Henning Larsen Arkitekter. Ombygningerne er så omfattende, at der vil gå halvandet år, før alt er færdigt.

Kantinen flyttes
Det, som gæster i huset nok umiddelbart vil hæfte sig mest ved, er måske et omfattende redesign, der bl.a. omfatter, at kantinen bliver flyttet fra 7. etage til stuetagen, og at den fremover ikke kun skal benyttes i spisepausen, men også til mere eller mindre formelle møder.

”Fra den nuværende kantine på øverste etage er der en fin udsigt over Tuborg Havn. Der er bare det problem, at man kun bruger den to timer hver dag. Det er uhensigtsmæssigt, at husets flotteste kvadratmeter kun bliver brugt så lidt. Så arkitekterne har vendt huset lidt om,” fortæller Brian Benjamin Staalkjær, der er partner og driftschef i PwC.

”I det nye spiseområde, som vi kalder eat, meet and learn, vil der stadig være udsigt til vand, og vi har også en terrasse, som bliver inddraget, så vi inviterer noget natur ind. Men hele tanken er, at vi går væk fra, at det kun er en kantine. Selvfølgelig vil der stadig blive serveret frokost mellem 11 og 13, men man skal også formiddag og eftermiddag kunne mødes i den, f.eks. med kunder og kolleger. På øverste etage indretter vi så nogle lidt finere faciliteter til de mange møder, vi har hver dag,” uddyber han.

Cellekontorer forsvinder
For medarbejderne, der kommer dagligt i huset, vil der imidlertid være nogle nok så synlige forandringer. I henseende til kontorer er virksomheden lidt i den konservative ende, som Brian Benjamin Staalkjær udtrykker det. Mange af medarbejderne sidder stadig i klassiske enkeltmandskontorer, placeret på lange gange i den del af ejendommen, der engang tjente som administration for De Forenede Bryggerier (i dag omdøbt til Carlsberg).

Disse enkeltmandskontorer vil forsvinde i ombygningerne. Men Brian Benjamin Staalkjær understreger, at der ikke er tale om en overgang til det gængse storrumskontor, som man ikke har supergode erfaringer med. Han betegner det, man vil frem til, som situationsbestemte arbejdsmiljøer.

”Vi har brugt meget tid på at overveje, hvad kontoret skal kunne. Det handler meget om samarbejde og ideudvikling og at blive inspireret af hinanden – noget af det, som går tabt, når man mødes virtuelt. Så vi indretter f.eks. et projektrum, man kan gå til eller fra, uanset om man er to, fire eller flere, der skal lave noget sammen. Resten af tiden sidder du i et mere åbent miljø, men hvor der alligevel er forskellige zoner, så du kan vælge at sidde mere eller mindre isoleret,” siger Brian Benjamin Staalkjær.

Kulturel forandring
Men en ting er de fysiske rammer. Noget andet at medarbejderne skal tage dem til sig. De senere år har PwC haft et stort fokus på fleksibilitet og det, man betegner som wellbeing.

”Vi er meget bevidste om, at der er tale om en meget stor kulturel forandring at gå fra cellekontor til situationsbestemt arbejdsmiljø. Vi kan gøre nok så meget med rammerne, men samtidig er vi så og sige er oppe mod den menneskelige natur. Vi håndterer det bl.a. ved at italesætte det nye. Vi minder om, at hvis man reflekterer over det, er det meget få medarbejdere, der i praksis sidder på samme plads fra kl. 8 til kl. 16 eller 17. I stedet mødes man flere gange på en dag med en eller flere kolleger. Og så er det ikke et lokale med et fast skrivebord, man har brug for,” siger Brian Benjamin Staalkjær.

”Og så lægger vi også vægt på at sige, at man skal bruge den fleksibilitet, som er bygget ind i husets indretning. Vi kender alle dét, at der kan være en halv eller en hel dag, hvor man bare har brug for at fordybe sig i f.eks. en kontrakt, og hvor man har brug for at være sig selv. Så er det ikke sikkert, det er den dag, man skal møde ind på kontoret,” fortsætter han.

Take-away og lapning af cykler
Det vil dog utvivlsom hjælpe på lysten til at tage imod forandringen, at ISS er kaldt ind til at spille en meget aktiv rolle. Den del er allerede trådt i kraft ved årsskiftet. ISS står nu ikke bare for fuld facility management i den traditionelle forstand, med rengøring, kantinedrift, drift af reception og så videre. Selskabet skal også hjælpe medarbejderne med alskens små problemer i hverdagen – f.eks. at rense en skjorte, at lave take away-mad til dem, der sidder til sent på kontoret, eller endog at lappe en cykel.

”ISS skal være med til at sikre, at man får en PwC-oplevelse i huset. Om man kommer som kunde eller medarbejder, skal der være fuld fokus på den gode oplevelse,” slutter Brian Benjamin Staalkjær.

Mest læste på BusinessReview.dk

bre141124
Ejendomme
Stationsparken-in-Glostrup_lowres
3 hurtige
Jabra Evolve2 55 female working in office listening to a call boom arm up_ Large CMYK
Stemmen –arbejdsdagens nye nøgleværktøj
DSCF6432-tryk
KLIFO satser stort på området for medicinsk udstyr
Øresundsbroen 208
Grænseoverskridende regionalt samarbejde burde medtages i nationale strategier

Podcast

Læs også

Køhlers Have
Boligbyggeriet ser ud til at komme op i tempo igen
Efter nogle år, hvor høje materialepriser, høje renter og generel usikkerhed har fået bygherrer til at aflyse eller udsætte byggeprojekter,har...
Winners gold trophy with golden star confetti
Årets vindere af ejendomsbranchens priser er fundet
Ved ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2024, blev de eftertragtede titler Årets Mest Nytænkende Virksomhed, Årets Bæredygtighedspris...
default
Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup til salg for 630 mio. kr.
Et stykke Danmarkshistorie lukkede efter 78 år, da Kopenhagen Fur slog sit sidste hammerslag på sine pelsaktioner i sommer. EDC Erhverv...