Sponseret indhold

Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder

Gennem 25 år har indretningsarkitekt og køkkendesigner Lene Halse tegnet personlige køkkener til luksusboliger i ind- og udland – ofte som en del af en totalrenovering med badeværelser, walk in, hall, vægfarver, gulve, belysning og kunst.

Hvis der er én tendens inden for indretning lige nu, er det personlighed. Sådan lyder det fra Lene Halse, indretningsarkitekt MDD og indehaver af Multiform Design Studio Copenhagen. Og hun ved, hvad hun taler om, for gennem 25 år har hun fået køkkendrømme til at gå i opfyldelse for kræsne kunder i ind- og udland.

“Vi har mest med store luksusboliger at gøre, hvor vi kan udnytte vores kompetencer inden for æstetik og design til at finde de helt rigtige materialer og sammensætninger. Vi har et godt netværk af leverandører og kan godt finde på at flyve unikke sten ind fra Italien, hvis det er dét, der skal til,” siger Lene Halse.

Erfarent team af indretningsarkitekter

Sammen med sine to kolleger, indretningsarkitekterne Kirsten Krøjer og Lotte Stæhr, har hun travlt med at indrette alt fra københavnerlejligheder og strandvejsvillaer, til palæer og slotte. Alle køkkenerne skræddersys til den enkelte kunde og produceres på de bedste snedkerier i landet.

“Vi starter altid med at sætte os ind i kundens tanker ved et møde i vores showroom, hvor vi hører mere om den konkrete arkitektur og opgavens omfang. Efterfølgende præsenterer vi et 3D-designoplæg og laver et prisoverslag, og når vi er enige, tager selve produktionen ca. tre måneder. Vi sætter en ære i at holde kunden i hånden i hele processen, og da vores køkkener holder i mindst 30 år, skal det være en langtidsholdbar og klassisk løsning.”

Flere af kunderne kommer efterhånden fra udlandet, hvor der er stigende efterspørgsel på tegnestuens kompetencer – bl.a. hos udlandsdanskere der gerne vil have det danske design og den kompromisløse kvalitet med i deres nye hjem.

“Vi får mange henvendelser fra udlandet og har indrettet køkkener i bl.a. New York, Hamburg, Frankrig og Schweiz. I udlandet er de er vilde med vores håndværk og vores materialesans,” forklarer Lene Halse, der senest har leveret køkkener til Rotterdam og Færøerne samt været i Grønland for at lave totalindretning i et stort, privat husprojekt.

Flere og flere totalindretninger

Når man tegner et moderne køkkenalrum, skal det både fungere i dagligdagen og æstetisk fungere sammen med resten af boligens arkitektur og design, mener Lene Halse. Hun ser da også, at antallet af totalindretninger stiger, for mange af hendes kunder vil gerne have hende til at kaste blik på andre dele af boligen, nu hun alligevel er i gang.

“Det bliver mere og mere almindeligt, at kunderne ønsker hjælp til andet end køkkenet – fx garderobe, bryggers eller badeværelse. Det kan også dreje sig om gulve, vægfarver, møbler og belysning – vi kan hjælpe med alle dele, og er også vant til at arbejde tæt sammen med kundernes egne arkitekter i processen. Jeg plejer at sige: Vi sælger ikke skabe – vi sælger totalindretninger! Vi hjælper også gerne med totalentreprisen og har et netværk af meget dygtige entreprenører, VVS’ere og elektrikere tilknyttet.”

Håndplukkede materialer

Når det enkelte køkken tegnes, har indretningsarkitekterne altid meget fokus på materialerne. Senest har teamet besøgt et stenhuggeri i Italien for at udvælge de helt rigtige marmorplader til deres kunder. “Vi går efter plader med smukke, rolige åretegninger og varme, brunlige nuancer. Alle pladerne er forskellige, og vi håndplukker altid hver enkelt plade til det konkrete projekt, så den matcher arkitektur, stil og farveholdning hos kunden.”

Ud over natursten som marmor og quarzite arbejder hun også med en bred palette af smukke træsorter, ligesom hun gerne udnytter samspillet mellem forskellige metalliske overflader – fx bruneret messing og kobber.

Du er altid velkommen til at besøge Lene Halse i Multiform Design Studio Copenhagen i København, men hvis du vil have en dybere snak om mulighederne, skal du ringe og aftale tid på forhånd.

Lene Halse, indretningsarkitekt MDD:

“Vi sælger ikke skabe – vi sælger totalindretninger!”

Seneste nyt

towfiqu-barbhuiya-nApaSgkzaxg-unsplash
Investeringsstrategi 2026: Opbyg en robust portefølje i usikre tider
Foto Boligkvarteret Maj 2026
Boligmarkedet boomer mens danskerne renoverer mere end nogensinde før
ny
Danske virksomheder får større rolle i Europas oprustning
fea3513e-a1a5-48d9-a3df-c19915fd3799
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal Styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft
frame_01
Opruster Danmark en fremtidssikret flåde med de seneste teknologier?

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
man-273635_1920
Onboarding i en coronatid: Efter en måned har Bo endnu ikke mødt sine nye kolleger

Se mere på www.multiform.dk

Læs også

Landingpage Airmeet
Eletive afholder People Success & the Future of Work 2026
Eletive afholder People Success & the Future of Work 2026, en gratis, heldigital heldagskonference, som finder sted den 17. marts...
71fb78e1-7989-4a43-b87d-159d72ed8761
Moderne møder i historiske rammer: Admiral Hotel lancerer eksklusive møde- og eventvenues
Admiral Hotel tager endnu et vigtigt skridt i udviklingen af det historiske pakhus ved Københavns havnefront. Som led i en omfattende...
Elite Studio
Marienlyst Strandhotel melder sig ind i Elsinore 2032: Kultur, nye målgrupper og international synlighed i fokus
Marienlyst Strandhotel har meldt sig ind i foreningen Elsinore 2032. Dermed bliver det ikoniske oplevelses- og konferencehotel en aktiv...