Bæredygtige flybrændstoffer: DAT vil flyve forrest

”Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark”. Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen under nytårstalen den 1. januar, og budskabet fik dem med grønne ambitioner til at spidse ører. Det gælder også DAT-grundlægger Jesper Rungholm, der tilbage i 2020 deltog i Dansk Lufarts repræsentation i et af klimapartnerskaberne, der skal gøre Danmark grønnere.

”I den proces fandt jeg til min store forbløffelse ud af, at man – hurtigere og nemmere end jeg havde forestillet mig – kunne producere brændstof, der var helt CO2-neutralt, fortæller direktøren, som i øvrigt er en erfaren pilot. – Men blot få dage efter, at vi offentliggjorde en plan for, hvordan vi kommer i mål, lukkede statsministeren hele landet ned, så alt druknede i corona, og det lå faktisk dødt helt indtil i år, hvor Mette Frederiksen trak en kanin op af hatten. Hun var meget konkret, og det fandt jeg positivt”, siger han og tilføjer, at han dog synes, der er andre områder, man burde se på først.

”Tager du de overordnede klimabriller på, så er det jo ikke dansk indenrigslufart, der skal redde verden, for vores CO2-udledningen batter så lidt. Alt afhænger af hvad Kina, Indien og USA gør, og om væksten af afrikanske forbrugere eksploderer. Men den danske tilgang har givet genlyd ude i Europa, så vi kan måske alligevel godt gøre en forskel ved at inspirere sværvægterne”.

Brændstof skal være billigere
DAT har derfor sat turbo på udviklingen og allerede nu fået bekræftet af ATR, sin flyfabrik, at man vil kunne leve op til 2025-kravet.

”Vi kan garantere, at vi kan flyve 100% grønt på indenrigsruterne i 2025. Det betyder, at det bliver mere grønt at flyve end at tage toget”, pointerer Jesper Rungholm og minder om, at DAT i forvejen slår færgen til Bornholm med ”100 længder” i klimavenlighed. Han efterlyser dog en stærkere opbakning til udviklingen.

”Pt. har vi SAF-brændstof på vej, der er lavet af 100% fornyet affald og restråmaterialer som madolie, men skal iblandes med almindeligt jetbrændstof. Så er der også Power-to-X på vej, hvor grøn elektricitet omdannes til brint, men det kræver fabrikker og produktion at realisere. Begge dele er dyre løsninger. En billet mellem København og Bornholm vil i så fald koste 1.000 kroner hver vej, og det vil folk ikke betale. Så vi har altså en situation, hvor det grønne brændstof skal ned i pris, og det kræver muligvis, at der bliver lagt lidt ekstra pres på regeringen og Folketinget”.

I FREMTIDEN FLYVER VI PÅ BRINT

Bortset fra den akutte nutid, så skal der også investeres i fremtiden. Der skal nemlig findes et bæredygtigt brændstofalternativ, siger DAT-direktøren.

”Om 20 eller 30 år, så kommer vi efter min bedste overbevisning til at flyve på brint. Enten hybrid-brint eller 100% brint. Vi har faktisk mulighed for at lave et udviklingsprojekt allerede nu med vores ATR72-fly, hvor vi kan udskifte motorerne med nogle, der laver brint om til elektricitet. Det gør dem mindre støjende og billigere i drift, men minusset er, at det kan koste helt op til 12 sæder ombord”.

”Derfor sender vi infomateriale ud om det hele til Folkemødet, men jeg tror, det bliver ekstremt svært for mange klimaentusiaster at acceptere og tro på mulighederne. De bliver hurtigt forstokkede i den her dialog. Jeg sad med ved en konference i Folketinget for nogle måneder siden og oplevede eksempelvis, hvordan et medlem fra Enhedslisten havde umådeligt svært ved at indrømme, at det rent faktisk er okay at flyve, hvis vi kan gøre det med 100% grønt brændstof!”

Hvad motiverer jer i forbindelse med den grønne omstilling?
”DAT har rent faktisk fly, hvor den kan lade sig gøre. Andre i branchen er ikke helt klar, fordi de er afhængige af mange interessenter og udenrigsruter.  Hos DAT beslutter vi eksempelvis 100% selv, hvor vi tanker, og hvis vi får et grønt tankanlæg på Bornholm, jamen, så tanker vi da bare der. På den måde føles det selvfølgelig lidt som at være elitestudenten i et gruppearbejde, hvor de andre ikke gør arbejdet. Branchen og endda EU vil nemlig bremse processen ved at gå frem sammen. Fællesskaber er vigtige, men i dette tilfælde kan vi blive nødt til at trække en streg i sandet og flyve solo. – Selvom vi er små, så kan vores indflydelse blive stor!”

Vi kan garantere, at vi kan flyve 100% grønt på indenrigsruterne i 2025. Det betyder, at det bliver mere grønt at flyve end at tage toget, pointerer Jesper Rungholm og minder om, at DAT i forvejen slår færgen til Bornholm med ”100 længder” i klimavenlighed.

Seneste nyt

Foto BRLS 080426
Data ændrer spillet i life science
gettyimages-2007576784
Derfor kræver fremtidens arbejdsmarked overblik over arbejdstid
Shipping in the Straits Of Hormuz
Krige i Iran er en relativt beskeden trussel mod ejendomsmarkedet
Frederiksberg
COPI vil transformere kendt Frederiksberg-ejendom til studieboliger
Paris
Pariserne bakkede op om udvidet cykel-infrastruktur ved borgmestervalg

Mest læste på BusinessReview.dk

7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
A random building in the old town of Copenhagen with its distinct windows, and an evening clear blue sky in the background
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg
1_1
Digital præcision i det grove arbejde
301121_EDC2022_9677
Spændende TECH-nyhed introduceres i erhvervsmæglerbranchen
Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Nordport-forsidefoto - original
Danica Ejendomme køber kontorejendom i Nordhavn for 440 mio. kr. af Urban Partners
Whitepaper: Building the Infrastructure backbone for AI & Quantu
Kvanteteknologi rykker ud af laboratoriet - infrastrukturen bliver afgørende

Læs også

Landingpage Airmeet
Eletive afholder People Success & the Future of Work 2026
Eletive afholder People Success & the Future of Work 2026, en gratis, heldigital heldagskonference, som finder sted den 17. marts...
71fb78e1-7989-4a43-b87d-159d72ed8761
Moderne møder i historiske rammer: Admiral Hotel lancerer eksklusive møde- og eventvenues
Admiral Hotel tager endnu et vigtigt skridt i udviklingen af det historiske pakhus ved Københavns havnefront. Som led i en omfattende...
Elite Studio
Marienlyst Strandhotel melder sig ind i Elsinore 2032: Kultur, nye målgrupper og international synlighed i fokus
Marienlyst Strandhotel har meldt sig ind i foreningen Elsinore 2032. Dermed bliver det ikoniske oplevelses- og konferencehotel en aktiv...