Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.
”Vi er utroligt glade for at kunne bekræfte, at Folkemødet i år er tilbage i topform,” siger direktør Camilla Laudrup, som siden sin tiltrædelse umiddelbart efter aflysningen af Folkemødet i 2020 har stået i spidsen for et Folkemøde i meget forskellige versioner.
”Som alle andre festivaller blev Folkemødet aflyst i 2020, og året efter var coronasituationen og restriktionerne fortsat sådan, at vi lavede en hybridversion, hvor mange af begivenhederne var digitale. Det var en god løsning på en vanskelig situation, men det kan naturligvis på ingen måde måle sig med at mødes ansigt til ansigt, som vi nu heldigvis kan igen i år.”
Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 på Bornholm og altid i Allinge, der ligger naturskønt på den nordlige del af øen. Formålet med Folkemødet har fra starten været at skabe rammer, hvor borgere og beslutningstagere kan møde hinanden for at dyrke den demokratiske samtale. I år er altså ingen undtagelse. De besøgende på årets Folkemøde kan se frem til flere end 2.500 events, debatter og politiske arrangementer fordelt på 200 meget forskellige scener rundt omkring i Allinge.
Og der er stor interesse for at deltage i den demokratiske debat. Da der er fri adgang til alle events, er der ikke et billetsalg at måle på. Til gengæld kan man tydeligt se på udlejning af hotelværelser, sommerhuse og teltpladser, at der kommer mange mennesker til Bornholm i dagene 16.-19. juni.
”Det er dog stadig muligt at finde plads både på fly, med færge, i bus og tog, og der er også ledige steder at bo, hvis man er villig til at tage frem og tilbage til Allinge. Øen er jo ikke større, end at det sagtens kan lade sig gøre, og der er sat ekstra busser ind på kryds og tværs for at gøre det nemt at komme rundt.”
Mere aktuelt end nogensinde
Folkemødet, der fik debut i 2011, er med andre ord en kæmpe succes. Det startede med 10.000 besøgende det første år, og i rekordåret 2019 deltog 65.000 i Danmarks største demokratifestival. Og at demokratiet er vigtigt at diskutere, hylde og værne om vidner ikke mindst krigen i Ukraine om.
”Krigen har vist os autoritære styreformers voldsomme konsekvenser. Demokratiet som styreform er i det hele taget udfordret globalt, og vi bør også i Danmark forholde os, hvor vigtigt det er at værne om det danske demokrati. Folkemødet er om noget et arrangement, der understøtter netop det,” fortsætter Camilla Laudrup.
Udsagnet bekræftes af det faktum, at forsvars-, EU- og udenrigspolitik er hovedtemaet for mere end 250 events på Folkemødet i år. Det er 100 flere debatter om netop de emner end sidste gang, der var et almindeligt Folkemøde. Nummer 1 på listen over Folkemødets mest populære emner er stadig sundhed, nr. 2 er klima, energi og grøn omstilling og nr. 3 er vækst, erhverv og beskæftigelse.
”Vi sætter selv fokus på krigen i Ukraine ved en særlig Demokratiets Aften, som finder sted om lørdagen, hvor den ukrainske ambassadør indtager Folkemødets hovedscene. Her overrækker vi også den traditionsrige ’Dialogprisen’ til en folkevalgt politiker, der har gjort noget særligt for demokratisk dialog.”
Udenrigspolitik bliver også sat i relation til andre toprelevante emner som fx klima og grøn omstilling.
”Dansk Erhverv stiller fx skarpt på krigen i Ukraine og dens betydning for den grønne omstilling i Danmark. Ved på den måde at sætte fokus på krydset mellem klima og udenrigspolitik, skabes der en forståelse for, hvor tæt en sammenhæng der er mellem omstændigheder og begivenheder og så de prioriteringer, der foretages.”
Uenighed gør os klogere
Det danske demokrati er ikke mindst båret af en respekt for uenigheden og en interesse i at lytte til hinanden, også når vi er uenige. Det afspejler sig ikke mindst i de mange partnerskaber, som præger årets Folkemøde. Aktører med vidt forskellige perspektiver på en given problemstilling går sammen om at skabe debatter og events, for det er uenigheden der gør os klogere. Det gælder fx Green Power Denmark, der sammen med Bornholms Energi og Forsyning og en række interesseorganisationer, tænketanke og NGO’er, sætter fokus på den grønne omstilling med Klima- og Energiscenen i partnerskab med Folkemødet.
”Det er noget af det, der virkelig er Folkemødets styrke, at vi ser alle de her partnerskaber udvikle sig. Det er meget dansk at gå sammen på tværs af synspunkter,” understreger Camilla Laudrup.
Tuborgfondet og Folkemødet har ligeledes indgået et partnerskab for at give unge under 30 en stærkere stemme på den årlige festival for demokrati. Over de næste fem år er det målet at engagere 18.000 unge i Folkemødet med den ambition at sikre unges repræsentation og styrke unges stemme på Folkemødet.
” Vi kalder det Ung Agenda, og det sker blandt andet ved at lade en række ungeorganisationer lave debatter og events på en masse scener, ligesom vi har lavet et campområde særligt for unge, hvor de kan mødes og overnatte.”
Kulturen får sin egen plads
Det er ikke kun unge, der får en særlig plads på årets Folkemøde, det samme gør kulturen. Fra Kulturens Plads vil der fra i år blive sat fokus på kulturens samfundsmæssige betydning med et omfattende program, hvor Dansk Kulturlivs interesseorganisationer deltager sammen med en lang række andre aktører.
“Kulturen både udfordrer og udvikler os som mennesker og som samfund. Derfor er det vigtigt, at kulturlivet indtager en central rolle på Folkemødet. Vi glæder os til at Kulturens Plads kommer til at sprudle af debat om kulturlivets betydning, indflydelse og visioner,” understreger Camilla Laudrup.
Fem temaer
Folkemødet 2022 har 200 eventsteder fordelt på både, i telte og scener over hele byen. En del af festivalområdet er inddelt i fem temaområder, der hver især sætter fokus på noget af det, der optager befolkningen allermest netop nu. Grønt & Globalt handler om det bæredygtige samfund, grøn omstilling og internationale relationer. Her vil debatten handle om verdensmål, demokrati, klima og energi, og da en del af gæsterne er internationale, vil en del foregå på engelsk. Lov & Orden har fokus på ret og retfærdighed. Her finder man politiet, domstolene, Menneskerettighedsteltet m.fl. side om side, klar til at debattere og diskutere. Her kan man opleve ‘strafferetskæden’, ‘folkedomstolen’ eller gå i dybden med temaer som overvågning, ytringsfrihed, samtykkelov og retssikkerhed.
Tema Mad & Meninger samler events, der stiller skarpt på fødevare- og madkultur og på turisme, og det er også her, man kan opleve alt det bedste, Bornholm har at byde på, når det kommer til mad, blandt andet i ‘Bornholmerbar’ og den bornholmske foodcourt. Arbejde & Vækst sætter fokus på arbejdsmiljø, erhvervsfremme, by- og regionaludvikling samt masser af velfærdsdebatter på Ydermolen. Her diskuteres arbejdsmarkeds- og erhvervsforhold i Danmark og i verden. Femte og sidste tema er Liv & Sjæl, hvor unge og gamle, små og store debatterer bl.a. religion, sundhed, uddannelse og velfærd. Her finder man også en af Folkemødets nye scener, Børne- & Ungescenen, hvor emner, der berører børn og unges liv på godt og ondt, er til debat.
Stor betydning for øen
At Folkemødet lige præcis finder sted på Bornholm er vigtigt både for mødet og for øen.
”Der sker noget helt særligt, når man samles over flere dage på en ø i uformelle rammer. Og særligt i så enestående smukke rammer som lige netop Bornholm, hvor man kan sidde på klipperne og tale sammen, mens man nyder synet af bådene i Allinge Havn. Her er plads til vilde visioner, og man kan noget særligt, når man gør det sammen. Det er den følelse, man får,” slutter Camilla Laudrup.
