Vi har i Danmark et alvorligt ligestillingsproblem på uddannelsesområdet: Langt færre kvinder end mænd søger ind og får optagelse på de såkaldte STEM-uddannelser inden for it, naturvidenskab og teknik. Og det er ikke kun dårligt nyt for os som borgere, men også for hele samfundet.
V i har hørt det igen og igen. At vi står over for en række store samfundsudfordringer i Danmark og globalt inden for bl.a. klimaforandringer, børn og unges trivsel, sundhed og ældre samt et arbejdsmarked i balance.
Zoomer vi ind på én af samfundsproblematikkerne på vores arbejdsmarked, finder vi hurtigt det skævvredne og kønsopdelte uddannelsesvalg blandt unge, herunder manglen på kvinder inden for STEM-fagene. F.eks. var blot 36% af de 2.007 ansøgninger til IT-Universitetet i år kvinder.
Måske tænker du: Er det virkelig en samfundsudfordring? Og ja, det er det. For implikationerne rækker langt ud over den enkeltes valg. Det handler nemlig også om retten til at forme vores fælles fremtid.
De, der skaber teknologien, definerer den
Spørger vi Line Sinding Skött, direktør for offentlig sektor hos Microsoft og forperson i IT-Branchens Policy Board for Kvindelige Ledere i IT, er hun ikke i tvivl om betydningen.
For de personer, der skaber fremtidens teknologiske løsninger, er også dem, der er med til at definere, hvad løsningerne kan og ikke kan.
”Tech og AI har betydning for alt fra måden at levere service og velfærd på, til hele erhvervslivet og bekæmpelsen af de store klima- og geopolitiske problemer. Derfor er det afgørende, at dem, som designer løsningerne, gør det på en mangfoldig baggrund og med et inkluderende udsyn. I dag er det primært mænd, der står for dette, så det starter med ligestilling. Det kræver en fælles indsats og aktiv støtte til at få flere kvinder ind i forskningsstillingerne, i startups og i tech-virksomhederne, hvis vi skal lukke kønskløften,” udtaler Line Sinding Skött.
Vi skal tale mulighederne op
”Først og fremmest handler det om at få flere kvinder til at interessere sig for STEM-fagene som en karrierevej. Det kræver bl.a., at vi får aflivet nogle myter og fordomme om, hvordan det er at være en del af fx it-branchen,” siger hun.
At fordommene lever i bedste velgående, viser en undersøgelse lavet for GlobalConnect. Her vurderer mere end hver fjerde kvinde, at det er mindre attraktivt for kvinder at arbejde i it-branchen end i andre brancher. Den væsentligste grund er, at branchen bliver set som mandsdomineret.
Og så er vi tilbage ved hønen og ægget. Men hvordan ændrer vi så status quo?
”Vi skal blive bedre til at fortælle om de mange forskelligartede muligheder, der er i branchen, om de fleksible arbejdstider, gode lønninger, og hvordan man får mulighed for at bidrage til de vigtige samfundsmæssige løsninger, der er brug for. For vi, der er i branchen, er slet ikke i tvivl. At arbejde inden for STEM-fagene og it er meget attraktivt. Også for kvinder,” udtaler Line Sinding Skött.
Vi er langt fra målet. Så hvor starter vi?
”Ingen tvivl om, at et obligatorisk fag i folkeskolen om teknologiforståelse vil være et stort plus. Dernæst skal vi have uddannet flere kvinder inden for STEM og især it,” siger Microsoft-direktøren. Selvom tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har vist en fremgang i interessen for søgning mod STEM-uddannelserne i 2024, så er vi langt fra i mål. For virkeligheden er, at antallet af uddannelsespladser ikke følger med de høje ansøgertal. Af de 2.007 ansøgninger, som IT-Universitetet modtog, havde de kun plads til 440 nye studerende. Resten blev afvist på trods af, at de var både kvalificerede og motiverede.
Det skyldes, at politiske aftaler om dimensionering og udflytning lægger et solidt loft over optaget. En politisk beslutning, som erhvervslivet har svært ved at forstå, når mangel på arbejdskraft står som den største barriere for virksomhedernes vækstambitioner.
At opgaven med at skaffe mere arbejdskraft er presserende, understøttes af en prognose fra Ingeniørforeningen IDA og Danske Gymnasier, der peger på, at Danmark i 2030 kommer til at mangle 13.000 uddannede kandidater inden for ingeniørvidenskab, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.
Konklusionen er, at vi mangler at lukke et massivt hul. Og det hul kan vi kun udfylde, hvis vi får mange flere kvinder med.
”Som det er lige nu, så går vi glip af en masse talent, der ikke bliver udnyttet til blandt andet at gennemføre den grønne omstilling og opretholde og udbygge Danmarks status som et højteknologisk, digitaliseret videnssamfund,” siger Line Sinding Skött.
Vi skal både have kvinderne og mændene mere på banen
Snakken om diversitet på uddannelser og arbejdsmarkedet fylder heldigvis mere og mere. Men vi kommer ingen vegne uden handling og villigheden til at skabe forandring. Her skal vi også i langt højere grad have spillet mændene på banen som en aktiv samarbejdspart.
”Vi har brug for mange flere kvindelige rollemodeller indenfor STEM, så unge kvinder har noget at spejle sig i. Men vi kommer ikke udenom, at størstedelen af lederne inden for STEM-fag er mænd, og vi rykker ikke noget, hvis vi ikke lykkedes med at få dem til aktivt at efterspørge flere kvinder på alle niveauer og i alle afdelinger i deres virksomheder,” udtaler Line Sinding Skött.
Hun peger bl.a. på det bizarre dilemma, at vi på den ene side godt ved, at virksomheder med højere diversitet kan dokumentere forbedrede forretningsresultater, højere rentabilitet, øget produktivitet og stærkere omdømme, og alligevel møder du flere, der hedder Lars, end du vil møde kvinder, hvis du går en tur på de danske ledelsesgange.
”Hvis vi får de (ofte) rent mandlige ledelsesteams til aktivt at arbejde for at lukke kønskløften i topledelsen, vil det være med til at inspirere flere kvinder til at vælge STEM som en karrierevej. Samtidig skal vi sørge for gennem rollemodeller, mentorordninger og hele historiefortællingen om branchen at gøre opmærksom på de mange muligheder, der findes for de kvinder, der vælger it som karrierevej,” udtaler Microsoft-direktøren.
Møder vi de unge i øjenhøjde?
Som forældre har vi også en stor rolle med at opmuntre og skabe en nysgerrighed omkring STEM-fagene, f.eks. ved at tage børnene med i Experimentarium eller Danfoss Universe, så teknik, fysik og computere ikke kun bliver en nørdet interesse udelukkende for drenge.
Men vi kommer heller ikke udenom at møde særlig de yngre piger, der hvor de færdes på f.eks. sociale medier og i andre digitale universer.
”Jeg drømmer om at finde og støtte nogle succesfulde kvindelige influencers, som vil kunne være med til at sætte strøm til interessen for STEM og it og formidle det på en spændende måde, som fanger de unge. For selvfølgelig skal vi også gentænke den måde, som vi kommunikerer STEM på, så det også sker pigernes præmisser,” siger Line Sinding Skött. Hun afslutter med ordene:
”Der er ingen tvivl om, at tech er den absolut største faktor, når det handler om at forme fremtiden. Det er derfor helt afgørende, at langt flere kvinder får indflydelse på udviklingen af alle de løsninger, der skal give os et bedre og sundere liv i fremtiden. Så lad os gøre en fælles indsats for at få flere kvinder til at vælge STEM som en karrierevej.”
