Sponseret indhold

Ejendomsadvokaten: NYE KLIMAKRAV TIL EN PRESSET BYGGEBRANCHE

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

Af:

Danmarks ambitiøse klimamål er resulteret i ny lovgivning til byggebranchen og den 1. januar 2023 blev der indført nye krav til byggebranchens aktører. Kravene skal accelerere den grønne omstilling og sikre, at Danmark når ambitiøse klimamål. 

Folketinget indgik i foråret 2021 en politisk aftale, der skal mindske byggeriets klimapåvirkning gennem en række ændringer af Bygningsreglementet 2018 (BR18). Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2023 og indeholder krav om en Life Cycle Assessment (LCA-beregning) for alt nybyggeri og krav om maksimal klimapåvirkning fra nybyggeri over 1.000 m2. 

Krav skal fremme bæredygtige løsninger
Kravene skal understøtte og sikre en bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren og indebærer en begrænsning af byggeriets klimapåvirkning og ressourceforbrug. Den konkrete entrepriseform afgør, hvem der har ansvaret for at overholde kravene. De nye klimakrav bliver uundgåeligt en stor omvæltning for byggebranchen og kommer til at stille højere krav til parternes aftale – herunder hvem der er ansvarlig for at udføre hvilke opgaver og hvem der skal bære omkostningerne. Parterne bør sikre, at entreprisekontrakten tydeligt definerer parternes opgave- og rollefordeling så uklarheder undgås.

Beregning af klimapåvirkning
Life Cycle Assessment, LCA-beregning, indebærer, at der ved opførelsen af nybyggeri stilles krav om beregning af byggeriets klimapåvirkning. Formålet er, at fastslå byggeriets samlede klimapåvirkning over en 50 årig periode regnet fra byggeriets færdigmelding og på baggrund af byggeriets samlede CO2-udledning forbundet med produktion, transport af byggematerialer, CO2-udledning i driftsfasen samt klimapåvirkningen ved affaldsbehandling af byggematerialerne efter endt 50-årig periode. 

Krav gælder alle former for byggeri
Såvel bygherre og entreprenør skal være opmærksomme på, at krav til LCA-beregning gælder alle former for nybyggeri uanset størrelse, når byggeansøgningen er indleveret efter den 1. januar 2023. Som det ser ud nu skal LCA-beregningen først foreligge ved færdigmelding af byggeriet, men sikring og indsamling af dokumentation bør foretages allerede fra de indledende faser, da det kan være svært at indsamle tilstrækkelig dokumentation senere i byggefasen. Dokumentationen kan være afgørende for et projekts opnåelse af ibrugtagningstilladelse og derfor meget vigtigt.

Kravet om maksimal CO2 udledning fra bygninger over 1.000 m2 indebærer, at der fastsættes en grænseværdi for, hvor meget CO2 nybyggeri må udlede. Pr. 1. januar 2023 må alt nybyggeri med et etageareal over 1.000 m2 maksimalt udlede 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år, og allerede fra 2025 vil der blive indført tilsvarende grænseværdier for alt nybyggeri uanset størrelse. 

Visse typer af nybyggeri er dog undtaget
BR18 tager højde for “særlige forhold” ved bygninger, der som følge af funktion, placering eller tilsvarende forhold, nødvendiggør et materialeforbrug, der medfører en øget klimapåvirkning. Herved er der åbnet for, at visse typer nybyggeri vil være undtaget for reglerne. Bolig- og Planstyrelsen har oplyst, at der arbejdes på en liste med eksempler på forhold, som styrelsen anser som særlige, og som kan medføre, at den øgede klimapåvirkning ikke skal indgå i beregningen.

Den kommende tid bliver både spændende og udfordrende for byggeriets parter. De nye regler sår tvivl hos flere, der har planer om at etablere nybyggeri i en stadig usikker tid med stigende renter og inflation. Den gradvise stigning af krav til maksimal CO2 udledning fra byggeriet betyder, at det kun kommer til at gå én vej – nemlig mod grønnere løsninger
og flere krav.

Vigtig lovgivning med nye krav

  • BR18 er nu ændret ved bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022
  • De nye ændringer trådte i kraft den 1. januar 2023
  • Bolig- og Planstyrelsen har offentliggjort vejledninger den 2. december 2022
  • Indeholder krav om livscyklusvurdering samt grænseværdier for maksimal CO2 udledning
De nye klimakrav bliver uundgåeligt en stor omvæltning for byggebranchen og kommer til at stille højere krav til parternes aftale - herunder hvem der er ansvarlig for at udføre hvilke opgaver og hvem der skal bære omkostningerne. Parterne bør sikre, at entreprisekontrakten tydeligt definerer parternes opgave- og rollefordeling så uklarheder undgås.

Mest læste på BusinessReview.dk

1-199559273 - Aerial view to the diamond open mine in Aikhal town, Sakha Yakutia, north of Russia
Diamanter kan blive en god investering
Ankomst
PwC nyindretter hovedsæde til en ny tids arbejdsformer
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Lejefastsættelse i gennemgribende forbedrede lejemål
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
Large panorama of Copenhagen, Denmark
Sådan får vi billigere boliger i københavn

Podcast

Læs også

Malmø
Revision af skatteregler skaber større sammenhæng mellem København og Malmø
Specielt for offentligt ansatte er skatteregnskaberne besværlige, hvis man bor i det ene land og arbejder i det andet. Det er kun blevet...
Normal_13
En optur for butiksejendomme ligger i kortene
For to år siden var detailhandlen ramt af, at priserne steg langt hurtigere end lønningerne. Det fik forbrugerne til at være påholdende....
Screenshot 2024-05-15 at 19.41
NU STARTER BYGGERIET AF DEN FØRSTE VGP PARK I DANMARK: VGP PARK VEJLE
VGP, der driver mere end 100 erhvervsparker fordelt over hele Europa, har for alvor fået øje på Danmark. Til august tager man første...