For to år siden var detailhandlen ramt af, at priserne steg langt hurtigere end lønningerne. Det fik forbrugerne til at være påholdende. Nu er det omvendt – reallønnen stiger hastigt, og vil mest sandsynligt gøre det nogen tid endnu. Det skaber et vindue af muligheder for butikskoncepter, der satser på ekspansion.
Gennem det seneste årti har butiksdød været en af de store overskrifter for detailhandlen. Alene i Københavns Kommune forsvandt 16 pct. af udvalgsvarebutikkerne, fremgår det af en rapport, COWI i september sidste år udarbejdede for kommunen. Det er imidlertid ikke alle butikskoncepter, der lider. Nogle trives, tværtimod. F.eks. kunne Normal i slutningen af april åbne sin butik nummer 682 – den ligger på Søborg Hovedgade et lokale, som Aldi er fraflyttet efter at have trukket sig fra det danske marked.
Normals succes er uovertruffen, men også andre har fremgang. EJENDOMME har spurgt virksomheden, om der er koncepter, den formelt eller uformelt går hånd i hånd med, så man til gavn for alle involverede skaber eller bevarer interessante handelsgader. Det har man ikke ønsket at kommentere. Men et kvalificeret gæt er, at tavsheden dækker over, at der bliver tænkt og talt offensivt blandt de butikskoncepter, der er i fremgang. I hvert fald er der lige nu flere faktorer, der gør det oplagt.
Høj beskæftigelse, høj løn
Realkredit Danmark offentliggjorde i sidste uge sin såkaldte temperaturmåling for ejendomsmarkedet. Her får udsigterne for retail-segmentet for femte kvartal i træk bedømmelsen ”svagt positiv”. Da inflationen skød i vejret i 2022, justerede de fleste deres forbrug, hvilket gik ud over detailhandlen. Den gennemsnitlige forbruger købte mindre end før. I modsat retning trak, at der ikke opstod arbejdsløshed, og at mange tværtimod indvandrede til Danmark for at arbejde.
Beskæftigelsen og indvandring har holdt sig oppe, men nu er det lønudviklingen, der er ved at løbe fra priserne: Reallønnen stiger for tiden med over 4 pct., regnet over et år. Det trækker detailsalget op, konstaterer Realkredit Danmark, og denne tendens kan fortsætte flere kvartaler endnu. Der er kommet styr på inflationen, og lønstigninger er aftalt i overenskomster. Det er en ret usædvanlig situation for detailhandlen, at den på denne måde kan se ind i en periode, hvor kunderne med stor sandsynlighed både vil blive flere og rigere. Men det er noget, som må få detailhandelsvirksomhederne til at overveje, om det er nu, de skal investere i f.eks. nye lejemål og nyindretning af de butikker, de allerede har.
Manglende viden om investeringer
I hvilket omfang sådanne investeringer pågår, henligger desværre i mørke for offentligheden. Danmarks Statistik følger mangt og meget, og i sine konjunkturbarometre spørger man også virksomheder i andre brancher til deres investeringsplaner. Det er imidlertid ikke et spørgsmål, detailhandelsvirksomhederne får. Realkredit Danmark har heller ikke gravet så dybt i deres data, at de kan se, om der f.eks. er flere låneansøgninger fra detailhandelsvirksomheder, eller ejendomsselskaber, der udlejer butikker, end normalt, fortæller chefanalytiker Mark Gibson, der udarbejder temperaturmålingen.
Han har længe været relativt optimistisk på detailhandlens vegne. Han påpeger også, at der på den seneste har været positive nyheder fra den – f.eks. leverer de store butikscentre Rødovre Centrum og Fields gode tal, fordi de har et godt samarbejde med de dagligvarekæderne, og fordi de har været dygtige til at ramme kundernes ønsker i henseende til f.eks. fast food og restauranter.
Mark Gibson understreger dog, at det ikke handler om, at handelsstrøg i byer og forstæder bliver som før. Der er fortsat en strukturtilpasning i gang. Den er blot ikke så entydigt negativt for det klassiske butiksliv, som den fremstod for fem eller ti år siden.
”Vi får ikke gågaderne tilbage. De bliver kortere – ikke særligt meget lige for øjeblikket, men hvis vi får en økonomisk lavkonjunktur, vil det gå hurtigt igen. For 20 år siden kom kunderne af sig selv. I dag skal du som detailhandler finde ud af, hvordan du connecter med dine kunder på diverse medier. Det er en meget hård nød at knække,” siger Mark Gibson.
