Specielt for offentligt ansatte er skatteregnskaberne besværlige, hvis man bor i det ene land og arbejder i det andet. Det er kun blevet værre med den stigende brug af hjemmearbejde. Nu skulle er en revision af Øresundsaftalen, der tager højde for nutidige normer for kontorarbejde, være lige på trapperne.
Den øgede brug af hjemmearbejde efter pandemien har skabt betydelige omvæltninger for ejendomsbranchen. Én af disse har der dog ikke været så meget fokus på: Hjemmearbejdets betydning for integrationen mellem København og Malmø. Nu er danske og svenske landspolitikere, efter et langt tilløb med pres fra lokalpolitikere på Sjælland og i Skåne, blevet enige om en skitse til en aftale, der skal afhjælpe de problemer, der er opstået. Det oplyste Skatteministeriet i en pressemeddelelse i sidste uge.
”Et integreret arbejdsmarkedet på tværs af Øresund er ubetinget til fordel for både Danmark og Sverige. Men der er brug for enklere regler, som både pendlere og arbejdsgivere nemt kan navigere i. Derfor er den danske og den svenske regering enige om, at vi inden for den nærmeste fremtid vil justere Øresundsaftalen,” udtaler skatteminister Jeppe Bruus.
En del rationalet for at opføre Øresundsbroen var, at det ville give en mere optimal brug af både arbejdskraft og ejendomme. Var der f.eks. mangel på boliger på den ene side, kunne man bo på den anden side. Tilsvarende, var der høj arbejdsløshed på den ene side, kunne borgerne her søge job på den anden, uden at de behøvede at skifte bolig.
Dobbelt registrering
I princippet skulle det hele blive endnu mere smidigt, da hjemmearbejdet blev almindeligt. Nu kunne i hvert kontoransatte nogle dage spare de godt 40 km. pendling, der er, hvis man regner mellem centrum af København og Malmø.
Men skatteregler har skabt hovedbrud, specielt for de offentligt ansatte. Som reglerne er nu, skal de beskattes i de to omhandlede lande, alt efter hvor arbejdet udføres. De skal altså tælle, hvor mange dage de arbejder hjemme, og hvor mange dage de er på kontoret. Skattemæssigt skal de også registreres som deres egne arbejdsgivere i bopælslandet, og de skal holde tungen lige i munden, når de opgiver fradrag på selvangivelserne.
For privatansatte er det noget nemmere. De bliver beskattet i arbejdsgiverens land, så længe mindst halvdelen af arbejdet foregår på arbejdspladsen. Lidt indviklet er det alligevel, for hvis man over blot tre måneder har mere end halvdelen af arbejdet hjemme, fanger bordet, så skattepligten flytter til bopælslandet.
Nu bliver reglerne ensartede for begge grupper, og samtidig skal det med andelen af hjemmearbejdet opgøres over en 12 måneder, så der er bedre mulighed for at indrette sig efter behov – f.eks. gennem nogle måneder slet ikke at møde op på arbejdspladsen.
Skatten bliver fordelt
Der er en grund til, at det har trukket ud med at finde en løsning på disse problemer: De fleste pendlere bor i Sverige og arbejder i Danmark. Det vil sige, at det er de svenske kommuner, der har alskens udgifter til velfærdsydelser, mens skattekronerne i de fleste tilfælde lander i Danmark. For at kompensere for dette sender de danske kommuner deres del af skatteprovenuet tilbage til Sverige – men kun når det gælder privat ansatte. Nu bliver denne ordning udvidet til også at gælde offentlig ansatte. Samtidig bliver bundgrænsen for, hvornår denne overførsel sker, hævet. Denne bundgrænse forbliver dog lav. Overførslen sker, når den pågældende ansatte tjener mere end 210.000 kr. om året.
I organisationen Greater Copenhagen, hvor de lokale myndigheder fra begge sider af sundet samarbejder, er der glæde over, at aftalen langt om længe er på trapperne.
”I København mangler vi arbejdskraft, mens Sydsverige har høj ledighed. Det skal vi simpelthen udnytte bedre, og derfor har vi i Greater Copenhagen arbejdet hårdt på at gøre det endnu lettere at kunne ansætte og tage job på tværs af Øresund. Den nye skatteaftale muliggør netop det, og derfor er det her en rigtig god nyhed for København,” udtaler Sophie Hæstorp Andersen, der er overborgmester i København og næstforkvinde i Greater Copenhagen.
Ifølge organisationen er der 19.000 personer, der pendler over Øresund. Skatteministeriet opgør tallet lidt lavere, til 17.000.
