Sponseret indhold

ITD vil have flere kvinder bag rattet

Der var mulighed for at hente inspiration, spejle sig i rollemodeller og netværke, da ITD en lørdag i februar holdt kvindenetværksdag målrettet kvinder i transport- og logistikbranchen. Der er nu skabt masser af ambassadører, som kan anbefale branchen til andre kvinder. 

Skrevet af; Charlotte Risskov Kræfting, kommunikations- og marketingchef, ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport


Op mod 100 debatlystne kvinder havde valgt at bruge en lørdag i februar på ITD’s kvindenetværksdag på Hindsgavl Slot i Middelfart. Netværksdagen var målrettet kvinder i transport- og logistikbranchen. Det vil sige lige fra kvindelige chauffører over mekanikere og lager- og logistikmedarbejdere til elever på transportuddannelserne. På netværksdagen satte ITD fokus på de mange, dygtige kvinder, der holder Danmark kørende, og vil skabe et værdifuldt netværk, som kan bidrage til at tiltrække og fastholde kvinder i erhvervet. TV-vært Lene Beier guidede deltagerne godt gennem dagen, og hun var imponeret over de seje kvinder i salen.

– Jeg kan ikke engang bakke med en trailer, og jeg er fra Skive, lød det muntert fra Lene Beier.

Det var anden gang, ITD afviklede kvindenetværksdag, og der er forventning om at gentage succesen næste år.

Barrierer skal fjernes
ITD’s politiske chef Henriette Kjær lagde ud med et par nedslag i arbejdet fra ITD’s kvindepanel og gav en status på, hvordan det står det til med kvinder i vejgodstransporten. 

Eksempelvis er der kun to procent kvinder blandt danske chauffører, og det skyldes blandt andet en række barrierer.

– Nogle af barriererne er tonen i branchen, balancen mellem arbejds- og privatliv og fordomme om kvinder i transportbranchen. Det kan ikke passe, at kvinder skal bevise sig selv hele tiden. Når de har fået jobbet, er det selvfølgelig, fordi de kan klare det, pointerede Henriette Kjær.

Dårlige bade- og toiletfaciliteter på mange rastepladser kom også på dagsordenen i løbet af dagen. Så bedre faciliteter samt initiativer til at afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft kunne være nogle af de vigtige fokusområder for den nyudnævnte transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen. Heldigvis er der også mange gode ting i branchen, og det blev fremhævet flere gange: Varieret hverdag, stort ansvar, høj grad af frihed og en samfundsmæssig vigtig rolle. 

På toppen i en mandeverden
Et kvindeligt besætningsmedlem på flyvevåbnets redningshelikopter fortalte om sin karriere og sine personlige erfaringer som kvinde i en mandsdomineret branche. Under overskriften ”På toppen i en mandeverden” tog hun os i bogstavelig forstand med op i helikopteren og gav et indblik i sin arbejdsdag, som omfatter alt fra evakueringer til patienttransporter. En anden, der er kommet til tops i en mandeverden, er Laila Petersen, der som COO er en del af ledelsen hos Barfod Transport A/S. Laila Petersen, der vandt medarbejderprisen i 2018 i forbindelse med ITD’s kåring Danish Transport Award, fortalte om, hvordan hun har banet sig vej i transportbranchen.

– Jeg er opvokset i et omrejsende tivoli, hvor vi altid skulle finde løsninger. Det har været med til at give mig en indre drift og lyst til at forfølge mine mål. Jeg vil gerne opfordre til dialog i branchen for at forbedre forholdene og indrette arbejdsdagen, så den passer til begge køn, påpegede Laila Petersen.

Og der er behov for flere kvindelige rollemodeller i transportbranchen. Det betyder noget at have andre at spejle sig i, og samtidig er der i transportbranchen et stort frafald blandt kvindelige studerende allerede på grunduddannelsen. To af de elever, der holder fast, er Josefine Juul Iversen, speditørelev hos OHL Logistics A/S og Natalia Szubka, chaufførelev hos Axess Logistics. De fortalte begge om deres hverdag.

– Jeg tror, kvinder kan bidrage med andre ting end mænd. Jeg får ofte at vide, at jeg er mere rolig og løsningsorienteret og kan finde innovative løsninger. Som speditørelev er det jo ofte et puslespil, man skal have til at gå op, og der er ikke to dage, der er ens, fortalte Josefine Juul Iversen.

Og Natalia Szubka, der som en af ganske få kvinder i Danmark kører autotransport, opfordrede kvinder til at tage livtag med transportbranchen.

– Det er det fedeste at være lastbilchauffør. Kvinder skal turde at være mere frække og åbne deres mund for at komme frem. Det har jeg selv lært undervejs. Og alle kan lære at køre lastbil. Man skal bare tro på sig selv, lød det fra chaufføreleven.

Masser af værdifuld debat
Der var masser af værdifuld debat i løbet af dagen, og der blev lyttet – ikke mindst blandt de tre repræsentanter fra ITD-medlemsvirksomheder som deltog aktivt i en paneldebat.

– Jeg lytter mig til, at der er behov for at skelne mellem mænd og kvinder – det kan være i forhold til arbejdstider, arbejdstøj og andet. Jeg tror, vi skal blive bedre til som virksomheder at tage individuelle hensyn, og at vi kommer til at gøre op med, at det nødvendigvis er en livsstil at være chauffør. Vi skal starte tidligt med at fortælle de gode historier. Og så skal vi selvfølgelig justere de steder, det er nødvendigt. Der er også noget kultur, der skal arbejdes med, mente Elsebeth Wegeberg, Group HR Manager, Anders Nielsen & Co A/S.

Og driftsdirektør Marc Ahrenfeldt Jeel fra Dantra A/S så en værdi i større mangfoldighed.

– Jeg synes, dynamikken mellem mænd og kvinder er vigtig i forhold til at skabe bedre resultater. Derfor er der brug for diversitet på arbejdspladsen. I det større perspektiv handler det også om kønsrollemønsteret i den enkelte familie, understregede Marc Ahrenfeldt Jeel.

Også direktør Michael Gregersen fra Alex Andersen Ølund A/S tog meget med sig fra dagen.

– Vi har som virksomhed ansvar for at tage hensyn til individuelle behov. Vi skal være langt bedre til at synliggøre karriereveje og se, hvordan vi bedst kan favne alle de kvinder, der gerne vil ind i branchen. Og så må vi mere ud på skolerne for at imødegå det store frafald på uddannelserne, mente Michael Gregersen. Som afrunding på dagen var der catwalk med smart og lækkert arbejdstøj til kvinder. Arbejdstøjet kunne efterfølgende tages i nærmere øjesyn og prøves på. 

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
Ida-Stine-S7A8273rev
Præklinisk proof-of-concept tyder godt for dansk Covid-19-vaccine
Onboarding with hologram businessman concept
Guide: 6 tips til den perfekte onboarding
CF178400
Succes sidder lige i solar plexus
1
Serviceeftersyn bliver konverteret til træer

Læs også

norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
Speditørvirksomheden Dania Connect, der fragter skibscontainere fra danske havne, er gået aktivt ind i omstillingen af tung transport....
Norlys_121225_#5002
Elektrisk fremdrift: Vognmændenes grønne skifte er rykket tættere på
Danske vognmænd har længe betragtet elektriske lastbiler som fremtidsmusik. Nu spiller orkestret, og selv de mindste flåder kan være...
stefan_schou_668a7888
Akut chaufførmangel truer transportbranchen
I danske transportvirksomheder holder lastbiler stille, selv om der er varer, der skal frem, og kunder, der venter.Opgaverne mangler...