Dansk fabrik i Ringsted vækker opmærksomhed i udlandet

Hos Schneider Electric betragter man bæredygtighedsindsatsen som et kontinuerligt forløb, hvor bæredygtighed og økonomi går hånd i hånd. Det er ikke altid, at en isoleret aktivitet er rentabel, og derfor skal man tænke holistisk. Det er nødvendigt både i forhold til leverandører og samarbejdspartnere samt ikke mindst i forhold til kunderne.

Schneider Electrics danske fabrik fungerer som showroom for, hvordan den globale elektronik- og energieffektiviseringskoncern arbejder målrettet og strategisk med bæredygtighed. Ofte besøger delegationer fra udlandet fabrikken for at blive inspireret til egen indsats. 

I Benløse ved Ringsted ligger en fabrik lidt ud over det sædvanlige. Den ejes og drives af den franske elektronik- og energieffektiviseringskoncern
Schneider Electric, der er repræsenteret globalt, og den danske fabrik fungerer som en slags showroom, hvor man helt konkret kan få et indtryk af den store indsats, koncernen gør for at minimere samt på sigt helt fjerne CO2-aftrykket. Faktisk er der så stor interesse for at kigge inden for, at den franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, for nylig var på besøg.

Det var han sammen med en delegation af franske virksomheder i Danmark, og Corentin Neuville, direktør for
Schneider Electrics fabrik i Danmark, viste stolt rundt. Ikke uden grund for til efteråret, når fabrikken dropper naturgassen til opvarmning for i stedet at blive koblet på fjernvarmenettet, bliver den CO2-neutral et helt år før det egentlig har været planen i Schneider Electrics omfattende strategiplan for en effektiv bæredygtighedsindsats.

Inspirator for resten af verden
”Jeg startede i Schneider Electric for 20 år siden. Dengang var bæredygtighed ikke noget, man spekulerede over, og sådan noget som f.eks. genanvendelse af affald var helt ukendt. Det har ændret sig markant, og i dag har vi stort fokus på, hvordan vi kan reducere vores CO2-aftryk, både ved at mindske energiforbruget og ved at mindske mængden af affald fra produktionsfaciliteterne,” forklarer Corentin Neuville.

Målet om at blive CO2-neutral i 2025 er imidlertid ikke tilstrækkeligt, og Schneider Electric har en ambition om, at alle produktionsenheder i 2030 ikke blot skal være CO2-neutrale, men slet ikke slippe CO2 ud i atmosfæren og derved blive helt emissionsfri. Det er en indsats, der på koncernniveau startede tilbage i 2020, og på det område spiller fabrikken i Benløse en markant rolle som inspirator for, hvordan ambitionen kan realiseres.

Integreres i forretningsstrategien
”Vi arbejder dog ikke kun på opgaven alene. For at det kan lykkes at komme i mål, er det vigtigt, at indsatsen har effekt hele vejen ned gennem vores værdikæde. Derfor samarbejder vi tæt med både leverandører og andre samarbejdspartnere, som vi blandt andet giver adgang til de digitale værktøjer og den software, vi har udviklet, der gør os i stand til helt konkret at måle på vores indsats,” siger Corentin Neuville videre.

Schneider Electric-koncernen blev i 2021 kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed af den canadiske analysevirksomhed Corporate Knights, og har som den eneste i sin kategori formået at  ligge i top-10, 13 år i træk. Fremadrettet ønsker man fortsat at være helt på forkant med bæredygtighedsindsatsen – en indsats, man i realiteten aldrig helt bliver færdig med, og en indsats, der kræver et kig i krystalkuglen for på sigt at integrere bedst muligt i forretningsstrategien.

Er Cradle to Cradle certificeret
”I Danmark er flere af vores produkter Cradle to Cradle certificeret, og det stiller en række krav til vores ressourceforbrug. Det siger sig selv, at det er noget, der skal indtænkes i de daglige processer, såvel forretnings- som produktionsmæssigt,” forklarer Corentin Neuville videre. Ud over at blive koblet på fjernvarmenettet anvender man udelukkende grøn strøm fra vind i produktionen, lige som man gør en indsats for at minimere det øvrige ressourceforbrug, f.eks. vand.

En vigtig del af bæredygtighedsstrategien er endvidere at minimere mængden af affald fra blandt andet produktionen af de stikkontakter, der sidder i mange danske hjem. Fabrikken i Benløse er på næsten 20.000 kvm., og her produceres mere end 6 mio. enheder. Det betyder en del plastaffald, men allerede på maskinniveau sorteres affaldet alt efter plasttype således, at det kan genanvendes. Enten i produktionen eller i andre brancher.

Medarbejderne skal være med
”En af tidens store trends er, at det affald, man ikke selv kan anvende, kan andre måske anvende, og derfor arbejder vi løbende på at udvikle et koncept for dette. Blandt andet i samarbejde med Teknologisk Institut i CirkEL-projektet og den danske virksomhed Trebo, der har udviklet en patenteret genanvendelsesteknologi, som kan sortere blandinger af forskellige plasttyper og metaller. På den måde bliver affald til en ressource til stor gavn for den cirkulære økonomi,” uddyber Susanne Emich, der er Safety, Environment & Safety Manager på fabrikken.

Hun lægger vægt på, at Schneider Electric er bannerfører for bæredygtig produktion. Det er en ambition, der selvfølgelig også omfatter organisationen på fabrikken i Benløse. Man opfordrer således medarbejderne til at komme med gode ideer til, hvordan bæredygtighedsindsatsen løbende kan forbedres, og forskellige workshops er så at sige med til at holde dem til ilden. En effektiv indsats i bæredygtighedens navn bør altid være funderet både i ledelsen og blandt medarbejderne.

Seneste nyt

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen

Mest læste på BusinessReview.dk

London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Muligheden for fri lejefastsættelse i nyopførte bygninger
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
KLIFO flood map image copy
Få styr på sikkerheden i nyudviklede lægemidler
Reportage gratis kram
Et godt møde er aldrig det samme som i går
3-SS19_BITZ_245
Danskdesignet genbrugsglas støtter Malawi
Nybygget laboratorie hos virksomheden Umicore, som bor i DTU Science Park i Hørsholm
DTU Science Park skaber rum for vækst i biotek og life science

Læs også

vordingborghavn-hero
Østdanmarks kraftcenter for grøn energi
I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...
DSC_0322
Cirkulær økonomi rykker tættere på kernen i nordisk erhvervsliv
Cirkulær økonomi har i flere år været en del af det nordiske samarbejde om innovation og erhvervsudvikling. Det begyndte som et fokus...