Elgiganten vil give tech længere levetid

Adm. direktør Peder Stedal med team af bæredygtighedsambassadører
Adm. direktør Peder Stedal med team af bæredygtighedsambassadører

Af:

Der er sket en positiv udvikling i måden, vi arbejder med bæredygtighed på. Fordomme mod bestemte brancher brydes ned i takt med, at virksomheder tager større ansvar for at sikre en ’grønnere’ fremtid gennem konkrete tiltag, der bl.a. hjælper forbrugere med at passe bedre på de ting, de køber eller ved at indsamle og genbruge alt fra udtjent elektronik til tekstiler frem for at smide ud. 

Det lover godt. Men hverken forbrugere, producenter eller virksomheder kan komme i mål alene. Det skal ske i fællesskab. Derfor har Elgiganten lagt sig i selen for at gå i dialog med både kunder og medarbejdere om, hvordan vi bliver bedre til at genbruge, genanvende og forlænge produkters levetid, sammen.

”Flere og flere danskere tager miljøhensyn med i overvejelserne, når elektronikken skal købes eller udskiftes”, fortæller Peer Stedal, adm. direktør i Elgiganten: 

”Elgiganten arbejder fokuseret på at ændre ”brug-og-smid-væk” kulturen ved at tilbyde reparationer, indsamling af elektronikskrot til genbrug samt genanvendelse og ved at sælge brugte produkter”. 

Både udstillingsmodeller og returvarer får nyt liv men også salg af brugte telefoner og hårde-hvidevarer er på listen over nye tiltag. Det er noget vores kunder efterlyser og så er det helt enkelt det rigtige at gøre. 

På få år har vi opbygget Nordens største reparationsservice inden for elektronik. Vi har simpelthen et unikt udgangspunkt for at lede vores branche mod cirkulær økonomi, der giver vores kunder mest mulig glæde og gavn af hvert eneste produkt. Samtidig tilbyder vi services, der hjælper vores kunder af med alt fra gamle køleskabe til computere og TV. Også dataholdige produkter, som tablets og smartphones, hjælper vi med at sende til genanvendelse på forsvarlig og sikker vis. Her fjernes persondata fra hvert eneste produkt, mens alle dele pilles fra hinanden og genanvendes ned til de enkelte metaller.

Ny Start – længere levetid til telefoner og hårde-hvidevarer
For bare få måneder siden lancerede Elgiganten Ny Start – et koncept, der fra begyndelsen dækkede over salg af brugte telefoner. Nu udvider elektronikkæden med salg af bruge hårde-hvidevarer.  

Peder Stedal er begejstret: ”Vi har oplevet en stigende interesse for ’grønnere alternativer’ fra vores kunder. Både produkter, der kan repareres og brugt elektronik samt hårde-hvidevarer har været efterspurgt. Derfor er det helt naturligt at efterkomme denne efterspørgsel. Men også fordi vi mener, at det er det rigtige at gøre. Kloden er ved at løbe tør for sparsomme ressourcer og som markedsleder, har vi derfor et ansvar for at indsamle, genanvende og reparere, hvad vi kan.    Med en årlig indsamling af mere end 30.000 tons elektronikskrot på koncernniveau, er Elgiganten den største aktør indenfor elektronikaffald i Norden. Alle kasserede produkter som indsamles, bliver enten sat i stand igen, genanvendt eller genbrugt. Men meget gammel elektronik ligger fortsat og samler støv i danskernes skuffer og skabe”. Noget Peder Stedal håber vil ændre sig: ”Alle kunder kan komme forbi vores varehuse og indlevere udtjent elektronik, hvad end det er et TV, en laptop eller en telefon. Det behøver end ikke at være købt i Elgiganten”. 

”Med vores gode erfaring, rutiner og processer står vi klar til at tage imod al elektronik og sikre, at produkterne enten får nyt liv, bliver genbrugt eller genanvendt i nye produkter”. 

Garanti giver kunder tryghed
De hårde-hvidevarer som sælges brugt, kommer blandt andet fra Elgigantens egen indsamling af elektronikaffald, som hentes af samarbejdspartneren Recirk. Produkterne repareres, nulstilles, testes og rengøres før de sættes til salg online. De kan endda leveres til døren og kommer alle med to års garanti. Noget af det, der holder forbrugerne tilbage fra at købe brugt, er usikkerheden omkring garanti, fortæller Peder Stedal:

”Vi kan se på data, at en af de primære årsager til at forbrugere afholder sig fra at købe brugt, er manglen på garanti. I modsætning til hvis man køber privat gennem lokale Facebook-grupper eller via DBA, hvor der ingen garanti findes på produktet, kommer alle vores brugte telefoner og hårde-hvidevarer med to års garanti. Noget vi håber, vil vinde tilbageholdende kunder over på den anden side og give dem den tryghed de har brug for i forbindelse med deres køb”.   

Samarbejde er vejen til et mere bæredygtigt og grønnere samfund
I april deltog Elgiganten for andet år i træk i LOOP – et årligt bæredygtighedsevent, der samler brancher på tværs til videndeling om strategier, initiativer og tiltag, der skal fremme den grønne omstilling. 

Peder Stedal var ad flere omgange på scenen for at diskutere, hvordan man balancerer økonomi og vækst med bæredygtige tiltag samt give inspiration til, hvordan ‘grøn’ strategi kan blive til værdiskabende og håndgribelige tiltag: ”Vi deltager i events som LOOP fordi det er en oplagt mulighed for os at engagere os med andre aktører i, hvordan vi sammen kan være med til at skabe et grønnere samfund. Men også internt i Elgiganten gør vi en dyd ud af at sparre og inspirere hinanden på tværs. For eksempel har vi et bæredygtighedsambassadørkorps på mere end 125 medarbejdere, som er særligt uddannet i vores strategi og initiativer. 

Noget der kommer vores kunder til gode i samtlige af vores knap 50 varehuse landet over, når de kommer til os for råd og inspiration til at træffe ’grønnere valg’. Samtidig hjælper ambassadørerne os med at lytte på kundernes behov og ønsker. Det fungerer som alletiders inspiration for os og vores kontinuerlige arbejde med at forbedre måden, vi arbejder med at genbruge, genanvende og forlænge produkters levetid”.   

Læs mere: next.elgiganten.dk/baeredygtighed

MILEPÆLE 

  • Vi er branchevinder i Sustainabel Brand Index 2024
  • Vi er kåret som Årets Grønne Butik 2023
    af PriceRunner
  • Vi er førende i Norden indenfor indsamling, sortering og genanvendelse af elktronikskrot
  • I Danmark alene får knap 120.000 produkter årligt nyt liv gennem Elgiganten Outlet
  • Vi har reduceret vores årlige strømforbrug pr. varehus med mere end 70% i forhold til 2012
  • Op til 97% af al elektronik, vi indsamler via Secure Collect, bliver endten lavet om til eller indgår i nye produkter

INITIATIVER

  • Vi er gået ind på brugtmarkedet og sælger nu brugte telefoner og hårde-/hvidevarer
  • Vi har millioner af reservedele i vores
    Elcare-univers, så vores kunder kan forlænge
    levetiden på deres produkter i stedet for at kassere dem og købe nye
  • Vi har et bæredygtigt ambassadørkorps med mere end 125 medarbejdere

CERTIFICERINGER OG MÆRKNINGER

  • Vi har fået miljøcertificeringen ISO-14001, som er en dokumentation på, at vi overholder gældende miljøkrav, og at vi aktivt arbejder på at forbedre os
  • Vi har 35 års garanti på vores køkkenserie Epoq
  • Vi er den første danske elektronikkæde, der via EcoVadis følger op på leverandørers arbejde med miljø, etik, ansvar og bæredygtigt indkøb
Kloden er ved at løbe tør for sparsomme ressourcer og som markedsleder, har vi derfor et ansvar for at indsamle, genanvende og reparere, hvad vi kan.

Mest læste på BusinessReview.dk

genopbygningafbørsen
Tillæg: Genopbygning af Børsen
sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
-
Forretningsrejserne er blevet mere sociale
nicholas-doherty-pONBhDyOFoM-unsplash
Den grønne omstilling er vores alles projekt
1-LOFT hoogglans halfopen
Vælg din nye seng med omtanke

Læs også

Aya Fabricius Colour - 1
Undgå Greenwashing: Bring kommunikation og innovation tættere på din kerneforretning
Kommunikation omkring bæredygtighed og risikoen for “greenwashing” er et hot og følsomt emne. Jeg støder ofte på både kommunikationsansvarlige...
Berit_Btil_ESG-artikel (1)
ESG - hvem fikser den?
Mange virksomheder får ikke eksekveret tilstrækkeligt på bæredygtighed og ESG til trods for ambitiøse mål og udmeldinger fra ledelsen. Sagen...
Signe 1
Den gode indsats for bæredygtighed starter med strategi og skal drives via ledelsessystemet
Dansk Standard har udviklet en Sustainability Manager-uddannelse, der skal hjælpe danske virksomheder med at løfte deres bæredygtighedsindsats...