Sponseret indhold

Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO

FUJIFILM Diosynth Biotechnologies i Hillerød er født ud af den danske biotekverden og er nu blandt verdens fem største kontrakt-producenter af biotek-produkter. Efterspørgslen er enorm, og en fordobling af kapaciteten for seks milliarder kroner er sat i gang.

Siden FUJIFILM Corporation (Fujifilm) i 2019 købte Biogens fabrik i Hillerød og gjorde den til en af verdens største kontraktproducenter (CDMO) af biotek-lægemidler, er ordrerne væltet ind i et omfang, så det japanske moderselskab nu har besluttet at investere seks milliarder kroner i en udvidelse.

”Vi har oplevet meget kraftig vækst. Efterspørgslen er enorm, og vi har også måttet sige nej til nogle ordrer. Så nu fordobler vi vores kapacitet og vil ansætte 100-150 nye medarbejdere årligt de næste tre år,” siger direktør Lars Petersen.

Virksomheden har 800 medarbejdere i dag og planlægger at have mindst 1.100 medarbejdere, når udvidelsen er færdig.

Vigtig del af Fujifilms healthcare-strategi
Mange danskere kender nok primært Fujifilm for film til kameraer, men den japanske gigant har en vidtgående healthcare-strategi, som fabrikken i Hillerød er en vigtig del af, idet der kun er en håndfuld producenter i verden, der kan lave kontraktproduktion af biologisk medicin i samme store skala.

Fabrikken producerer primært biologiske produkter som anti-bodies og andre terapeutiske behandlinger mod for eksempel cancer og multipel sklerose. Mere end 15 af verdens 20 største medicinal- og biotekfirmaer har allerede lagt ordrer eller besøgt fabrikken med interesse for at starte samarbejde.

Født ud af biotekverdenen
Den ombejlede fabrik skiller sig da også ud fra andre kontraktproducenter på en række punkter, forklarer Lars Petersen.

”Først og fremmest er vi jo født ud af den innovative danske biotekverden, idet vi har været ejet af Biogen, som vi producerede for i 16-17 år, og som vi fortsat laver lægemidler for, nu som kontraktproducent. På grund af vores baggrund i biotekverdenen og den viden og erfaring, vi har med os, har vi forudsætninger for at forstå vores kunder og deres behov. Det gør os meget attraktive. Kontraktproducenter er normalt født som kontraktproducenter, mens vi er født med det samme mindset, som vores kunder har. Vi er den første kontraktproducent, som reelt udspringer af den samme industri, som nu outsourcer til os.”

Kontraktproduktion optimerer supply chain
For det andet er hele medicinmarkedet kommet under kraftigt prispres, hvor kontraktproduktion kan være en løsning

”Alle forbrugere efterspørger lavere priser, samtidig med at der også kommer kopimedicin inden for bioteknologi. Kontraktproduktion kan være med til at reducere medicinalvirksomhedernes produktionsomkostninger, når de optimerer deres supply chain.”

For det tredje har covid-19 skabt akutbehov for produktion af lægemidler og vacciner, der ifølge Lars Petersen har skabt et nærmest desperat behov for mere kapacitet i mange medicinalvirksomheder.

”Vi oplever pt. meget større efterspørgsel, end vi kan tilfredsstille, selv med den udvidelse, vi er ved at foretage.”

Kompetente medarbejdere
Når produktion af bioteklægemidler ikke er outsourcet i samme grad som andre medicinprodukter, skyldes det ifølge Lars Petersen produkternes kompleksitet, og her er kompetencerne blandt eksempelvis danske medarbejdere på højautomatiserede anlæg som FUJIFILM Diosynth Biotechnologies’ fabrik i Hillerød vigtig.

”Den lavteknologiske medicinproduktion, typisk af piller, er for længst outsourcet. Der er ikke ret meget innovation. Der er en kemisk formel, som man varierer. Men i den højteknologiske del af medicinindustrien, som vi tilhører, er der stadig mange patenter, som medicinalvirksomhederne ville være bekymrede for at outsource. Derfor har der aldrig tidligere været outsourcing i stor skala af biotek-medicin. Det er uhyre vigtigt at have kompetente medarbejdere i produktionen af komplekse, biologiske lægemidler. I mange medicinalvirksomheders øjne er Danmark et stabilt land, hvor man ved, hvad man får. Her er sunde værdier og bæredygtighed i bredeste forstand i højsædet.”

Business case med mennesket i centrum
Den menneskelige faktor er central i FUJIFILMS bæredygtighedsarbejde. På fabrikken i Hillerød handler sustainability ikke kun om miljø, men mindst lige så meget om, hvad der er væsentligt for det hele menneske på tværs af diversitet og kultur.

”Selv om vi har højautomatiseret vores produktion, er det lykkedes os at skabe en kultur, hvor det hele menneske producerer medicin. Det handler ikke kun om at stille maskiner op. I alt hvad vi gør, har vi medarbejderen først. Rækkefølgen i vores strategi er best place to work, kunderne next, og dernæst spørgsmålet om, hvad vi skal bruge af teknik. Vi ser, at vi har en stærk business case i markedet, der samtidig sætter mennesket før produktion, systemer og processer,” siger Lars Petersen.

FAKTA

FUJIFILM Diosynth Biotechnologies i Hillerød er blandt verdens fem største kontraktproducenter af biologiske lægemidler. Fabrikken blev i 2019 solgt af Biogen til

Fujifilm, og indgår i gruppen FUJIFILM Diosynth Biotechnologies med sites i Danmark, USA og UK. Fabrikken beskæftiger 800 medarbejdere, der ventes at stige til 1.100, når en planlagt udvidelse til seks milliarder kroner er gennemført om fire år.

Se mere på www.fujifilmdiosynth.com

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
_S0A0395
Nye tider på Admiral Hotel
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
CF178400
Succes sidder lige i solar plexus

Læs også

Kenneth Mikkelsen
Norden har verdens bedste sundhedsdata – men bruger dem for lidt
Vi har i årevis talt om, at Danmark og Norden er førende inden for life science. Og ja, på papiret har vi styrker, som resten af verden...
20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale
Den nordiske life science-model bliver ofte fremhævet som et af de mest velfungerende eksempler på moderne sundhedsvæsener. Offentligt...
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
I jagten på innovative behandlingsmuligheder, der kan gøre en afgørende forskel for patienter med komplekse medicinske udfordringer,...