Sponseret indhold

EUROPAS STØRSTE KONTRAKTLABORATORIUM MED NY SATSNING PÅ DANSK BIOTECH

Af:

Siden Unilabs, der er en af Europas største udbydere af diagnostik, i 2021 kom på danske hænder, har dansk Biotech & Pharma været et særligt fokusområde for virksomheden, der har gjort det til sit speciale at hjælpe små- og mellemstore virksomheder med medicinudvikling og kliniske forsøg.

I  mere end 30 år har Unilabs bidraget til kliniske studier udført for især mindre pharma- og biotekvirksomheder over hele Europa. Mere end 3.500 er det blevet til, og Unilabs har løbende udvidet antallet af faciliteter og opbygget ekspertise til at matche industriens behov. 

I dag tæller Unilabs 210 laboratorier, hvis ydelser spænder over alt fra bioanalyse, medical imaging og patologi til advanced genetics. Ud over i mange år primært at have været serviceleverandør til de forskellige landes sundhedsvæsen, satser Unilabs i dag benhårdt på også at være den bedst tænkelige samarbejdspartner for den europæiske pharma- og biotekindustri. 

”Og det med ganske god succes,” lyder det fra Peder S. Andersen, Managing Director i Unilabs Danmark. 

Unilabs henvender sig særligt til de små og mellemstore virksomheder. Virksomheder, som er knalddygtige til deres kerneprodukt, men som typisk er for små til at besidde alle de andre kompetencer, det kræver at gennemføre kliniske studier i god kvalitet. 

”Her er det, at vi kommer vi ind i billedet,” siger Peder S. Andersen, der tidligere har arbejdet med det europæiske marked generelt, men som efter, at Unilabs sidste år blev købt af AP Møller Fonden og kom på rent danske hænder, har haft et øget fokus på også at hjælpe den danske biotek- og Pharma godt på vej.

Sikrer kvaliteten af de kliniske forsøg
”På vores laboratorier laver vi alle typer af analyser i allerhøjeste faglige kvalitet, og vi sikrer omhyggeligt, at der er fuldstændig styr på alle data og processer. Og det er selvfølgelig centralt. Men nok så vigtigt er det, at vi yder service og rådgivning på alle elementer i forhold til kliniske forsøg – design, logistik, patientrettigheder, opbevaring og præsentation af data, det regulatoriske i forhold til FDA/EMA med mere. Alt sammen afgørende for den samlede kvalitet og dermed værdi af de kliniske forsøg,” siger Peder S. Andersen. 

Ifølge ham er kvaliteten af data fra kliniske forsøg ofte fuldstændig afgørende for de små- og mellemstore biotek- og pharma-virksomheder. De fleste af dem regner nemlig ikke med nogensinde selv at lancere deres lægemiddelkandidat, så deres produkt er de data, de kan levere.

”Derfor giver det mening at sikre sig, at de data ikke bare er i orden og brugbare, men at de fra start til slut er af allerhøjeste kvalitet,” siger Peder S. Andersen. 

Han beskriver, hvordan mange mindre virksomheder i dag selv forsøger at indhente de forskellige kompetencer og services til at køre udvikling eller kliniske forsøg. Ofte går det fint, men det er meget ressourcekrævende for virksomheden og risikoen for, at processen ikke forløber optimalt, er erfaringsmæssigt stor, siger han.  

”Konsekvensen kan være, at de efterfølgende står i fase 1 eller 2 med et dårligere resultat, end de kunne og burde have haft. Det forringer værdien af deres produkt eller idé og betyder ofte, at det f.eks. er sværere at rejse finansiering til den videre udvikling. Det hjælper vi med at undgå,” siger Peder S. Andersen. 

Særligt for de små og mellemstore
Ifølge Peder S. Andersen er det desuden et vægtigt argument for tidligere og nuværende kunder, at Unilabs servicestruktur er indrettet til små og mellemstore virksomheder i modsætning til de af Unilabs konkurrenter, der i højere grad er indrettet til at servicere markedets store spillere. 

”Hos os risikerer de mindre virksomheder ikke at blive glemt. Alle projektledere har desuden science baggrund og dertil en projektlederuddannelse, og har altså et særligt fokus på også at rådgive og indhente de kompetencer, som der er brug for. Det er vores mål og min oplevelse, at alle får adgang til den allerbedste service og kvalitet,” slutter Peder S. Andersen og opfordrer alle interesserede virksomheder til at ringe eller skrive og høre nærmere om, hvad Unilabs kan tilbyde netop dem. 

Unilabs i Danmark er et af Europas ældste laboratorier, idet det faktisk blev etableret i 1932. I dag indgår laboratoriet i Unilabs Group, der er en af Europas største diagnostiske virksomheder med 210 laboratorier i 16 lande. Udfører årligt mere end 245 millioner testresultater spændende fra bioanalyse, medical imaging og patologi til advanced genetics. Største forretningsområder er sundhedsvæsenet og små- og mellemstore pharmavirksomheder. I 2021 blev Unilabs købt af AP Møller Holding. 

Læs mere på www.servingpharma.com

Derfor giver det mening at sikre sig, at de data ikke bare er i orden og brugbare, men at de fra start til slut er af allerhøjeste kvalitet

Seneste nyt

Academic-work
Flere kvinder i STEM: Nøglen til fremtidens innovation og vækst
01_billede til Berlingske_Kvinder i STEM-fag SORT HVID
Fremtidens fagkompetencer fordrer fleksibilitet: "Forståelse for det hele menneske giver både goodwill og fagligt fokus"
foto LSS
Tech former vores fremtid, men hvor er kvinderne?
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter

Mest læste på BusinessReview.dk

DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
2
Al kommunikation samlet på én platform
1-Hertz_14.6
P. Hertz har opfyldt smykkedrømme i 185 år
3
Ny læringsmetode i Danmark gør dig klar til IT-karriere på 12 uger
Forsker Harpa Birgisdottir, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)Aalborg Universitet
Præcise miljødata er afgørende for byggeriets grønne omstilling
policies-gc09d19565_1920
Det er nemt at digitalisere sin compliance

Læs også

_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
I jagten på innovative behandlingsmuligheder, der kan gøre en afgørende forskel for patienter med komplekse medicinske udfordringer,...
DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter
En ud af otte kvinder risikerer at få brystkræft; hvert år bliver 2,3 mio. ramt, og 670.000 dør på verdensplan. Den danske biotech...
Peder Søgaard-Pedersen_2
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
Hvordan styrker Danmark bedst sin position som life science og biotek nation?Det spørgsmål har tre regeringer spurgt sig selv om siden...