Udvikling af lægemidler kræver en målrettet og langvarig indsats på flere fronter. Forsøg skal lykkes, myndighedskrav efterleves, og investorer overbevises. Tingene går aldrig som planlagt, og det er afgørende at have overblik og erfaring.
Produktudvikling er virksomheders pipeline til fremtiden, og ingen steder er processen mere kompleks og uforudsigelig end inden for lægemidler, siger CEO Alejandra Mørk fra konsulentvirksomheden KLIFO. ”Helt grundlæggende arbejder du med naturen, og den er per definition svær at forudsige. I modsætning til f.eks. udvikling inden for teknik, hvor du kan styre parametrene, arbejder du her med variabler uden for din kontrol, og du kan derfor aldrig være sikker på resultaterne.”
Krav fra myndigheder og investorer
Og det er kun begyndelsen; dertil kommer en lang række andre forhold specifikt for lægemidler, som komplicerer udviklingsprocessen, forklarer Alejandra Mørk. ”Du arbejder med en ekstremt lang tidshorisont, 5-10 år, og omkostningerne kan løbe op i milliarder. Og fordi det er lægemidler, er der hele vejen igennem myndighedskrav, virksomheden skal overholde. Du skal altså ikke kun udvikle et succesrigt produkt på en ekstremt lang bane med alle mulige slags test og forsøg involveret. Du skal samtidig også konstant have øje for regelsæt, der kan være ekstremt omfattende.”
Myndighederne er ikke de eneste, virksomheder skal forsyne med troværdige data gennem udviklingsprocessen. ”Der er selvfølgelig også en økonomisk virkelighed, dvs. investorerne. De skal løbende have detaljerede informationer, så de bliver ved med at tro på lægemidlet og derfor investerer i det. Det kan være ting som produktegenskaber – hvad vil lægemidlet kunne ift. andre produkter på markedet? Men det vil også være forhold i selve udviklingsprocessen, f.eks. identificerede risici og hvilke planer virksomheden har for at håndtere dem.”
Forsøg og dokumentation gennem hele processen
Udviklingsprocessen indeholder derfor en række udfordringer, virksomheder skal være opmærksomme på, siger Alejandra Mørk. ”Du kan groft sagte dele processen op i tre dele. For det første skal du kunne lave et fysisk produkt, der er reproducerbart og velkontrolleret. For det andet skal du vide, hvordan et lægemiddel virker, inklusive bivirkninger og interaktion med andre midler. For at finde ud af det, skal der gennemføres forskellige studier i celler og dyr for at forstå mekanismerne i lægemidlet. Derefter skal det testes i mennesker, hvor der selvsagt er en lang række myndighedskrav, som skal efterleves. Overordnet handler det om at nå en acceptabel balance mellem, hvad der opnås med lægemidlet ift. risici ved menneskeforsøg. For det tredje skal du kunne overbevise lægemiddelmyndigheder i relevante lande om at give produktet en markedsføringstilladelse ved at levere den dokumentation, de kræver.”
Altid ændringer i planer
En biotekvirksomhed vil uvægerligt støde på uforudsete hændelser undervejs i processen, forklarer Alejandra Mørk. ”Det er helt sikkert, at du kommer til at lave dine planer om undervejs. Jeg har aldrig set en udviklingsproces gå som planlagt fra start til slut, fordi det er over så lang tid og med mange faktorer involveret. Måske viser et forsøg andre resultater end forventet, måske kræver myndighederne noget andet, end man regnede med, måske har investorerne nye spørgsmål. Der er mange muligheder.”
Nøglen til at overkomme sådanne udfordringer er netop at kigge på planlægningen. ”Du kan ikke forudse alt, men du kan forberede dig på meget ved at tænke i det rette perspektiv. Dvs. kigge frem til det næste store nåleøje i processen, som f.eks. kan være et fase 2-forsøg i USA om 1,5 år, og tænke baglæns fra denne event. Hvad skal der specifikt ske, og hvad skal være på plads, for at det kan ske? Et andet nåleøje kan være på pengesiden. Hvad har man af funds, og hvad har man brug for? Hvordan når man til næste value inflection point, dvs. hvor projektet stiger markant i værdi?”
Gærdet er højere end forventet
Sådanne tiltag kan synes indlysende, men tricket er at nå frem til de rette konklusioner, og det kræver specialviden samt ikke mindst erfaring, siger Alejandra Mørk. ”Et gammelt ordsprog siger ’Ét er søkort at forstå, et andet skib at føre,’ og det er i høj grad tilfældet med lægemiddeludvikling. Mange virksomheder er ikke klar over, hvor højt gærdet i virkeligheden er. Hvis du ikke har omfattende erfaring med sådanne processer, er det yderst vanskeligt at sætte sig ind i, hvad der kan ske, hvor og hvornår. Det samme gælder indsatsen med at leve op til de mange myndighedskrav i løbet af processen. Hvordan reagerer man på uventede krav, og hvad er den bedste tilgang i dialogen med myndighederne? Den slags erfaring findes ikke altid i den enkelte biotekvirksomhed, hvorfor det giver mening at række ud til konsulenter med specialviden.”
KLIFO er netop en sådan konsulentvirksomhed, og ekspertisen omfatter samtlige discipliner inden for lægemiddeludvikling (se boks). En typisk KLIFO-tilgang er at analysere virksomhedens udviklingsproces i detaljer og identificere svage punkter og dermed risici. ”Vi kigger efter hullerne i osten, f.eks. ved at lave en GAP-analyse. Dvs. vi undersøger processens aktuelle tilstand, hvor vi er, og sammenligner med virksomhedens målsætning, hvor vi ønsker at være. Derefter definerer vi specifikke tiltag, der skal tages for at nå målsætningen.”
Ekspertise på strategisk og operationelt niveau
KLIFO’s analyser kommer hele vejen rundt i udviklingsprocessen, både på strategisk og operationelt niveau, forklarer Alejandra Mørk. ”Strategisk kan det handle om overordnede, men afgørende spørgsmål som hvad skal lægemidlet kunne? Hvis det skal behandle psoriasis, hvordan vil lægemidlet specifikt performe ift. de andre produkter på markedet, når det gælder effekt, doseringsform, behandlingsvarighed, etc.? En anden strategisk overvejelse kan være definition af slutmål. Vil man udvikle hele vejen, så man kan lancere et produkt på markedet, eller er planen at sælge projektet, når man er nået halvvejs? Hvad vil de finansielle konsekvenser være i de forskellige scenarier? De operationelle spørgsmål kan f.eks. handle om budgetmæssige overvejelser ift. planlagte forsøg. Hvor meget kan man teste for de penge, man har? Hvilke laboratorier kan man bruge? Hvordan er disse laboratoriers kvalitet ift. pris? På et praktisk niveau kigger vi også på fremdrift og kvalitet i de enkelte processer, f.eks. om de lever op til GxP, dvs. god praksis inden for de forskellige discipliner, der indgår i lægemiddeludvikling.”
Vigtige spørgsmål kræver overblik
Som eksempel på en kundesituation nævner Alejandra Mørk en mindre biotekvirksomhed, der vil starte et fase 1-studie.
”Virksomheden har erhvervet rettighederne til et lægemiddel, som har været i udvikling i et andet firma. Man ser mulighed for at udvikle lægemidlet til en ny indikation og vil gerne kunne give dette lægemiddel som en tablet i stedet for en injektion. For at få udviklingsprojektet på rette spor er det relevant at se på, hvordan de eksisterende data understøtter virkningsmekanismen i den nye indikation, dvs. om doseringen skal ændres, og om man kan forvente, at bivirkningsmønstret vil være anderledes. Da man gerne vil give lægemidlet som en tablet, skal lægemidlets absorption fra mavetarmkanalen afklares. Og så skal tabletterne laves – hvilke hjælpestoffer kan forenes med lægemidlet? Og hvor kan det fremstilles? Da lægemidlet allerede har været i udvikling, har der været interaktioner med lægemiddelmyndigheder i Europa og USA. Er der noget i dét, vi skal tage hensyn til? Og hvordan ændrer myndighedskravene sig, når lægemidlet skal anvendes til en ny indikation? Alt dette skal vi gerne have overblik over inden for kort tid, så projektet kan komme videre med bedst mulig chance for succes.”
Eksemplet viser de mange forskellige problemstillinger, virksomheder står overfor, når der skal udvikles lægemidler, og forkerte beslutninger kan koste dyrt. ”Den rette viden på rette tidspunkt kan gøre hele forskellen,” siger Alejandra Mørk.
