Der skal fortsat transporteres varer rundt i landet samt ind og ud over grænsen. Det kommer i endnu højere grad til at foregå på lastbiler og varebiler. Den store udfordring er at få klimaløsningerne for transporten til at lande på en måde, så det fortsat kan betale sig at drive virksomhed på dansk grund.
Skrevet af: Adm. direktør Erik Østergaard, DTL – Danske Vognmænd
Transportsektoren har stor betydning for andre branchers klimaaftryk. Og med de nye ESG-krav fokuseres direkte på, hvad forsyningskæden som helhed kan bidrage med til den grønne omstilling. Grøn omstilling bliver et fremtidigt konkurrenceparameter på linje med prisen, og transportvirksomheder vil i stigende grad skulle forholde sig til krav fra kunderne. Det kan få konsekvenser for en, hvis man i branchen ikke følger med. Og ikke mindst, hvis rammerne for den grønne omstilling ikke er tilstrækkeligt tilpasset markedskravene.
Fx skal de nye, forøgede vægt- og længdekrav på de tunge køretøjer spille sammen både klimamæssigt og forretningsmæssigt. Det ser vi forhåbentlig snart resultatet af, nu hvor en række nye dimensioner er blevet tilladt i Danmark. Men der er et hængeparti ved det åbenlyse behov for øget totalvægt på syvakslede vogntog. Transportministeren ved det godt, men ventetiden kan af visse praktiske årsager være op til to år, forlyder det. Faktum er blot, at den tunge entreprenørkørsel samt kørslen for landbrug og industri i meget stort omfang foregår med syvakslede vogntog.
EU-Kommissionens planer om at begrænse vogntogsvægten i grænseoverskridende trafik i hele EU til 40-44 tons er også en hindring. Branchen arbejder på at få det ændret, så det fortsat bliver muligt at køre med højere vægt mellem de nordiske lande, som vi har gjort i mange år. Det gavner både klimaet og sikkerheden. Bilproducenter, elselskaber og transport- og logistikvirksomheder må arbejde sammen om at finde yderligere løsninger, der kan afbøde vejafgifter såvel som CO2-afgifter. Vi forventer til gengæld en fleksibel og konstruktiv medvirken fra politisk hold.
Tag fx eldriften: Forsyningssikkerhed kommer her til at være afgørende for transportørernes reelle skifte til elkøretøjer. Omkostningerne til nettilslutningen er en engangsinvestering i en størrelsesorden, der forhindrer mange i at investere i elkøretøjer. Det gælder især de mindre virksomheder. Derfor bør prisen for tilslutning til elnettet gøres mere rimelig i forhold til det faktiske forbrug. Selvom transportøren etablerer et større antal ladestandere, vil de jo i mange tilfælde kun blive brugt i et afgrænset tidsrum.
Det er heller ikke unormalt med ventetider på op til halvandet år, før der kan tilsluttes nok strøm til den nødvendige ladeinfrastruktur på matriklen og på depotet, hvor bilerne skal lade. Ventetiden gælder også for de ladeoperatører, der står for driften af ladestanderne, og som skal sikre, at køretøjerne kan lade undervejs på transportcentre og terminaler. Så noget af omstillingen skal nødvendigvis ske igennem ændret lovgivning i forsyningssektoren. Desuden ønsker vi en overordnet plan for udrulningen af ladeinfrastrukturen – og ikke bare den langs motorvejene.
Virksomhederne har samtidig påpeget flere gange, at prisen på bilerne skal ned sammen med spildtiden til opladning, hvis det skal kunne betale sig at skifte væk fra diesel. Der ligger nemlig et potentielt produktivitetstab gemt her. Samtidig skal lasteevnen og rækkevidden op. Det er i øvrigt ikke uden omkostninger at problematisere ladeinfrastrukturen og materiellet som forudsætning for, at transportørerne kan skifte fra diesel til el. Risikoen for at blive udråbt til klimafornægter er stor. Men vi vil fortsætte med at udfordre politikerne, så den grønne omstilling bliver netop en omstilling og ikke et mareridt for den enkelte virksomhed – stor som lille. Opgaven er at få mest mulig grøn omstilling til lavest mulige omkostninger for samfundet.
