Infrastruktur og mobilitet handler ikke kun om asfalt og skinner. Det handler også om vand og luft. Grundlæggende handler det om at komme fra A til B så hurtigt som muligt. Og så grønt som muligt. Og derfor skal alle mobilitetsformer tænkes ind i en samlet grøn mobilitetsplan.
Skrevet af: Jesper Kronborg, Branchedirektør for Dansk Erhverv Transport
I Dansk Erhverv er vi rigtig glade for den store infrastrukturaftale fra 2021, som danner et solidt fundament for en veludbygget infrastruktur frem mod 2035. Det er vi, fordi en veludbygget infrastruktur er en forudsætning for høj mobilitet. og dermed også et højt samfundsøkonomisk afkast. Men man kan nogen gange godt få det indtryk, at infrastruktur og dermed mobilitet udelukkende handler om asfalt og skinner. Vi er helt med på, at en meget stor andel af de danske pendlere og de danske virksomheder befinder sig enten på vejnettet eller på jernbanen. Men det er alligevel som om, at luft – og vandvejen ikke tænkes ind, når der udarbejdes store, forkromede infrastrukturaftaler.
Det er en skam. For luftfarten og det maritime område har rigtig meget at byde ind med, når det kommer til mobilitet. Og et enormt potentiale, når det kommer til grøn mobilitet. Derfor er der behov for en grøn mobilitetsplan, som netop ser på, hvordan den samlede mobilitet kan øges ved at bringe alle mobilitetsformerne i spil.
Indenrigsluftfarten
Tag nu Indenrigsluftfarten for eksempel. Den binder Danmark tættere sammen på en måde, som andre mobilitetsformer ikke kan i samme omfang. Som det er i dag, er det dog ikke en grøn måde at transportere sig på. Men med aftalen om en ny passagerafgift mellem Regeringen, SF og EL, så vil 100 procent af indenrigsluftfarten være grøn i 2030. Det er om bare 6 år!
Det giver nogle helt nye perspektiver for at binde Danmark endnu tættere sammen med en stærk grøn indenrigsluftfart. Og ikke nok med, at indenrigsluftfarten kan flyve på grønne brændstoffer i 2030, så er den teknologiske udvikling inden for blandt andet elfly på et stadie, hvor det åbner endnu mere op for et nyt forgrenet rutenetværk på tværs af Danmark. Elfly har en lavere sædekapacitet og rækkevidde end konventionelle fly, som kan flyve på SAF (Sustainable Aviation Fuels). De vil typisk have plads til 30 passagerer og kunne flyve en distance på 200 – 300 km. Men hvorfor ikke tage afsæt i behovet for grøn mobilitet til at nytænke indenrigsluftfarten og indrette de mindre flyvepladser på en måde, så elfly kan spille en rolle for den regionale mobilitet, for eksempel fra fastlandet til øerne. Eller mellem mindre byer.
Der er altså et potentiale for at binde Danmark tættere sammen og koble land og by tættere på hinanden. Samtidig har høj mobilitet den effekt, at det bringer udvikling og investeringer med sig. For eksempel i form af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Power-to-X
Der er mange forskellige teknologier i spil, når det kommer til den grønne omstilling af transportsektoren. Når vi taler om omstilling af luftfarten og søfarten, så er der dog én teknologi, som ser rigtig lovende ud, og det er Power-to-X eller PtX. Det er blandt andet fordi e-fuels, som er resultatet af PtX, vil kunne anvendes direkte på de eksisterende flys forbrændingsmotorer.
Hvis PtX skal være en fremtidig løsning, så forudsætter det dog massive investeringer i energiinfrastrukturen og et større fokus på CCU frem for kun CCS. Derfor er vi i Dansk Erhverv rigtig glade for de politiske aftaler om rammerne for et jysk ”brintbackbone” samt det store havvindsudbud, der skal sikre op til 9 GW havvind.
Havnenes rolle i den grønne omstilling
Når det kommer til udvikling af grønne brændstoffer, så kommer vi dog ikke uden om de danske havne. Og det er derfor vi siger, at vi skal huske at tænke det maritime område med ind i en grøn mobilitetsplan. Det handler om, at havnene har en helt unik placering som energihub i forhold til hele værdikæden for grøn energi og grønne brændstoffer. Havnene spiller allerede nu en stor rolle i den grønne omstilling – en rolle som kun kommer til at vokse i fremtiden. Men for, at vi kan få forløst havnenes fulde potentiale, er vi nødt til at fjerne en række barrierer.
Det handler om at skabe plads til energihavne, der kan udskibe, konstruere og servicere havenergi og tage imod energi og omforme det til såkaldte power-to-x produkter. Det kræver yderligere plads og specialisering – og havnene skal have mulighed for at udvide hurtigere end det aktuelt er tilfældet i dag.
Derfor støtter Dansk Erhverv forslaget om en fasttrack-ordning, som organisationen Danske Havne har foreslået, så havne mod merbetaling kan få deres ansøgninger behandlet langt hurtigere. Samtidig er der p.t. en konkret udfordring ift. tilladelse til klapning, som flere havne oplever, hvilket sætter en bremse på deres udviklingsprojekter. Herudover er det afgørende at sikre udrulning af tilstrækkelig el-infrastruktur i symbiose med den overordnede infrastruktur. El-infrastrukturen er bemærkelsesværdigt fraværende i Infrastrukturplan 2035 på trods af, at en af nøglerne til den grønne omstilling af transportsektoren herunder for eksempel den maritime sektor er elektrificering af færger, containerterminaler, landstrøm til krydstogtskibe etc.
Så lad os nu få tænkt hele værdikæden og alle mobilitetsformerne ind i en samlet grøn mobilitetsplan. På den måde kan vi få forløst alle mobilitetsformernes fulde potentiale og opnå det det hele handler: En effektiv, konkurrencedygtig og grøn mobilitet.
