Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at mennesker med diabetes oplever de samme udfordringer med blodsukkerkontrollen på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Fundet peger på et stort uudnyttet potentiale i de data, som glukosemålere indsamler.
Blodsukkeret følger ikke kun kroppens døgnrytme. Det ser også ud til at følge et fast mønster gennem ugen. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet, Steno Diabetes Center Nordjylland og Novo Nordisk, hvor forskere har analyseret data fra mere end 21 millioner måledage fra over 86.000 mennesker med diabetes, der alle har anvendt kontinuerlige glukosemålere.
Resultatet afslører et konsistent mønster: Andelen af tiden, hvor blodsukkeret ligger inden for målområdet, er generelt højere midt på ugen og lavere i weekenden. Mønstret går igen på tværs af aldersgrupper, diabetesformer og 15 forskellige lande.
Det indikerer, at de store mængder glukosedata indeholder viden, som endnu ikke udnyttes fuldt ud. Det forklarer Iben Engelbrecht Giese, der er ph.d.-studerende ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og førsteforfatter til den videnskabelige undersøgelse:
“Vi kan se, at mennesker med diabetes oplever nogle af de samme udfordringer på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Og vi havde faktisk ikke forventet, at mønstret ville være så ensartet på tværs af lande og kulturer. Det er ting, der er svære at få øje på hos den enkelte, men som bliver tydelige, når man analyserer store mængder data.”
Det er urealistisk at finde mønstrene manuelt
I dag kommer mennesker med diabetes til regelmæssige kontroller hos deres behandlere, hvor retningslinjer anbefaler, at blodsukkerkontrollen vurderes ud fra data fra de seneste 14 dage. Det giver et godt billede af den aktuelle situation, men gør det vanskeligere at opdage udfordringer, der gentager sig over måneder eller år.
Forskerne mener derfor, at man bør kigge på blodsukkeret over en længere periode og håber, at automatiseret dataanalyse på sigt vil gøre det muligt at opdage og visualisere mønstre i praksis:
”Det er tidskrævende og urealistisk at gennemgå måneder af data manuelt, så det kræver, at der udvikles digitale løsninger. Men med den type viden kan vi blive mere proaktive. Hvis vi ved, hvor udfordringerne opstår hos den enkelte, kan vi hjælpe dem med konkrete strategier til netop de situationer, hvor de oplever problemer, “ siger Iben Engelbrecht Giese.
Hun understreger samtidig, at målet ikke er at stille flere krav til mennesker med diabetes eller pege fingre ad de udsving, der naturligt er i et helt almindeligt liv.
“Det handler om at bruge data til at give dem mere indsigt og overblik. Hvis vi bliver bedre til at forstå de mønstre, der gemmer sig i data, kan vi forhåbentlig gøre det lettere for mennesker med diabetes at kunne navigere i hverdagen samt give behandlerne et endnu bedre grundlag for deres arbejde.”
