Madspild for milliarder er at ødsle med ressourcerne
Bo Krogh Knudsen, Industry Practice Lead, Columbus
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Hvis vi virkelig ønsker at gøre noget ved vores massive madspild, er det forholdsvis enkelt. Teknologien ér allerede tilgængelig. Til gengæld venter en stor udfordring i at opdrage såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne til at tænke mere bæredygtigt.

Analyser fra Miljøstyrelsen estimerer, at vi i de danske husholdninger årligt kasserer mere end 700.000 tons fødevarer. Der sker imidlertid også et stort spild allerede før, varerne lægges i indkøbskurven. Nemlig i detailhandelen samt hos producenterne. I fødevareindustrien går således mere end 130.000 ton råvarer, biprodukter og slutprodukter tabt hvert eneste år.

Det svarer til et værditab på op mod 2 mia. kroner, hvilket fordyrer slutprodukterne og forringer producenternes konkurrenceevne. Madspild er således ikke blot en moralsk og økonomisk udfordring for samfundet i almindelighed, men er det i høj grad også for fødevarebranchen i særdeleshed. Det er imidlertid en udfordring med mange aspekter, og indsatsen handler i høj grad om at identificere, hvor der skal sættes ind.

Et spørgsmål om opdragelse
”Allerede i dag har vi teknologien til at kunne følge vores fødevarer gennem hele fødevarebranchens værdikæde. I virkeligheden handler det mere om at få opdraget såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne”. Det siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practice Lead hos virksomheden Columbus, hvor man blandt andet udvikler og leverer branchespecifikke it-løsninger til fødevareindustrien.

I Norge er man meget langt fremme på det punkt, og her har Columbus en række kunder inden for fødevareproduktion samt detailhandel. Blandt andet inden for lakseproduktion, hvor man kan følge fiskene fra et bestemt opdrætsbassin for så vidt angår, hvad de har fået af foder, hvornår de er slagtet, hvor længe, de er holdbare, lige som en række øvrige data om deres opvækst er tilgængelige. Det samme ville sagtens kunne lade sig gøre i Danmark.

Stregkode med ekstra funktioner
Man kan godt nok ikke spore en liter mælk tilbage til den enkelte ko, men man ville sagtens kunne gøre det på f.eks. gårdniveau – og teknologien er i virkeligheden slet ikke spor kompliceret. Vi kender alle den traditionelle stregkode med tykke og tynde streger. Storebroderen til denne er en såkaldt 2D-stregkode, der kan rumme væsentlig mere information, og den kan allerede i dag håndteres af stort set ethvert lagerstyringssystem.

”Det gør det muligt at følge fødevarer ikke blot på baggrund af et varenummer, men også et såkaldt batchnummer, der blandt andet fortæller, hvor den kommer samt giver information om produktionsdato og holdbarhed. Det interessante er, at disse 2D-stregkoder kan håndteres af enhver moderne smartphone, hvilket giver butikkerne mulighed for at skubbe data helt ud til forbrugeren. F.eks. information om rabat”, forklarer Bo Krogh Knudsen.

Stort samfundsmæssigt problem
Det kan ske helt automatisk og uden involvering af butikkens medarbejdere via en loyalitets app og vil spare såvel mandetimer som være med til at reducere madspild, når rabatten f.eks. øges jo tættere varen, kommer på udløbsdatoen. Det lyder enkelt og er det i virkeligheden også, men det triste er, at Bo Krogh Knudsen ikke kender til ét eneste eksempel på en butik eller butikskæde, der benytter sig af muligheden.

”Jeg tror, det springende punkt er kassesystemerne, så det er vigtig er at få koblet hele værdikæden sammen. Jeg kan f.eks. nævne, at mere end 40 pct. af de varer, der produceres alene hos en af de store brødproducenter i Danmark, aldrig bliver spist. Så totalt set er der samfundsmæssigt tale om ikke blot et enormt madspild, men også et enormt ressourcespild, fordi emballagen ligeledes skal håndteres i en affaldsproces”, uddyber Bo Krogh Knudsen.

Lovgivning kan måske bane vejen
Inden for en række andre brancher, eksempelvis byggeriet, har politikerne på Christiansborg allerede haft lovgiverbrillerne på og er kommet med tiltag, der skal fremme bæredygtige tiltag og cirkulær økonomi. I EU-regi er man desuden ved at implementere et nyt klassifikationssystem – en såkaldt taksonomi – der vil slå hårdt ned på de virksomheder, der ikke tænker grønt. F.eks. ved at reducere mulighederne for finansiering.

Bo Krogh Knudsen er da heller ikke afvisende for mulige lovindgreb. Han ser dog hellere, at man belønner virksomheder, der tænker grønt samt bæredygtigt, således at vi kan komme i hvert fald noget af overforbruget til livs. På sigt ser han endda mulighed for, at vi ikke bare sorterer vores affald, men også scanner og registrere overskudsmad i husholdningen, således at også forbrugerne kan belønnes, jo mindre de smider ud.

Teknologi kan hjælpe fødevarebranchen
Den dårlige nyhed er, at et massivt madspild lægger et enormt og unødvendigt pres på klodens ressourcer og gør producenterne mindre konkurrencedygtige. Den gode nyhed er til gengæld, at fødevareindustrien ved hjælp af Business Intelligence og andre teknologiske hjælpemidler kan procesoptimere og mindske spildet markant hele vejen fra produktion til bord. Den slags løsninger arbejder man med hos Columbus.

Et af midlerne er algoritmer og kunstig intelligens, der kan hjælpe til at forecaste på den nødvendige produktion af fødevarer, et andet er sporingssystemer, blandt andet ASN-beskeder (Advanced Shipment Notice), der indeholder information om det enkelte batch, altså hvor en sending fødevarer kommer fra, produktionsdato, udløbsdato, producent etc.

Se mere på www.columbusglobal.com

Teknologien til at mindske madspild er der. Det handler langt hen ad vejen om at opdrage såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne til at bruge den

MEST LÆSTE