Sponseret indhold

Virksomhedsleder, sådan skal du bruge dit rekord-overskud til at få hænder nok

Af:

Det er i disse dage, når ordrebøgerne er fulde, at danske virksomhedsledere bør kigge fremad. Lige nu arbejder medlemmer i Dansk Metal over i stor stil. Det gør de for at dække manglen på faglærte hænder og hoveder, der skaber vækst i Danmark. Arbejdsgiverne skriger på mere arbejdskraft, og den mangel bliver ikke mindre. Flere faglærte går på pension, end der begynder på en erhvervsskole.

Skrevet af; Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal


Den grønne omstilling kommer alene i industrien til at kræve mindst 116.000 flere hænder og hoveder frem mod 2030, hvis vi skal nå vores mål om at reducere CO2-aftrykket med 70 procent. Heraf er 40 pct. faglærte så som smede, industriteknikere og automatikteknikere. Virksomhederne vil opleve massiv mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft.

For at gå den udfordring i møde, bør noget af det allervigtigste for virksomhederne være at se på, hvor man kan automatisere processer, der kræver faglærte hoveder og hænder i dag.

Investér i dag eller dø i morge
Pengene er der til at investere. De store overskud fra foregående år har i hvert fald ikke resulteret i store lokale lønstigninger til de faglærte, der skruer resultaterne sammen. Her må man som virksomhedsleder lave afvejningen om man kan se sig selv og sine aktionærer i øjnene. Hvis pengene ikke går til at aflønne essentiel arbejdskraft, så bør overskuddet simpelthen gå til at etablere en velsmurt automatiseret produktion, der går problemet i møde med manglen på faglærte hoveder.

Frigiv virksomhedens dyrebareste ressource
I fremtiden er der ikke plads til at kaste mandetimer efter de mest rutineprægede arbejdsopgaver. Vi bliver derfor nødt til at have et stærkt fokus på, at få løftet investeringerne i automatiseringen og nye teknologier ude i virksomhederne. Det vil gavne Danmarks konkurrenceevne, vores produktivitet, vækst og arbejdspladser – og ikke mindst medarbejdernes løn. Det er ikke bare win-win, det er en win-kavalkade for både ansat og virksomhed.

Tager en virksomhed skridtet og investerer i fx en robot, vil den kunne overtage de arbejdsopgaver, som er mest ensformige, slidsomme og tunge. Det frigiver vigtige ressourcer, så medarbejderne kan udføre de arbejdsopgaver, som er mest værdiskabende. Samtidig slider automatiseringen mindre på medarbejderne, og man sikrer, at ens ansatte kan holde til at arbejde et fuldt arbejdsliv.

Hænger i manuel bremse
Faktum er desværre, at Danmark halter bagefter, når det handler om nye investeringer i automation og ny teknologi. Antallet af industrirobotter i Danmark er faktisk faldet siden 2017. Og ser vi på tætheden af robotter i Danmark, så overhaler lande som Kina og USA os inden for få år. Det går ud over vores produktivitet, mulighed for forbedringer i løn og i sidste ende fremtidige danske arbejdspladser. Det går ikke. Denne tendens er vi vidner til, trods vi har set vækst og økonomisk fremgang i virksomhederne de seneste mange år. Det er især de små og mellemstore virksomheder, som halter bagefter – og her er der altså rigtig meget at hente for en virksomhed, hvis de tør at investere i ny teknologi til virksomheden.

Som fagforening har vi selv en del af ansvaret. Vores medlemmer skal være klædt på til opgaven, så de har de rette kompetencer til at anvende og arbejde med de nye teknologier. Fremtidens faglærte skal i langt højere grad betjene sig af kode, Ipads og algoritmer end af drejebænk og svejseapparat.

Ikke så svært at komme i gang med
Det er også vigtigt, at virksomhederne føler sig klædt på til at kunne investere i ny teknologi. Her handler det om, at virksomhederne benytter sig af de mange gode tilbud, som er derude. Det gælder blandt andet tilbud som SMV:Digital, hvor man kan søge penge fra en pulje til rådgivning om automatisering og digitalisering af sin virksomhed. Man kan endda få tilskud til at købe en robot til virksomheden.

Mit budskab er derfor klart og enkelt: Få nu taget de første beslutninger om at investere i den nødvendige nye teknologi, hvad enten det er automatisering, cobots eller mere digitalisering, der er behov for i din virksomhed, ellers taber vi arbejdspladser til udlandet. Det handler om liv og død for nogle virksomheder, hvorvidt de hopper med på vognen her.

Seneste nyt

20260203_150626
Batterier under ressourcepres
brls090226__
Når forskning, kapital og virksomheder skal arbejde som én værdikæde
200126_EDC_1292
Størst i Nordsjælland: EDC Erhverv Poul Erik Bech slår sig sammen med danbolig Erhverv Hillerød og fordobler styrken
Simone Ørum Holmbo_0605
EjendomDanmark: Ny lovgivning for digital kommunikation mangler realitetssans
A random building in the old town of Copenhagen with its distinct windows, and an evening clear blue sky in the background
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg

Mest læste på BusinessReview.dk

20251031_145010
Et opgør med engangskulturen - sådan skal emballagen gentænkes
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
BRL 020625 Foto 2
Kampen om talenterne i dansk life science
2 (3)
Fra COVID-19 til brystcancer
amy-hirschi-K0c8ko3e6AA-unsplash
Brug løn­sta­ti­stik­ker som redskab til at skabe overblik
DSC_0927-Simons iMac
Miljøbevidst forbrug: Brugte telefoner sælger og repareres som aldrig før
Advertorial
Mobilitetsdata er godt nyt for turismeindustrien og detailhandlen
1-Bucherer_BLUE_AudemarsPiguet_280000DKK_03
Oplev et af verdens mest eksklusive ure hos Bucherer

Læs også

image002 (1)
Facility Management: Lad data føre til de rigtige beslutninger
Facility Management sikrer effektiv drift og vedligehold af bygninger, bevarer værdien af ejendommen, og sikrer loven bliver overholdt.Caverion,...
Image-1
Når vandspild bliver en kritisk udfordring
I Danmark har vi en af verdens mest stabile vandforsyninger. Hver dag åbner vi for hanen og tager rent drikkevand for givet.Men under...
20250507_124327
House of Water: Her samles verden om vandets løsninger
Vand er en af de mest fundamentale ressourcer, vi har – forudsætningen for alt liv. Alligevel er det en ressource, vi i høj grad tager...