Indholdet i klassiske HK-jobs ændrer sig i høj grad med den stigende automatisering og robotisering af arbejdsopgaverne. Spørgsmålet er, om det er godt eller skidt
Engang brugte laboranter meget af deres arbejdstid på at suge præcise mængder væske op af reagensglas og flytte væsken over i en anden beholder. Et arbejde, som ofte skulle gentages mange gange i løbet af dagen, og som var ensidigt og i længden belastende. Lidt ligesom at tråde en nål igen og igen og igen.
Sidenhen blev multikanalpipetten opfundet, som kan flytte væske mellem otte reagensglas ad gangen. Og i dag er det ofte robotter, som sørger for pipetteringen. Robotter, som laboranterne skal programmere og indstille, men som derfra er selvkørende og frigiver masser af tid til, at laboranten kan lave for eksempel analysearbejde.
Automatisering og robotisering aflaster mange af os, men spørgsmålet er, hvordan en fagforening som HK ser på udviklingen. Det er jo netop laboranter og andre HK’eres jobs, udviklingen nu ændrer og til en vis grad overtager.
Krav om udvikling
– Det er sandt, at der aldrig har været mere teknologi på vores arbejdspladser end netop nu, men der har heller aldrig været flere beskæftigede, siger Peter Jacques Jensen, som er formand for landets største industriafdeling, HK it, medie & industri Hovedstaden.
– Udviklingen betyder, at jobbene forandrer sig, således at det, man lavede i går, ikke nødvendigvis er det, man laver i dag. Netop der har HK som fagforening en vigtig rolle at spille. Vi skal gøre vores bedste for at understøtte, at alle lønmodtagere i Danmark kan udvikle sig og er i stand til at løfte de opgaver, der kommer i morgen.
Peter Jacques Jensen peger på, at HK som fagforening ikke mindst har en opgave i at motivere sine medlemmer til udvikling og uddannelse.
– Vi kan se, at rigtig mange af vores medlemmer de seneste år har taget uddannelse uden for deres arbejdstid gennem Omstillingsfonden – og det selv om de fleste af dem i forvejen var omfattet af kompetencefonde, som gav dem ret til videreuddannelse i arbejdstiden. Jeg tror, det netop har gjort forskellen, at det ikke skulle passes ind i en travl arbejdsdag. Det skal vi lære af og gøre det nemmere for vores medlemmer at tage uddannelse, uden at de skal føle, at det går ud over deres arbejde eller deres arbejdsplads.
Mere viden, højere løn
Peter Jacques Jensen fremhæver administration som et af de områder, hvor HK’erne mærker store forandringer i deres jobindhold.
– Arbejdsopgaverne har tidligere handlet meget om at skrive referater og breve og koordinere kalendere, så går det i dag meget mere ud på at styre de administrative processer og agere projektleder i forskellige sammenhænge. Der er i virkeligheden kommet et højere indhold af viden ind i meget af det arbejde, administrative HK’ere laver, fortæller han.
– Det betyder også, at mange af de stillinger nu er bedre lønnet, og at jobbet er mere udviklende job end tidligere. Lige nu oplever vi så desværre problemer med at finde praktikpladser til administrative elever og laborantpraktikanter. I fremtiden vil vi også skulle finde pladser til serviceøkonomer, markedsføringsøkonomer og datamatikere.
Behov for mere automatisering
Formand for Dansk Laborant-Forening, Susanne Bahne Hansen, kender kun alt for godt til manglen på laborantpraktikpladser.
– Det er jo et paradoks, siger hun, når vi har en historisk lav ledighed, og erhvervslivet netop skriger på laboranter.
Susanne Bahne Hansen ser dog ikke, at flere praktikpladser alene kan løse efterspørgslen på laborantarbejdskraft. Der uddannes i dag langt færre laboranter end tidligere, og efterspørgslen vil kun stige, i takt med at flere laboranter går på pension.
Løsningen ser hun nærmere i at udvikle og udvide den automatisering og robotisering, som allerede har gjort sit indtog i mange laboratorier.
– Vi er nødt til at se på, om vi kan tænke smartere i forhold til manglen på arbejdskraft. Pipetteringsrobotter er en af mulighederne, men der er meget mere at komme efter. Eksempelvis foregår meget af databehandlingen manuelt i et Excelark, hvor laboranten sidder og taster tal ind. Her kunne man med fordel lave små scripts, som trækker data automatisk ind i arket og laver beregningerne, siger hun.
– Udfordringen er at finde arbejdstiden til at implementere nye løsninger. Det skal der afsættes arbejdstid til, men der er for travlt til, at det bliver gjort. Jeg tror simpelthen, arbejdsgiverne bliver nødt til at finde modet til at erkende, at det på kort sigt koster nogle arbejdstimer at udvikle smartere måder at arbejde på, men at det også vil give rigtig meget værdi i det lange løb. På den måde tror jeg, automatiseringen kan være med til at redde danske arbejdspladser og laborantjobs.
