Gennem det seneste årti har landbruget været igennem en stor udvikling i bestræbelserne på en grønnere profil. Bedrifter er blevet omlagt og store lån er blevet optaget. Men for landbruget er fremtiden ikke sikret endnu.
“Den nye klimadagsorden træder i kraft pr. 1. januar, og det kan ende som en stor udfordring for mange landmænd. Landbruget har gjort en stor indsats de seneste år, men hvis ikke de miljømæssige tiltag, den enkelte landmand har gjort indtil nu, bliver godskrevet i de nye ESG krav, der kommer i 2021, kan mange blive tvunget til at starte helt forfra.”
Karen Feddersen er indehaver af KF Miljø ApS , en dansk virksomhed, der siden 2011 har beskæftiget sig med blandt andet tilskudsansøgninger, rådgivning og udvikling af bæredygtig fødevareproduktion og grøn omstilling inden for dansk landbrug.
Hun ser store problemer forude for det danske landbrug, hvis ikke de mange tiltag omkring grøn omstilling og bæredygtighed bliver godskrevet og taget med i betragtning, og regeringens nye regnemodeller bliver præsenteret i 2021.
“For mange landmænd har omlægningen til en mere grøn og bæredygtig produktion været en årelang og dyr proces. Mange har gjort en langt større indsats, end de fleste aner. Tager de nye regnemodeller udgangspunkt i andre områder end de gamle, kan landmanden stå tilbage med sorteper.”
Mange tiltag allerede
KF Miljø har som rådgivningsvirksomhed specialiseret sig i rådgivning inden for landbrugserhvervet hvor fokus er rettet mod støtteordninger der kommer grønne investeringer og miljøtiltag til gode.
Og derfor har de også et indgående kendskab til de udfordringer og problemstillinger, der forbinder sig med reguleringer af landbrugets regnemodeller.
“Vi arbejder tæt sammen med den enkelte landmand, og vi har derfor gennem det sidste års tid udarbejdet en database der bl.a. gengiver opnåede effekter, investeret beløb fordelt på både antal dyr, det samlede areal som den enkelte råder over og meget mere. Alle de opnåede effekter, som den enkelte landmand har opnået, er effekter valideret af Aarhus Universitet gennem DCA rapporter, som myndighederne har lagt til grund for de enkelte ansøgningsrunder.” Siger Karen Feddersen.
Med de indsamlede data er KF Miljø i stand til at give landmanden, investorer, kreditforeninger og banker et værktøj til at kunne opnå en langt bedre rating i forhold til fremtidige investeringer.
“Det nytter ikke noget med klimaregnskaber, da de alene giver et her og nu billede.
Hvert enkelt landbrug har brug for at kende sit udgangspunkt for, hvor klimatunge og miljøbevidste de er, for at kunne opnå det korrekte udgangspunkt i forhold til myndighedernes fremtidige værdiansættelse, afgiftsregulering og forbrugernes krav om gennemsigtighed.” siger Karen Feddersen.
Fremtiden er uvis
Men sådan ser virkeligheden ikke ud længere. Nye regnemodeller vil næste år gøres deres indtog, og regnestykket kan for mange landmænd komme til at se helt anderledes ud.
Fokus er i højere grad rykket til at se på, hvor stor miljøeffekt, der kan tages. Og dermed kan de tiltag den enkelte landmand har igangsat vise sig ikke at være af betydning, når de nye regnemodeller introduceres næste år.
“Vores frygt er, at de nye regnemodeller vil tage udgangspunkt i helt andre ting, end hvad der har ligget til grund for de sidste mange års grønne omstilling. Skulle de nye modeller ikke tage hidtidige tiltag fra landmandens side i betragtning, så har vi et problem.”
Helt konkret frygter Karen Feddersen, at den enkelte landmands bedrift kan vise sig at være urentabel, og at landmanden enten kan vælge at flytte hele sin bedrift eller dreje nøglen om.
“Problemer er, at for mange landbrug er ejendommens værdiansættelse tit 50% under handelsprisen.
Det vil sige, at hvis nye regnemodeller viser, at hidtidige tiltag ikke tæller i regnskabet, og en lang række nye tiltag skal gøres, så kan hele bedriften vise sig at være 0 kr. værd.” siger Karen Feddersen. Hun ser også et stort potentielt problem for de mange landmænd, der hidtil har sat deres lid den selve gårdens og bedriftens værdi. Mange ser i deres bedrift den pensionsopsparing, der til sin tid skal give dem økonomisk sikkerhed i deres alderdom.
“Vores bøn til politikerne er; at hvis man laver regnemodellerne markant om, at man så godskriver de mange tiltag de enkelte landbrug har gjort indtil i dag. Gør man ikke, det, kan det have store konsekvenser for den enkelte bedrift.” siger Karen Feddersen.