Cement- og mineindustrien står globalt set for omtrent 10% af verdens samlede Co2-udledning. Hvis cementindustrien var et land og ikke en industri, ville det være verdens tredjestørste udleder, kun overgået af USA og Kina. Danske FLSmidth, der er et af verdens førende firmaer indenfor de to industrier, har sat sig for at ændre det billede. Med sin bæredygtighedsstrategi MissionZero er det ambitionen at udvikle teknologi, der gør det muligt at bedrive cementproduktion og minedrift uden emissioner i 2030.
”Der er ikke nogen anden dansk virksomhed, der kan gøre så stor en forskel i den globale klimakamp, som os. En reduktion af verdens CO2 udledning på 10% er jo gigantisk. Det er i sagens natur et meget ambitiøst mål, men vi er overbeviste om, at det er en opgave vi kan løfte. 70% af teknologien har vi – enten allerede udviklet eller på tegnebordet. De sidste 30% må vi nå sammen med vores samarbejdspartnere i industrien, med forskerne på universiteterne og med vores kunder,” fortæller Fleming Voetmann, der er vice president i FLSmidth med ansvar for bæredygtighed og marketing.
For FLSmidth er det store håb, at deres nye teknologier og maskineri vil gøre gavn i de lande, hvor infrastrukturen står overfor en markant udbygning over de kommende år. Alle de steder, hvor deres skal bruges enorme mængder cement til nye skoler, nye veje, nye hospitaler og alverdens andre ting.
“Teknologien har gjort kvantespring, men den skal bruges, før det hjælper noget. Fortsætter man med forældet maskinelt, så kommer vi ingen steder. Den grønne omstilling bunder i sidste ende i både produktionen og brugen af ny teknologi. Men vi tror på fremtiden, og vi ser ingen grund til, at de fejltagelser, vi har begået i vores del af verden de sidste hundrede år, skulle blive gentaget andre steder i verden de kommende ti år.” siger Fleming Voetmann.
Ser man på cementproduktionen, er store dele af energien allerede omlagt til et mere bæredygtigt alternativ, men også selve cementen er i gang med at blive ændret til en grønnere udgave. Traditionelt bruger man i produktion af cement store mængder kalk, faktisk op til 98 % kalk.
“Vi vil omlægge vores produktion, så vi fremover i satser på at bruge ler, der findes i utrolige mængder i jorden mange steder i verden. Ler indeholder stort set intet Co2, mens kalk indeholder rigtig meget Co2. Det er mit håb, at vi kan komme ned på at bruge omkring 20% kalk i vores cement, og over tid endnu mindre.” siger Fleming Voetmann.
Positiv global udvikling
“Verden over er mennesker blevet hevet ud af dyb fattigdom og ind i en middelklasse de seneste årtier. Vi ser det over hele Afrika, i Indien og Kina. Det er fantastisk, og det lover utrolig godt for fremtiden,” siger Fleming Voetmann.
Succeshistorien er tydelig. Verdens fattige bliver i stigende grad en del af en konstant voksende middelklasse, der flytter i bedre boliger og får deres børn i skole. En udvikling, der måske har været mest tydelig i Kina, hvor mange millioner er blevet løftet ud af fattigdom. Især omkring Ækvator nyder befolkningen en stigning i levestandarden, samtidig med at befolkningsvæksten i disse lande er blandt de største på kloden.
“At middelklassen verden over har vokseværk sætter meget store krav til en forbedret infrastruktur. I mange af disse lande skal der bygges masser af boliger, nye og bedre veje, skoler og hospitaler. Dermed stiger også behovet for stadig mere aircondition, køling af fødevarer og i det hele taget en markant øget elektricifering, hvilket igen sætter helt nye krav til et lands el-forsyning. Det er en stor kabale, der bliver lagt i disse år.” siger Fleming Voetmann.
Grøn energi og sort udvinding
At fremtidens elektricitet skal komme fra vind og andre vedvarende energikilder, kan de fleste mennesker enes om i dag. Men én af udfordringerne ved denne løsning er, at mange af de nye energiformer i sig selv kræver store mængder Co2, før de ser dagens lys.
“Tager du en lille vindmølle på land, så skal der bruges ca. 1200 tons cement for at lave fundamentet, den skal stå på. Der skal bruges ca. 300 tons stål til tårnet, og små fem tons kobber til at lede elektriciteten. Den slags skal alt sammen mineres op af jorden, og det koster stort på Co2-regnskabet.” siger Fleming Voetmann.
Det er med andre ord en Co2-tung affære, at gennemføre den grønne omstilling. Ikke desto mindre er man ved FLSmidth fuldt ud klar over, hvilken vej vinden blæser inden for såvel minedrift som fremstilling af cement, som er koncernens kerneområder.
“Vi ved, at behovet for både cement og minedrift vil stige markant over de kommende år, når infrastrukturen i store dele af verden skal udbygges, og når de grønne energier for alvor skal udfase de sorte energier. Det sætter virkelig store krav til os som koncern, og det er en utrolig spændende udfordring for os.” siger Fleming Voetmann.
Nye tider og gamle udfordringer
At de nye vedvarende energier er afhængige af metaller og mineraler fra verdens miner, er et faktum, der giver store udfordringer for det samlede Co2-regnskab, som verden i forhold til FNs Klimamål har sat sig for at nedsætte markant.
Det samme gælder den rent teknologiske udvikling, hvor vi ser flere og flere el-biler på vejene, mens de gammeldags benzinbiler langsomt bliver udfaset. Det tæller godt i den ene ende af Co2-regnskabet, men i den anden ende giver det andre og nye udfordringer.
“Forbruget af metaller og mineraler er langt højere i f.eks. elbiler, end i gammeldags benzinbiler. Der bruges omkring fem gange så meget kobber i en el-bil, som i en benzinbil. Og al den kobber, den skal hentes op ad jorden.” siger Fleming Voetmann.
Udover minedriften, beskæftiger FLSmidth sig i meget høj grad med fremstilling af cement, der er en uundværlig del af ethvert byggeri, stort eller småt. Og fremstilling af netop cement udleder meget store mængder Co2, da produktionen kræver meget høje temperaturer. Denne opnås traditionelt ved at bruge kul, der har mange gode egenskaber i produktionsøjemed. Det indeholder store mængder energi, det fylder ikke alverden, og det er billigt. Desværre er det også en meget stor Co2-udleder.
“I FLSmidth hjælper vi vores kunder med at omstille til at bruge alternative brændsler. Vores kunder bruger nu i stedet store mængder affald såsom gamle bildæk, affald fra husholdninger og restprodukter fra skovbrug. Det er meget populært i hele Europa, hvor halvdelen af energi i cement i dag kommer fra affald.” siger Fleming Voetmann.
Også ude i den store verden giver afbrænding af affald store muligheder for at løse mere end bare problemet med Co2. Lande som Indonesien har store problemer med affald, der hober sig op i enorme mængder. Det samme problem går igen i mange byer over det meste af Asien. Ved at bruge de enorme mængder affald som brændsel i kedlerne i stedet for kul, kan man slå to fluer med ét smæk. En anden udfordring, man kæmper med i stor stil i Asien er den enorme luftforurening, der opstår som følge af den store Co2-udledning, hvor kul brænder i byernes kedler, og hvor byerne i meget høj grad fortsat kører på olie og diesel.
“Man slipper af med sine bjerge af affald, og man gør noget ved luftforureningen. Det er for alle en god løsning. For mange mennesker i Asien er luftforurening et langt større problem end Co2,”siger Fleming Voetmann.
