Der skal et struktureret og strategisk samarbejde til, hvis den danske vandsektor skal nå de ambitiøse mål om at fordoble eksporten frem mod 2030. DI Vand, der er Dansk Industris samlende talerør for branchen, efterlyser højere politiske ambitioner på vandområdet, så Danmark også i fremtiden kan være med til at løse verdens vand-, spildevands- og klimatilpasningsproblemer.
Den fælles offentlige-private ambition for den danske vandsektor er at fordoble eksporten af dansk vandteknologi og knowhow til 40 mia. kr. i 2030. DI Vand var med til at udarbejde eksportstrategien, men skal målet nås, kræver det en stærkere positionering af den danske styrkeposition.
”Eksporten af vandteknologi og service skal stige mere, hvis Danmark skal nå målsætningen på 40 mia. kr. i 2030,” siger Mads Helleberg Dorff, branchedirektør i DI Vand, som er branche under udvikling i Dansk Industri, der samler vandbranchen og skaber synlighed af branchens store vækst og eksportpotentiale.
Innovationen skal styrkes gennem højere ambitioner
Danmark har en global førerposition inden for vandteknologi med digitalisering, målere, censorer, pumper og effektive rensningsanlæg, som kan være med til at løse de store udfordringer, som verden står overfor.
”Hvis klimaændringerne er hajen, så er vandet tænderne. Den danske vandsektor står på en brændende platform, hvor den danske innovation gennem de senere år er blevet udfordret, fordi andre lande er begyndt at få stærkere fat og overhaler os indenom. Eksporten følger ikke med ambitionerne. De lande, vi normalt måler os med, vækster langt mere end Danmark til trods for, at behovet for nye vandløsninger aldrig har været større,” siger Mads Helleberg Dorff, og han uddyber:
”I DI Vand tror vi på, at en ambitiøs klima- og miljøpolitik på vandområdet understøttet af gode finansieringsmuligheder bidrager til at løse nationale problemer med bæredygtighed og samtidig motiverer til udvikling af nye produkter og viden, der kan afsættes globalt. Der skal være balance i det, vi siger, og det vi gør, så vi understøtter vandsektoren og målet om eksport.”
Udfordringerne banker på ude og hjemme
Den nylige stormflod herhjemme – og tørken i sommers – viser med al sin tydelighed, at der er brug for løsninger på klimakrisen – og det gælder ikke bare nationalt, men også globalt. Samtidig banker fortidens synder på døren, hvor fx miljøfarlige stoffer i både drikkevand og vandmiljøet afdækkes flere og flere steder. Rundt om hjørnet venter Power-to-X, hvor Danmark investerer mia. beløb i håb om et nyt eksporteventyr.
Det bliver dog et langt stærkere væksteventyr, hvis vi også får koblet vandløsninger på, som kan sikre tilgængeligheden af råstoffet: ferskvand. Behovet for en stærk organisation som DI Vand, der kan tale vandets sag på tværs af værdikæden og repræsentere medlemmer fra teknologiproducenter, forsyninger, rådgivere, entreprenører – og også meget gerne vandforbrugende virksomheder, er derfor åbenlyst. Endvidere har DI Vand – som del af Danmarks absolut største og mest magtfulde arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, Dansk Industri – betydelig politisk adgang og legitimitet samt strategisk indflydelse.
DI Vand arbejder på tværs
DI Vand, der blev stiftet i juni 2019, er gået fra 19 medlemmer til omkring 60 i dag.
”Vi går benhårdt efter en række strategiske prioriteringer, som er udarbejdet på input fra medlemmer – både små og store spillere – og godkendt af bestyrelsen. Vi kan tillade os at arbejde strategisk-politisk såvel som helt konkret og case-baseret,” siger Mads Helleberg Dorff.
DI Vand tilbyder omkring 30-50 konkrete aktiviteter årligt, som medlemmerne gratis kan deltage i fx roundtables, webinarer, konferencer m.v. med fokus på politik, eksport eller nye forretningsområder.
”Vandområdet er blevet en mere synlig og strategisk faktor på tværs af Dansk Industri. Som eksempler prioriteres lige nu en national vækstplan på vandområdet. På EU-området er det tilsvarende højt prioriteret – på tværs af huset – at udarbejde et policy paper, så vandområdet står stærkt ift. en ny EU-kommission, valg til Europa-Parlamentet og dansk EU-formandskab i 2025,” forklarer Mads Helleberg Dorff.
