For at komme helt i mål med klimaambitionerne mangler stadig en væsentlig forudsætning, nemlig at materialeproducenterne stiller præcise miljøvaredeklarationer til rådighed. Her ses et Arkitema projekt i Viby ved Aarhus, hvor alle betonblokke fra 60’erne er blevet energirenoveret og har fået nye facader. (Foto: Arkitema).
Renovering for milliarder kræver materialemæssig omtanke
Kai Kanafani fra BUILD betoner vigtigheden af at kunne beregne bygningers klimapåvirkninger over hele livscyklusen. Det er en forudsætning for, at det overhovedet er muligt at nedbringe bygningers samlede klimaaftryk, hvilket er væsentligt for at nå de opstillede klimamål. (Foto: BUILD)

Renovering er blevet big business, blandt andet på grund af en ophævelse af anlægsloftet samt milliarder, der er afsat til renovering af almene boliger over hele landet. Men renovering skal udføres med omtanke, hvis ikke man skal gå på kompromis med regeringens ambitioner om reduktion af CO2 aftrykket. Det dokumenterer en ny rapport.

Næppe nogen er i tvivl om, at kravene til såvel bæredygtige materialer som bæredygtige processer i byggeriet er i vækst, lige så vel som bygherrerne kappes om at prale med deres respektive bæredygtighedscertificeringer. Et lidt overset område har imidlertid været den eksisterende bygningsmasse, hvor eksempelvis energirenovering samt ikke mindst valg af materialer ligeledes spiller en stor rolle for det bæredygtighedsmæssige ambitionsniveau.

Det viser en ny rapport fra BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, der er udarbejdet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema. Den hedder ”Klimaeffektiv renovering – Balancen mellem energibesparelse og materialepåvirkninger i bygningsrenovering” og belyser, som navnet antyder, balancen mellem energibesparelsens klimareduktioner og den klimapåvirkning, der forårsages af materialerne.

Fokus på klimaeffektivitet
Helt konkret undersøger rapporten forskellige isoleringsmaterialer, opsætning af solcelleanlæg og udskiftning af vinduer. Konklusionen er, at energirenovering er godt for klimaet, men hvis gevinsten skal være maksimal, er det vigtigt at vælge materialerne med omhu. Udgangspunktet er, at det nok er de færreste, der egentlig tænker over disses klimapåvirking samt, hvornår energiforbedringen egentlig er tjent hjem på klimakontoen.

”Energirenovering er en hjørnesten i byggeriets grønne omstilling. Men vi skal lave klimaeffektive renoveringer, hvor vi får mest mulig klimareduktion for mindst mulig materialepåvirkning. Det kræver, at branchen i større omfang stiller miljøvaredeklarationer til rådighed, samt at vi diskuterer, om de nuværende incitamenter fremmer energirenoveringer i tilstrækkelig grad de kommende år”.

Den vigtige nettobesparelse
Det siger Kai Kanafani, der er forsker på BUILD og understreger behovet for energieffektiviseringer til gavn for den grønne omstilling. Han understreger vigtigheden af, at hvis energieffektiviseringen skal skabe en reel reduktion af bygningsmassens klimaaftryk, er det nødvendigt at medregne de påvirkninger, som stammer fra de materialer, der anvendes i forbindelse med renoveringerne.

”En klimaeffektiv renovering skal munde ud i en nettobesparelse i klimapåvirkningen. Det er tilfældet, når energibesparelsen skaber en større reduktion af klimapåvirkningen end den, der forårsages af materialerne”, siger Kai Kanafani videre og føjer til, at man i byggebranchen over en årrække har haft mulighed for at beregne bygningers klimapåvirkninger over hele livscyklusen.

En bindende dagsorden
Det er en forudsætning for, at det overhovedet er muligt at nedbringe bygningers samlede klimaaftryk, hvilket er væsentligt for at nå de opstillede klimamål. Med kravet om livscyklusvurderinger (LCA) i den Frivillige Bæredygtighedsklasse og regeringens Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri med definerede CO2 grænseværdier for større nybyggeri i 2023 er byggeriets bidrag til den grønne omstilling bindende.

Det gør det ikke mindre væsentligt, at byggebranchen får mulighed at medregne materialernes klimapåvirkning, når en bygning skal energirenoveres. I rapporten undersøges det klimamæssige balancepunkt ved efterisolering, udskiftning af vinduer og opsætning af solcelleanlæg, og resultatet er, at alle tre indsatsområder på hver deres vis og under bestemte forudsætninger kan bidrage med en nettobesparelse i klimapåvirkningen.

Fortsættes i artiklen; Stort behov for en langsigtet renoveringsstrategi

PODCAST

MEST LÆSTE