Sponseret indhold

Når afkast er mere end penge

Af:

Et helle for de unge og en bro tilbage til en mere stabil tilværelse. Herberget Hellebro huser unge hjemløse med et mål om at hjælpe dem videre til egen bolig, i uddannelse og job. Ejendommen er en såkaldt social Impact-investering, som ud over et finansielt afkast også skal generere socialt afkast, der kommer de udsatte i samfundet til gode.

Få skridt op ad trappen, så er man i hjertet af huset for unge hjemløse, Hellebro, i Valby. Her samles unge mellem 18 og 29 år dagligt for at få serveret mad fra det store industrikøkken, tjekke mails på internetcaféen eller få sig et sundhedstjek hos den pensionerede, praktiserende læge. Siden 2018 har den tidligere erhvervsejendom på Mosedalsvej dannet rammen om værestedet, som er et af Københavns største. 

Sparer samfundet for milliarder
Ud over underetagen, hvor fællesrummet udgør den trygge, hjemlige base, er de sammenlagt 2.000 kvadratmeter fordelt på fire etager. Her findes også sengepladser, der sikrer tag over hovedet, og udslusningsboliger til dem, der er på vej videre ud i livet. Men der ligger også et kontorhotel, hvor de unge kan gå til hånde og få erfaring på CV’et. 

”Etagerne giver et godt billede af det, vi arbejder for – nemlig at unge hjemløse kan komme i seng, skole, job og egen bolig. Vores drive er udelukkende at udrydde hjemløshed blandt unge og skabe et bedre samfund,” siger Eva Riedel, der er direktør og stifter af den private forening Hellebro.  

Foreningen bidrager til at løfte en af de helt store samfundsopgaver, der koster dyrt. Ryger en ung ud over kanten, koster det samfundet mellem 18 og 20 millioner kr., fortæller Eva Riedel.

”Vi er allerede oppe på at have sparet samfundet for 715 milliarder med de unge, vi har fået ud i egen bolig. Det er den sociale impact, jeg kan stemme tilbage på den indsats, vi yder her.” 

Et menneskeligt afkastkrav
Det var Eva Riedels drøm om at kaste sig over mere meningsfuldt arbejde, der blev kickstarten på den samlede løsning for unge hjemløse. Bevæbnet med arkitekttegninger fik hun ejendomsselskabet Core Property Management med på idéen om at skabe et ejendomsselskab, hvor afkastkravet ikke kun handlede om kroner og øre, men også om et menneskeligt, socialt afkast. 

”Eva havde en vision for ejendommen, og hun var så overbevisende, at vi valgte at tage risikoen. Vi ville gerne hjælpe hende med at skabe noget, der ikke ville have været muligt uden startkapital,” siger Niels Lorentz Nielsen, administrerende direktør i Core Property Management. 

Core Property Management har medvirket som fødselshjælper ved at erhverve ejendommen i 2017 og siden stå for stiftelsen af ejendomsselskabet Hellebro, som blev udbudt til en lukket kreds af investorer, der købte sig ind i projektet. Med kapital i ryggen kunne ombygningen af ejendommen gennemføres i 2018-2019. Investorerne, heriblandt aktører fra ejendomsbranchen, har spillet en stor rolle i tilblivelsen af ejendomsselskabet og de rammer, Hellebro kan tilbyde i dag, fortæller Eva Riedel.

”Jeg og foreningen har ingen penge og har aldrig haft det, men i samarbejde med investorerne har vi innoveret et helt nyt socialt koncept, som får 59 procent af de unge hjemløse ud i egen bolig,” siger hun.

Ikke filantropi 
I dag står Core Property Management for driften af ejendomsselskabet Hellebro og omkostningerne ved administration og forvaltning. Foreningen Hellebro finansierer driften via betaling fra de unges opholdskommuner, støtte fra private virksomheder, medlemmer, fonde og Københavns Kommune, der alle bidrager til, at husets aktiviteter kan køre økonomisk rundt, men også sikrer investorerne et fornuftigt afkast. Ifølge Core Property Management lå afkastet på ejendommen i 2021 på 5,8 procent.

”I ordet social impact-investering ligger der også en forventning om et økonomisk afkast. Dog er investorerne bag denne type investeringer indforstået med, at afkastet bliver noget lavere, mod at de gør noget godt for samfundet,” siger John Fisker Bødker, direktør i Core Property Management.

Eva Riedel glæder sig over, at ejendommen har en sund økonomi.

”Afkastet viser, at social impact-investeringer ikke er ren charity. Jeg er stolt af, hvad vi er lykkedes med i fællesskab, og samtidig mærker jeg nu også en stigende interesse fra andre investorer.” 

Kræver is i maven
At støtte et opstartsprojekt som Hellebro kræver is i maven, men er oplagt i forhold til ejendomsbranchens arbejde med ESG, hvor virksomhederne blandt andet skal dokumentere, på hvilke områder de tager et socialt ansvar. Det mener både Eva Riedel og direktørerne bag Core Property Management.

”Ejendomsaktører kan gøre en kæmpe forskel, når det kommer til at skabe social impact, og der har Core Property Management været first movers,” siger Eva Riedel. 

Hos Core Property Management er man heller ikke i tvivl om, at ESG-projekter bliver en endnu vigtigere del af virksomhedsprofilen hos dem selv og andre i den kommende tid.

”Fra samfundets side er der spot på, hvad virksomhedens overordnede formål er – vi kan ikke nøjes med at levere et finansregnskab, som vi kunne for tyve år siden.”

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO
Schneider 1
Dansk fabrik i Ringsted vækker opmærksomhed i udlandet

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Nationalbanken Risikoråd: Solide ejendomskunder, trods afmatning i markedet Ejendomsbranchen har ofte en fremtrædende...
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGSLOVEN SENDT I HØRING - Billede Berlingske Ejendomme uge 13
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGS-LOVEN SENDT I HØRING
Skatteministeriet har sendt en ændring til ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven i høring. Ændringer er kærkomment nyt for...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at tidsbegrænsede lejeaftaler højst kan indgås for en periode på 2 år. Denne misforståelse...