3 Hurtige

Af:

PR-foto: Nationalbanken

Risikoråd: Solide ejendomskunder, trods afmatning i markedet

Ejendomsbranchen har ofte en fremtrædende rolle, når Det Systemiske Risikoråd, der har nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen som formand, skal vurdere, om det er gode eller dårlige tider for den finansielle sektor. Men ikke denne gang: På trods af tilbagegangen på ejendomsmarkedet, har banker og realkreditinstitutter uændret gode kunder i ejendomssektoren:

”På erhvervsejendomsmarkedet har der været relativt få ejendomshandler og større afslag i handelspriserne. Hverken bankernes eller realkreditinstitutternes opgørelser viser tegn på forværring af kreditkvaliteten, og samtidig har bankernes kreditstandarder været uændret imens realkreditinstitutternes er strammet,” skriver rådet i en pressemeddelelse efter sit møde i sidste uge.

En tilsvarende, afdæmpet konklusion har Det Systemiske Risikoråd om ejerboligmarkedet. Særligt for ejerlejligheder har priserne været stigende gennem 2023, og det har betydet, at flere nye boligkøbere optager lån med afdragsfrihed og variabel rente, mens eksisterende boligejere må se deres renteudgifter stige, efterhånden som der sker rentetilpasninger af F3- og F5-lån. Men omvendt betyder en fortsat høj beskæftigelse og solide lønstigninger, at både nye og gamle boligejere har råd til at betale deres terminer.

Sammenlagt konkluderer rådet, at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer kan fastholdes på 2,5 pct. Bufferens funktion er, at kreditinstitutter i gode tider lægge ekstra meget til side, som de så kan bruge af i dårlige tider. 2,5 pct. er et højt niveau og afspejler, at tiderne er gode. Den største trussel lige nu ligger ifølge rådet i, at det næsten går for godt, så centralbankerne i længere tid end forventet vil fastholde høje styringsrenter, som så vil smitte af på de markedsrenter, ejere af anden fast ejendom skal betale.

Visualisering stillet til rådighed af Nrep

Nrep påbegynder udlejning af boliger i det ”nye” Mjølnerparken

Byudviklingsselskabet Nrep udbyder nu de første 30 lejelejligheder i Mjølnerparken i København, som en del af den dynamiske byfornyelse af området. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Indtil videre har der været en massiv interesse for at skrive sig op til boligerne, med over 3000 interesserede, fortæller Sofie Balslev-Olesen, country manager for Juli Living, der er Nrep’s danske udlejningsforretning. ”Vi har glædet os rigtig meget til, at dette projekt nu bliver til virkelighed. Der er ingen tvivl om, at Mjølnerparken vil få et helt nyt liv, og det er vi glade for at bidrage til,” siger hun.

Nrep indgik i 2021 en aftale om at overtage to ud af fire karréer i Mjølnerparken, svarende til 259 nyrenoverede lejligheder. Disse boliger afleveres gennem 2024 og første halvår af 2025. Sofie Balslev-Olesen forklarer, at de nye lejere vil få en rabat i huslejen de første år, de bor i lejlighederne. Den månedlige husleje for en nyrenoveret lejlighed på 85 kvm. vil derfor være 13.200 kr. indtil 1. januar 2028. Herefter udgør lejen 15.700 kr.

”Oprindeligt har vi nævnt en månedlig husleje på omkring 12.000 kr. Siden har de generelle markedsvilkår, og særligt renten, udviklet sig på en måde, så vi har været nødt til at regulere huslejen til cirka 13.000 kr. Vi glæder os over, at det stadig er muligt at udbyde nyrenoverede, moderne lejligheder lige i hjertet af København. Vi ser frem til at påbegynde udlejningen, og vi vil prioritere lejere, som også prioriterer Mjølnerparken,” siger Sofie Balslev-Olesen.

Sammen med Bo-Vita, Københavns Kommune og andre aktører ønsker Nrep at bidrage til udviklingen af området. Ambitionen er at skabe en positiv udvikling og tiltrække engagerede beboere og nyt liv, sådan som helhedsplanen for området lægger op til. Målet er at omdanne Mjølnerparken til et trygt, åbent og attraktivt kvarter med et indbydende butiks- og caféliv, hvor beboerne kommer hinanden ved.

PR-foto

Tidligere stadsarkitekt bliver leder for strategisk byudvikling i arkitektfirma

Da Camilla van Deurs i december meddelte, at hun efter fem år på posten fratrådte som stadsarkitekt i Københavns Kommune, skrev hun, at hun ikke havde fremtiden på plads. Det har hun nu: Hun er blevet ansat i Nordic Office of Architecture som leder af tegnestuens nye fagområde, strategisk byudvikling. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

”Jeg glæder mig til at blive en del af Nordics dygtige tegnestue, der tænker visionært om fremtidens sunde velfærdsbyer. Nordic Office of Architecture er hamrende gode til de offentlige processer og til at indtænke bæredygtighed fra starten, og dermed supplerer mine kompetencer og tegnestuens profil hinanden rigtig godt. Efter fem gode år i Københavns Kommune glæder jeg mig derfor utrolig meget til at komme tilbage til praksis og til at være med til at udvikle projekterne,” siger Camilla van Deurs, der før sin tid som Københavns stadsarkitekt var partner i Gehl Architects.

Nordic Office of Architecture oplyser at være højt specialiseret inden for en bred vifte af fagligheder. Fra de offentlige opgaver inden for sundhed, pleje, leg og læring til alment og privat boligbyggeri, landskab, workspace strategy og bygherrerådgivning. Nu bygges der ovenpå med bystrategisk rådgivning.

”Vi står allerede stærkt i Nordic med et bredt spænd af fagområder, som ledes af vores dygtige gruppe af faglige profiler. Med Camilla med om bord udvider vi forretningen med bystrategisk rådgivning, der vil styrke synergien i vores tværfaglige samarbejde og udvikle forretningen – også hos vores nordiske kolleger,” siger Sofie Pescardt, kreativ direktør hos Nordic Office of Architecture og refererer til Camilla van Deurs internationale erfaringer.

”Camilla van Deurs faglige profil bidrager med en unik viden fra det politiske og kommunale, som kommer til at skabe masser af værdi for kunderne og projektudviklingen. Vi glæder os meget til samarbejdet med Camilla og til sammen at skabe fremtidens sunde og levende byer med velfærdsarkitektur af høj kvalitet,” siger direktør for Nordic Office of Architecture i København, Mads Engel.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
thumbnail_20220223_JSU0133
Betalingsløsninger suger alt for mange penge ud af forretningen

Podcast

Læs også

ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGSLOVEN SENDT I HØRING - Billede Berlingske Ejendomme uge 13
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGS-LOVEN SENDT I HØRING
Skatteministeriet har sendt en ændring til ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven i høring. Ændringer er kærkomment nyt for...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at tidsbegrænsede lejeaftaler højst kan indgås for en periode på 2 år. Denne misforståelse...
Børn og unge
Ejendomsselskaber må tage højde for færre flytninger i fremtiden
Unge mennesker flytter langt hyppigere end ældre. Derfor vil ejendomsmarkedet ændre sig fundamentalt, i takt med andelen af unge bliver...