Succes sidder lige i solar plexus

Af:

Hvad er mere tilfredsstillende end at drive en succesfuld virksomhed, hvis mission det er at skabe velvære blandt medarbejdere – og at blive bekræftet i, at her er et gode, der også vil være efterspurgt i fremtiden?

I 2002 blev Trine Christiansen uddannet psykomotorisk terapeut, som er en uddannelse, hvor hele personligheden involveres i behandlingen af forskellige lidelser, og som tidligere gik under navnet afspændingspædagog.

To år efter besluttede Trine Christiansen sig for at starte egen virksomhed – Solar Plexus. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for i dag har virksomheden, der tilbyder massageordninger til private og virksomheder, tilknyttet knap 40 behandlere fordelt på tre lokationer.

»Jeg valgte, at min virksomhed skulle hedde Solar Plexus, fordi mange kender solar plexus som et center eller en kerne. Med navnet vil vi gerne signalere, at vi tager afsæt i kernen – altså det problem som klienten kommer med,« fortæller Trine Christiansen.

Særligt i årene før finanskrisen kunne virksomhederne nærmest ikke få nok af goder til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Og massageordninger var et blandt mange goder, hvor virksomheden afholdt alle udgifter for medarbejderne.

»Da finanskrisen kom, blev mange goder skåret bort, og det gjaldt også massageordninger og andre ordninger med fokus på medarbejdernes velvære. For de fleste virksomheder stod det dog hurtigt klart, at trods krisen var massageordningerne ikke det bedste håndtag at skrue på, og mange virksomheder genindførte massageordningerne for at sikre et lavere sygefravær og øget velvære blandt medarbejderne,« fortæller Trine Christiansen.

I dag er massageordninger blevet en fast bestanddel i mange virksomheder, og en del henvendelser kommer via referencer, forklarer hun.

»Vi laver i dag nytegninger, men vi modtager også rigtig mange virksomhedsaftaler fra andre udbydere. Det er egentlig ikke fordi, vi markedsfører os specielt meget via traditionelle kanaler, men vi får rigtig mange henvendelser via anbefalinger, og det er også det bedste – for det betyder jo, at vi gør det godt,« fastslår hun.


Finansiering
Før finanskrisen var det typisk sådan, at virksomhederne 100 procent finansierede virksomhedsmassageordningen. Men her er billedet lidt anderledes i dag, hvor der findes forskellige former for finansiering.

»Det er ofte den HR-ansvarlige, vi er i dialog med i virksomheden, og sammen med ham eller hende bliver vi så enige om en ordning. Heldigvis kan massage betales over bruttolønsordningen, ligesom uddannelse, hvilket gør det noget mere spiseligt for mange virksomheder. At medarbejderne nogle gange selv delvist skal betale, betyder dog som regel ikke, at medarbejderne vælger massagen fra – og netop det bekræfter os i, at der er et reelt behov,« forklarer Trine Christiansen.

»En virksomhedsmassageordning giver jo også mange fordele til medarbejderen, der sparer en masse tid i en hektisk hverdag, fordi de ikke skal ned i klinikken, da massagen finder sted i virksomheden i de timer, hvor man er på arbejde,« tilføjer hun.

Ingen hokuspokus
Men hvad er det, der gør, at Solar Plexus har succes i et meget konkurrencepræget marked, hvor det ikke er nok med et professionelt produkt af høj kvalitet?

»Der er mange forskellige ting, man kan gøre, hvis man vil have succes i et konkurrencepræget marked som dette – og tilmed et marked hvor der af og til også dukker udbydere op, som er lidt ”hokuspokus”-agtige,« fortæller Trine Christiansen.

»I Solar Plexus gør vi rigtig meget ud af vores professionelle, dygtige og veluddannede behandlere, for det er faktisk svært at blive behandler hos os. Vi har mange krav til vores behandlere, som skal matche vores værdisæt og den kvalitet, som vi gerne vil udbyde i markedet. Det betyder også, at man som ny behandler skal igennem et internt forløb, før man bliver sendt ud i en virksomhed,« forklarer hun.

Og så gør Solar Plexus også meget ud af, at det er de samme behandlere, der sendes ud til samme sted hver gang. Skulle en massør blive syg, er der altid vikardækning, men da alle behandlere har været gennem samme forløb, er det ikke noget, som klienten mærker.

»Som massør i Solar Plexus udfører vi naturligvis de traditionelle massageformer som dybdemassage, fysiologisk massage, afspændingsmassage og så videre. Men derudover er det også vigtigt, at man tager hele ergonomien og ikke mindst det mentale med i behandlingen, og det betyder derfor også, at vores behandlere typisk får en god relation til klienterne. Vores behandlere er godt klar over betydningen af det forhold, og det er også en af grundene til, at de så ofte bliver anbefalet videre i klientens netværk,« fortæller hun.

Hvor har du ondt?
Solar Plexus er vokset støt hen over årene, og Trine Christensen er godt klar over, at succes og vækst kræver, at man hele tiden udvikler sig og tilbyder klienter det ekstraordinære. Derfor introducerede Solar Plexus for et par år siden produktet ”Hvor har du ondt?”, som har været en kolossal succes.

»For et par år siden satte vi os ned og brainstormede på, hvordan vi kan gøre det lille ekstra for vores kunder. Og så fandt vi på, at vi kunne lave et oplagsværk på vores hjemmeside. I dag kan man klikke sig ind på ”Hvor har du ondt” på vores hjemmeside – www.solplex.dk – og vi får rigtig mange henvendelser og positive tilkendegivelser på den måde. ”Hvor har du ondt” er et hurtigt opslagsværk, som er tilgængeligt for alle, og hvor du kan læse om, hvor og hvordan du skal sætte ind, hvis du har ondt et bestemt sted. Jeg havde ikke drømt om, at det skulle blive så stor en succes, men sådan blev det, og det stemmer godt overens med hele vores vision om, at vi altid arbejder på, at folk skal få det bedre og føle velvære,« fortæller Trine Christiansen.

Se mere på

www.solplex.dk

Seneste nyt

bre220126
Ejendomme
hdrtistpro
Transaktionsmarkedet i 2025 var godkendt, men ketchup-effekt i december udeblev
Taulov
Taulov Dry Port melder udsolgt og har fået godkendt næste udviklingsskridt
Skejlby
Stort, topmoderne kontor-domicil eller flerbrugerhus skal bygges og udlejes i Skejby
Nuuk
Bygherrer i Nuuk lader sig inspirere af den arktiske natur

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Ejendomsbranchen samledes til topmøde under temaet ’Nutiden’
bd dec25
Boligmarkedet 2025: Rekordhandel, højere priser og færre boliger at vælge imellem
brditstudievalg140126
Dit Studievalg
Redaktionel bæredygtighed credit Food Nation
Fremtidens danske fødevareeksport handler om bæredygtige løsninger og sikre fødevarer
thumbnail_bldg E outside
Da danske Dako blev til amerikanske Agilent
06-02-19_153 1
Netværk der skaber værdi i erhvervslivet
NY Nadja Kostow og Rasmus Emsvang
Fremtidens speditører uddanner sig i Danmarks energimetropol
Bruun Hjejle
Syntetiske W&I-forsikringer
1--
Hårdføre og robuste tablets giver sikkerhed i syge -og hjemmeplejen
Brian_png sort hvid--
Ejendomsinvesteringseksperten: Har du styr på risikoen i din ejendomsinvestering?

Læs også

F576B61F-33F2-4FF6-8408-CB3418FBB59F
Tag forretningsgevinsten og overhold lovgivningen
Nesp.ONE, der er et af Danmarks mest erfarne konsulenthuse i sikkerhedsstandarden ISO 27001, hjælper virksomheder og kommuner med at...
AdobeStock_489738477
Virksomheders cybersikkerhed bliver styrket med ny uddannelse
Til januar er de første lærlinge fra ny cybersikkerhedsuddannelse klar til at komme ud i danske virksomheder og understøtte arbejdet...
EVP Johnny Iversen - EG
Sådan styrker offentlige institutioner it-sikkerheden
Cyberangreb mod offentlige institutioner bliver både hyppigere og mere avancerede. Det stiller store krav til, hvordan sektoren beskytter...