Kunstig intelligens stiller store krav til fremtidens datacentre

Selv om et datacenter i dag er ganske ressourcekrævende, kan man sagtens have fokus på klimaaftrykket. Som teknologi genererer kunstig intelligens megen varme grundet de heftige workloads. Derfor er Digital Realty nu klar til at vandkøle flere af deres datacentre, blandt andet i Danmark.

Af:

At drive et datacenter handler om meget mere end blot at putte en masse servere ind i en bygning. Stigende krav til applikationer og connectivity gør det til en specialistopgave at være på forkant med kundernes ønsker. Især øget anvendelse af kunstig intelligens er med til at drive udviklingen.

At etablere et datacenter – hvor svært kan det være? Man køber da bare en grund, opfører en stor hal og fylder den med servere. Så er man i gang. Nej, så let er det ikke. Eller rettere sagt, det var det måske en gang, men i takt med, at databehandling i realtid bliver stadig mere strategisk for vores samfund i almindelighed og for virksomhederne i særdeleshed, skal en række fysiske faktorer tages i ed. Især øget anvendelse af kunstig intelligens stiller nemlig store krav til datacentrene.

”En række infrastrukturelle forudsætninger skal være på plads, førend vi som samfund kan udnytte mulighederne i kunstig intelligens med succes. Det er en avanceret teknologi, der revolutionerer den måde, hvorpå vi håndterer og analyserer store mængder af data. For at opnå maksimal effektivitet kræves høj densitet af hardware i form af avancerede processorer og lagringsenheder,” forklarer Pernille Hoffmann, der er adm. direktør for Digital Realty i Norden.

Det er meget svært at spå om udviklingen
Digital Realty er en af verdens største datacenteraktører med mere end 300 datacentre fordelt på seks kontinenter i mere end 25 lande, og netop den globale repræsentation betyder, at hun så at sige har fingeren på pulsen i forbindelse med, hvad der rører sig ude i verden. Den helt store udfordring er imidlertid, at vi ikke ved præcist, hvor hurtigt, den teknologiske udvikling går. Vi ved blot, den går stærkt, men det er  umuligt at forudsige, om den så at sige eksploderer mellem fingrene på os om et øjeblik.

”Virksomhederne har det på samme måde, og derfor oplever vi allerede i dag, at kunderne i vores datacentre i USA reserverer kapacitet tidligere nu end førhen. Det er en tendens, jeg tror, vil sprede sig. Det siger sig selv, at man ikke kan opføre et datacenter fra den ene dag til den anden, og derfor stiller det store krav til en udbyder som os, når vi kigger i krystalkuglen for at få et fingerpeg  om de krav, kunderne vil stille fremadrettet,” siger Pernille Hoffmann videre.

Pålidelig kommunikation og stabile netværk
Stadig øget anvendelse af kunstig intelligens medfører helt naturligt en øget belastning i de enkelte racks og kræver desuden en effektiv netværksinfrastruktur til at håndtere den massive datatrafik. Ofte er flere netværksforbindelser afgørende for AI-applikationer, der kræver store mængder data eller realtidskommunikation med eksterne ressourcer, blandt andet i form af effektiv, hurtig og pålidelig kommunikation med eksterne databaser, cloud-tjenester eller andre enheder.

Derfor har Digital Realty etableret et af verdens største forbundne datacenterplatforme, idet man som global aktør naturligvis skal være i stand til at servicere globale kunder, der forventer en platform med forbindelse  til datacentre uanset, hvor i verden de driver forretning. 

Effektiv håndtering af de tunge AI-workloads
Skalerbare systemer og en global datacenterplatform er afgørende for AI-workloads, da de sikrer effektiv håndtering af varierende arbejdsmængder og øger ydeevnen. En global datacenterplatform tilbyder desuden lav latens, høj tilgængelighed, sikkerhed, og overholdelse af lokal lovgivning, hvilket er essentielt for hurtig dataadgang og pålidelig drift. Disse elementer muliggør, at virksomheder kan udnytte AI fuldt ud og levere avancerede løsninger globalt.

”Desuden er det vigtigt at påpege, at datasuverænitet og governance er afgørende for en teknologi som kunstig intelligens. Virksomhederne skal nemlig kunne være sikre på, at deres data håndteres i overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav og interne politikker. Det kræver strenge sikkerhedsstandarder samt passende kontrolforanstaltninger, så klare aftaler om dataejerskab og adgangsrettigheder er nødvendige,” uddyber Pernille Hoffmann.

IT-infrastruktur møder forretningsambitioner
I en tid hvor teknologiudviklingen sker med lynets hast, kan det at gentænke sin virksomheds datastrategi samt forståelse for nye teknologier og fokus på at skabe håndgribelige forretningsresultater gennem anvendelse af data og kunstig intelligens være afgørende med henblik på at sikre en konkurrencemæssig fordel. Det handler om at differentiere sine produkter, tjenester og kundeoplevelser for derved at overgå konkurrenterne med en indsigtsbaseret tilgang.

”Derfor skal vi være i stand til at vokse sammen med vores kunder og tilbyde os som den udbyder, der både kan leve op til de teknologiske og de forretningskritiske krav, vi mødes med. Vores fornemmeste opgave er netop at muliggøre samspillet mellem teknologi og forretning i form af connectivitet. Derfor er vi stolte af, at vi på globalt plan over 16 på hinanden følgende år har kunnet præstere maksimal driftssikkerhed i form af en oppetid på 99,999 pct.,” slutter Pernille Hoffmann.

Både vi og vores kolleger på markedet lever hver dag med en stor usikkerhedsfaktor. Vi ved nemlig ikke, hvor hurtigt den eksponentielle vækst og dermed efterspørgsel på vores services udvikler sig. På den ene side tager det tid at udvide kapacitet fysisk, på den anden side må vi ikke blive en begrænsende flaskehals, så det er ikke nogen helt nem balancegang,

Seneste nyt

home-insurance-and-real-estate-appraisal-ideas
Ny analyse: Næsten en ud af fem ejendomsvurderinger på erhverv er sat for højt
Business Park
Global handelskrig kan skabe nyt boom for logistikejendomme
AdobeStock_455980123
Strategisk arbejde understøtter biodiversiteten
solveigtingey_larsmathiasen
Ældreboliger og seniorboliger – er de en misforståelse?
2. esg
JLL og EDC Poul Erik Bech klar til at udarbejde ESG-rapporter på erhvervsejendomme

Mest læste på BusinessReview.dk

Bæredygtighedsdokumentation 4
Bæredygtighedsdokumentation af byggeri er kun toppen af isbjerget
Peter Oestergaard
Teknologi løfter den hybride arbejdsplads, men vi må ikke glemme mennesket
COLOURBOX26945886
Den grønne omstilling - også transportsektorens ansvar
1-Richmond spisebord
ILVA præsenterer to stiluniverser
magazine-flowepower-web--
PanzerGlassTM Skærmbeskyttelse minimerer nedetiden for dine medarbejdere (og beskytter din investering)
Sanne&Ida_3--
Skønhedspionér er klar til en ny etape på sin vækstrejse
digital futuristic technology particle wave banner design
Teknologier der gør en forskel
1920x1080-Keyvisual-DK+SE
Elgigantens medarbejdere skal hjælpe ledelsen med ’grønne’ tiltag
Odense byggeri
Byggemyndighed lytter til arkitekters advarsler om bygningsreglement
Malmø
Revision af skatteregler skaber større sammenhæng mellem København og Malmø

Læs også

Henrik Pedersen 1
Instant lønudbetaling til vikarer med Freepay PayOut: Fremtiden er nu
”Det har altid været et ønske i vores organisation at tilbyde en løsning, hvor arbejdstagere kan få deres penge med det samme efter...
Boxes on laptop computer. online shopping
Den grønne kurv vinder ordren i B2B-indkøb
I Dansk Industri´s B2B e-commerce analyse ses det, at nye bæredygtige trends for alvor slår igennem, når de professionelle danske indkøbere...
Kardex_img_Customer_Bonver_01
Fremtidens logistikløsninger: Kardex forvandler e-handelslagre
Når vi klikker ”køb nu” på en webshop, forventer vi, at varen hurtigt og effektivt lander på vores dørtrin. Men bag den simple handling...