Hvis vi skruer tiden 10 år tilbage – da opsvinget var på sit højeste, ledigheden var helt i bund og virksomhederne gjorde alt for at fastholde og tiltrække medarbejdere, var personalegoder et af de midler, man kunne skrue på – og det var stort set kun fantasien, der satte grænser for, hvad der kunne lade sig gøre.
Men selv om ledigheden nærmer sig samme lave niveau som før det, der i folkemunde kaldes finanskrisen, så er udbuddet og udbredelsen af personalegoder langt fra det samme, som det vi så for år tilbage. Og det er der flere forklaringer på.
»For 10 år siden var alt i spil, når det gjaldt personalegoder. Jeg har hørt om eksotiske rejser, spændende arrangementer, flotte gaver og sågar medarbejdere, der har fået malet deres lejlighed som personalegode. Begrebet i dag har fået en helt anden dimension, og det skyldes blandt andet beskatningen,« fortæller Mette Nørlem, COO i Dansk HR, og tilføjer:
Hvis du i dag modtager et gode fra virksomheden, så bliver du beskattet, når du kommer over et mindre årligt grundbeløb. Det betyder, at hvis du modtager et weekendophold til en værdi af 2.500 kroner, så bliver du som modtager beskattet med 2.500 kroner, hvilket betyder, at værdien for den, der modtager personalegodet, alt andet lige ikke er særligt stor,« forklarer hun.
Hvis man ikke fortæller sine medarbejdere om alle de goder man som virksomhed tilbyder, så bruger de dem ikke, og så tilfører de jo ikke meget værdi
Personalegoder i en ny form
Men det betyder ikke, at personalegodet som begreb er stendødt. For det er det slet ikke siger Mette Nørlem – og hun tror blandt andet, at sådan noget som sundhed og uddannelse vil blive en endnu større kategori inden for personalegoder i fremtiden.
»Jeg tror, at man i fremtiden vil opleve, at der kommer nogle områder, som med fordel kan lægges ind som personalegoder, og hele sundhedsområdet er et godt eksempel – og faktisk også et personalegode for mange medarbejdere i dag. For virksomhederne er naturligvis interesseret i at nedbringe sygefraværet, hvilket alt andet lige også er en fordel i et samfundsmæssigt perspektiv. Og det kan man blandt andet gøre ved at tilbyde medarbejderne nogle produkter inden for denne kategori,« siger Mette Nørlem.
Investering i medarbejderne
»På samme måde inden for uddannelse. Virksomhederne vil altid have en interesse i at investere i medarbejdernes uddannelse, ligesom medarbejderne er bevidste om, at det er noget, der skal til, hvis de skal holde sig arbejdsparate i et meget foranderligt arbejdsmarked,« forklarer hun.
Hos Mercer Danmark udarbejder man årligt en større undersøgelse af virksomhedernes tilbud til medarbejderen i form af personalegoder, og Mikkel Olander, der er Senior International Benefit Consultant hos Mercer, er helt enig med Mette Nørlem i, at det særligt er de virksomhedsrelaterede ordninger som sundhedstilbud, der fylder meget i dag.
»Før 2012 var der gennem bruttolønsordningen gode muligheder for medarbejdere at købe eksempelvis telefoner, computere og anden elektronik, men det blev efter nye skatteregler i 2012 begrænset en del, så der er mange virksomheder der ikke tilbyder de muligheder længere, « forklarer han.
»Når man taler personalegoder i dag, er det typisk således, at virksomhederne, fokuserer på sundhedsfremmende tiltag og ydelser, som kan hjælpe til i hverdagen. Det kan for eksempel være i form af renseriordning, tilskud til fitness, og i nogle tilfælde ser vi endda også at virksomheder tilbyder frisørordning på arbejdspladsen. Det er ikke goder man opnår en skattefordel ved, men det kan hjælpe medarbejderen med, at opnå lidt mere tid i en ellers travl hverdag.« siger Mikkel Olander.
Mikkel Olander peger desuden på, at virksomhederne i dag har et større fokus på at synliggøre, hvilke goder de stiller til rådighed end tidligere, ligesom de prøver at målrette ydelserne. Og det er der god grund til.
»Jeg synes vi ser en tendens til, at virksomhederne i dag gør meget ud af at fortælle medarbejderne hvilke goder man har og værdien af disse. Hvis man ikke fortæller sine medarbejdere om alle de goder man som virksomhed tilbyder, så bruger de dem ikke, og så tilfører de jo ikke meget værdi.« fortæller han.
»På samme måde er de forskellige medarbejdere på en arbejdsplads i dag i forskellige faser i deres liv og har forskellige behov. Der er småbørnsfamilien med behov for fleksibilitet i hverdagen hvor fleksible arbejdstider, kan være alt afgørende for at dagligdagen fungerer. Så er der de nyuddannede som til gengæld måske ikke lige kan se den helt store fordel i en at betale 15 % ind på en pensionsordning fra første dag. Og netop denne høje grad af diversitet betyder, at virksomhederne er nødsaget til at målrette deres personalegoder, samt tilbyde større fleksibilitet, både nu og i fremtiden,« forklarer Mikkel Olander.