Sponseret indhold

Nu skal Danmark i førertrøjen på kvindelige tech-iværksættere

Tech Nordic Advocates markerer ’Women-In-Tech’ programmet for iværksættere, politikere og økosystemer ved et arrangement på Københavns Rådhus 22. september. Her lanceres også modul 2 og 3, der går i luften i 2022.

Af:

Støttet af Industriens Fond blæser Tech Nordic Advocates til kamp for at få flere – og styrke – kvindelige tech-iværksættere. Med mentorordning, acceleratorprogram og dannelsen af en dedikeret venturefond adresserer den nationale satsning ”Danmark i Førertrøjen på Kvindeligt Iværksætteri” alle de barrierer, kvindelige tech-iværksættere støder på.

Ikke mere snak. Nu skal der handling bag alle vores gode intentioner om at få flere kvindelige tech-iværksættere og styrke vækst og international ekspansion af allerede etablerede tech-virksomheder iværksat og/eller ledet af kvinder. Sådan kan man – lidt firkantet – formulere motivationen bag det landsdækkende mentor-, accelerator og venture-program, som tech/startup-økosystemet Tech Nordic Advocates har taget initiativ til i Danmark. Eller som Jeanette Carlsson, stifter og CEO i Tech Nordic Advocates, formulerer det.

”Vi skriver rapporter og går til seminarer og events, og der sker ikke noget konkret. Det er de samme engagerede mennesker, der møder frem hver gang, og vi er alle klar over de udfordringer, kvindelige tech-iværksættere står over for, men hidtil har vores initiativer været for sporadiske og for lokale. Vi er det første nationale og operationelle top-down initiativ, med solid national såvel som international opbakning, der tager fat i problematikken nationalt, sætter konkret handling bag og rækker ud til alle kvindelige tech-iværksættere og tech-virksomheder ledet/iværksat af kvinder i Danmark.”

Danmark halter bagefter 
Tech Nordic Advocates er den nordiske arm af den globale organisation Global Tech Advocates, som forbinder, inspirerer, udvikler og stimulerer samarbejde på tværs af tech-miljøer i Norden/Baltikum, byer og verden over. Og Danmark halter i alvorlig grad bagefter andre lande, når det drejer sig om at gøde jorden for kvindelige iværksættere. Kvinder udgjorde 4,2 procent af de nye entreprenører i Danmark i 2020. Kun Japan og Italien har i OECD-regi ringere repræsentation af kvinder blandt iværksætterne end Danmark. En vigtig grund er, at iværksætter, investor- og acceleratormiljøet herhjemme er domineret af mænd.

”Det er meget vanskeligt for kvindelige tech-iværksættere at rejse venturekapital. De har en anden energi i sig, end et system domineret af mænd forstår og tør honorere. Unge kvinder starter typisk en anden type virksomhed end unge mænd, og når mænd sidder og skal vurdere flere iværksættere, falder de for den unge mand med idéer, de selv kunne have fundet på. Vi skal have mange flere kvinder ind i iværksætter- og investormiljøet for at ændre på det billede,” siger den erfarne erhvervskvinde Stine Bosse, som er bestyrelsesformand i Tech Nordic Advocates. 

Over 250 mentorer
Det første modul af ”Danmark i Førertrøjen på Kvindeligt Iværksætteri” er et internationalt mentorprogram, som er i fuld gang med deltagelse af 60 kvinder fordelt på tre hold alt efter deres virksomheds modenhed. Hold 1 er for de kvinder, som endnu ikke er gået i luften med deres tech-virksomhed. Det er både studerende, kvinder i job og kvinder, der har mistet et. De har en god idé, men har endnu ikke taget springet. Hold 2 er for kvinder, der er gået i luften med deres virksomhed og kan få hjælp til at vækste, og hold 3 er virksomheder, der er vækstet og viser internationalt potentiale. De får hjælp til at komme ud over Danmarks grænser. Mere end 250 specialister fra hele verden – iværksættere, jurister, revisorer og alle former for forretningsrådgivere – hjælper til som mentorer, så programmet kan hjælpe deltagerne med at adressere hver eneste udfordring, de møder som iværksættere.

”Skin in the game”
Det er gratis at deltage, men kvinderne har betalt et deposition på 2.000 kroner, som de først får igen, når de har afleveret en forretningsplan eller vækstplan. 

”183 søgte om at være med, og vi har været meget strikse i udvælgelsen af de 60, for at sikre, at vi får de bedste og mest seriøse. Depositummet udtrykker, at vi forventer, at man har ”skin in the game”. 

Det er ikke en hyggeklub, hvor man kan halte sig igennem. Samtlige 60 kvinder i Modul 1 er stadig med. De 20 kvinder i gruppe 1 er færdige, og de har alle afleveret forretnings- og vækstplan, så de er helt klar til at præsentere deres virksomhed til investorer og partnere,” siger Jeanette Carlsson.

Modul 2 og 3 går i luften i 2022
Tech Nordic Advocates markerer ’Women-In-Tech’ programmet for iværksættere, politikere og økosystemer ved et arrangement på Københavns Rådhus 22. september på invitation af Cecilie Lønning-Skovgaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Københavns Kommune. Her lanceres også modul 2 og 3, der går i luften i 2022. Modul 2 er et internationalt acceleratorprogram for kvinde-ledede tech-virksomheder med højvækstpotentiale, og i modul 3 etableres en paraply-venturefond med danske og internationale investorer, der forpligter sig til at investere i danske tech-virksomheder ledet af kvinder. ’Women-In-Tech’ vækstprogramet bliver støttet af – og har netop sikret finansiering af de to næste moduler – fra Industriens Fond, Københavns Kommune, private aktører som KPMG, Magnusson og over 250 danske og internationale mentorer og eksperter.

Politisk opmærksomhed
Tech Nordic Advocates er også i dialog med beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard om muligheden for at forankre projektet med politisk opbakning, fordi projektet adresserer et stort problem i samfundet og erhvervslivet.

”For det første har vi generelt brug for flere startups i Danmark. For det andet skal vi have flere digitale startups, og for det tredje skal vi have flere kvinder, der føler sig kaldet til at gå i gang i den her del af erhvervslivet. Politikerne har vist, at de er opmærksomme på det her område. Den nye barselsfond for selvstændige hjælper ikke kun unge tech-kvinder, men iværksættere i det hele taget. Det er et skridt i den rigtige retning. En hånd i ryggen gennem et initiativ som ’Women-In-Tech’ programmet, barsel, og en nemmere vej til kapital er der brug for, hvis ikke kvinderne skal holdes tilbage,” siger Stine Bosse.

Seje kvinder med andre værdier
Og en ’hånd i ryggen’ skal forstås på den rette måde, uddyber hun:

”Vi taler ikke om folk på krykker, der er afhængig af hjælp, men om seriøse mennesker i besiddelse af mere feminine kvaliteter og værdier, end der ellers bliver givet plads til i branchen. De tør modsat mange mænd godt erkende, at de ikke kan alting selv, og de er åbne for et forum, hvor de kan dele deres tvivl og søge råd og vejledning. Hvis vi kan få de kvaliteter frem i måden at være iværksætter på i Danmark, er jeg overbevist om, at vi nok skal få mange flere kvindelige iværksættere. Deltagerne på modul 1 er alle megaseje kvinder. Pointen med projektet er, at der skal en anden konstruktion til, for at få dem frem. Og det er ikke en strikkeklub, vi har gang i! Flere af kvinderne har allerede haft en exit, mens andre har rejst sig efter store lussinger fra investorer og acceleratorprogrammer, som har vendt dem ryggen, fordi de manglede en mandlig co-founder. Det er kvinder, der godt kan, men som er oppe mod et økosystem, som ikke behandler dem godt nok,” siger Stine Bosse.

“Danmark i Førertrøjen på Kvindeligt Iværksætteri” er Tech Nordic Advocates’ ’Women-in-Tech’ internationale vækstprogram.

Module 1: International Mentoring Programme.

Module 2: International Accelerator.

Module 3: Umbrella Venture Fond.

Tech Nordic Advocates er Nordeuropas største not-for-profit tech/startup økosystem og netværk af stiftere, startups, scaleups, investorer, mentorer, hubs, inkubatorer, acceleratorer, virksomheder, universiteter og offentlige organisationer.

Se mere på www.technordicadvocates.org

Det er meget vanskeligt for kvindelige tech-iværksættere at rejse venturekapital. De har en anden energi i sig, end et system domineret af mænd forstår og tør honorere.

Seneste nyt

BRE 130225 foto
Ejendomsbranchen i digitalt gear: Er vi klar til fremtiden?
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Bæredygtighedscertificering af kontorer vinder kun langsomt indpas
IMG_8773
Ny platformskal accelerere ejendomsbranchens grønne omstilling
Postterminal
Regeringen vil give kommuner lov til at stikke en kæp i hjulet for nedrivninger – men vil det virke?
Martin Ø hero
Kontor-udlejere harafstået fra at hæve huslejen som følge af inflationen

Mest læste på BusinessReview.dk

Screenshot 2023-06-13 at 09.34
Grøn Tech Berlingske Epaper
lri-TVRqanBJVXRtRHFNMDJHQlZZRDZ6czg5MFdrPQ2
Danmark har brug for et stærkt dansk fintech-økosystem
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål
KLIFO_DSCF6382inkl map
Integreret rådgivning baner vejen for nye lægemidler
1-sifflagship-01
Sif Jakobs Jewellery åbner sin første Flagship store i København
NY
Udland: Lejere efterspørger færre, men bedre kontorer
Data-centre_interxion--
Interxion sikrer dataudveksling, sikkerhed og bæredygtighed for missionskritisk IT
General 500x500
PANELDEBAT: Klima og miljøpåvirkninger skal fremgå af regnskaberne
marco-d-abramo-DVpnr8HbHsU-unsplash
Ny rapport slår fast: Digitaliseringen af ejendomsbranchen er for alvor skudt i gang
CPH Pulse 1
Strikse bæredygtighedskrav til både lejer og udlejer ved nyt markant kontorprojekt i København

Læs også

Henrik Pedersen 1
Instant lønudbetaling til vikarer med Freepay PayOut: Fremtiden er nu
”Det har altid været et ønske i vores organisation at tilbyde en løsning, hvor arbejdstagere kan få deres penge med det samme efter...
Boxes on laptop computer. online shopping
Den grønne kurv vinder ordren i B2B-indkøb
I Dansk Industri´s B2B e-commerce analyse ses det, at nye bæredygtige trends for alvor slår igennem, når de professionelle danske indkøbere...
Kardex_img_Customer_Bonver_01
Fremtidens logistikløsninger: Kardex forvandler e-handelslagre
Når vi klikker ”køb nu” på en webshop, forventer vi, at varen hurtigt og effektivt lander på vores dørtrin. Men bag den simple handling...