National og lokal strategi for læring om og med teknologi 

DALL·E 2023-05-26 15.20.51 - Edtech illustration. tiny educational technology learning person concept. symbolic visualization about study and et

Af:

Det danske samfund står overfor en gennemgribende digitalisering. Vi skal derfor have en samlet strategi for kompetencer inden for teknologi og digitalisering, så vi ikke kommer i baghånd når nye produkter, som ChatGPT melder sin ankomst. Det kræver et fælles sprog for kompetencer og en skalerbar og differentieret måde at lave strategi, som tilgodeser perspektiver fra nationalt plan til den hyperlokale implementering. Denne udfordring arbejder CompetencySpace med hver dag.  

Mathias Lund, direktør og medstifter af CompetencySpace, faglig direktør for EdTalk.dk og medstifter samt tidligere bestyrelsesmedlem af Edtech Denmark
Andreas L. Tamborg, medstifter af CompetencySpace, Ph.d. og adjunkt ved Institut for Naturfagenes didaktik, Københavns Universitet.

ChatGPT er den hurtigst voksende app til dato. Alle som har interageret med ChatGPT kan ikke være i tvivl om, at der er noget her, som er nyt. Selvom den underliggende teknologi langt fra er ny, er den oplevede kvalitet af AI-baserede produkter massivt anderledes i dag end for bare få år siden. ChatGPT er bare et aktuelt eksempel på, at vi lever med en turboladet digitalisering, som forandrer samfundet og vores måder at interagere med hinanden på i alle livsarenaer (skole/uddannelse, arbejde, fritid, familieliv etc.). Derfor står det også klart, at vi som samfund, erhvervsliv og borgere er nødt til at forholde os til teknologi som et livsvilkår. 

Vi skal ikke alene forholde os til nye specifikke teknologier, men også til den måde disse teknologier ændrer vores relationer til hinanden. Det står også klart, at teknologiudviklingen massivt ændrer på sammensætningen af kompetencer i samfundet og behovet for nye kompetencer. Men hvilke kompetencer? 

Det er ikke en triviel opgave at besvare dette spørgsmål. De færreste danskere vil kunne redegøre for, hvordan generative sprogmodeller som ChatGPT er opbygget, vedligeholdt og løbende videreudviklet. Det samme kan siges om andre aspekter af livet og ting vi som mennesker skal forholde os til i denne verden. Men da teknologien og den forandringskraft der ligger i f.eks. anvendelse af kunstig intelligens (AI) er så gennemgribende, påtvinger os en fælles kompetenceudvikling som samfund.

Med andre ord er vi nødt til at investere tid, ressourcer og penge i at løfte befolkningens generelle digitale kompetencer. Dette er ikke nogen nyhed, og har været forsøgt med svingende resultater gennem mange år. Initiativer til opkvalificering og udvikling af undervisning i skole og uddannelse har taget mange former fra datalære, over EDB, til PC-kørekortet og senest teknologiforståelse som en ny faglighed (og tværfaglighed) i uddannelsessektoren – “fra ble til Ph.d”, som Danske Universiteter og Danske Professionshøjskolers indsats er blevet kaldt.

Det private erhvervsliv er ingen undtagelse. Her har IT-kompetencer og digitalisering været højt på dagsordenen. I dag ikke mindst på en trist baggrund, som truslen for cyberkriminalitet og digital terror. Det er også dokumenteret, at teknologi brugt til automatisering, forecast-analyser og digitale kunderejser har øget effektiviteten for blot at nævne nogle områder. Inden for virksomheds- og arbejdspladslæring, Learning & Development (L&D) samt strategisk HR har behovet for medarbejderudvikling med særligt fokus på teknologi også været støt stigende. 

Vi kan derfor stoppe op her og konkludere. Teknologiudviklingen er kommet for at blive, den har en grundlæggende omkalfatrende konsekvens for hele samfundet, og vi er ikke i tilstrækkelig grad rustet til at imødegå, tæmme eller styre udviklingen, med mindre, at vi kan fostre de rette kompetencer til de opgaver vi står overfor. 

Holmgang med teknologi gennem involverende og fælles strategiudvikling 
Når vi taler om, at der er behov for strategisk at arbejde med teknologiforståelse, så er det på flere planer, herunder: statsligt og kommunalt, skole og uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og organisationer (NGO) samt individuelt som borgere. 

Fælles for uddannelsessektoren er, at teknologiforståelse er en ny faglighed, hvis man ser på det generelt (tekniske universitetsuddannelser og erhvervsuddannelse kan med rette siges at have arbejdet med aspekter af teknologiforståelse i mange år). Det betyder, at der ikke fra centralt hold i noget væsentligt omfang er defineret rammer for arbejde med teknologi som stofområde og teknologiske undervisningsformer. Vi venter stadig på en politisk beslutning om skæbnen for teknologiforståelse som et fag og/eller som dimension i fag i folkeskolen, ligesom der på ungdoms- og erhvervsuddannelser ikke er nogen fælles tilgang til teknologi, altså udover datajuridiske, indkøbsmæssige og praktiske aspekter ved allerede eksisterende teknologi. 

At der ikke er nogen målrettet strategi for uddannelsessektoren ift. teknologi gør, at kerneaktørerne kommuner og skoler er tilbageholdende med at investere og prioritere, fordi de er bange for at investere i noget, som de ender med ikke at kunne udnytte pga. ændringer i rammebetingelserne. Samtidig venter der en stor regning ift. opkvalificering af undervisere på alle niveauer, nye indkøb af teknologi (artefakter, processer og systemer) samt en ændring i måden vi praktiserer uddannelse på. 

Fordelen ved en langsigtet strategi for kompetencer inden for teknologi er, at vi ikke kommer i baghånd. Coronakrisen var et eksempel på, at selv når der sker pludselige omfattende ændringer, så er vi rimeligt robuste og reaktive som samfund og uddannelsessektoren og erhvervslivet viste vejen ift. en radikal digitalisering i hjemmeskole og arbejde. Alle skoler og mange uddannelsesinstitutioner samt virksomheder er vendt tilbage til mere fysisk samvær og samtidighed. Vi befinder os samtidig i en ny normal, hvor det digitale for alvor er blevet noget vi er vant til. For at ruste os til fremtiden kræver det, at vi etablerer et fælles sprog for teknologi og de relevante komeptencer, vi har behov for. På den måde skal vi ikke haste beslutninger igennem om brug eller forbud mod anvendelse af f.eks. ChatGPT. 

Hvis vi grundlæggende forstår teknologien bedre og får et mere præcist begrebsapparat til at tale om teknologi, så vil vi kunne planlægge bedre og i sidste ende træffe bedre beslutninger. Det er netop den opgave, vi har kastet os over i regi af CompetencySpace. Som forskere og konsulenter arbejder vi med kortlæging af kompetencer. Vi arbejder ovenpå en løbende opdateret database over relevante kompetenceområder. 

Gennem de sidste 3 år har CompetencySpace gennemført samarbejder med især aktører inden for uddannelsesverdenen om at udvikle strategiske indsatser, der berører ofte sammensatte kompeteneområder kendetegnet ved en høj grad af tvetydighed, særligt indenfor det digitale område. Hvad skal vejledere i IT og innovation i grundskolen kunne for at yde virksom support til deres lærerkollegaer, der vil inddrage nye teknologier i deres undervisning? 

Hvis vi skal udbyde efteruddannelse til lærere i undervisning om og med teknologi, hvad skal sådanne kurser da indeholde? Hvis vi skal udvikle en skolestrategi for teknologiforståelse, hvad skal den da indeholde, og hvordan sikrer vi sammenhæng til igangværende satsninger? En fællesnævner for vores samarbejdspartnere er, at de har været afhængige af at inddrage deres interessenter, for at kunne træffe kvalificerede beslutninger i ovennævnte spørgsmål. I CompetencySpace indhenter vi sådanne aktørers prioriteringer, hvilke delelementer af et komplekst kompetenceområde, de finder vigtige i relation til en bestemt beslutning. Disse prioriteringer  integreres og synliggøres som metadata i en database over det pågældende kompetenceområde, der er repræsenteret i en graf struktur (forestil dig et stamtræ for kompetencer). 

Denne tilgang tillader et aggregeret overblik, der giver opdragsgiveren en samlet indsigt i, hvad interessenterne hver for sig og tilsammen vurderer som vigtigt. Det gør det muligt for ledelsen at træffe beslutninger, der er i synlig og klar overensstemmelse med vigtige aktørers prioriteringer samt er transparente ift. til- og fravalg overfor medarbejderne. Dette er et eksempel på hvordan man kan arbejde med strategi gennem et fælles sprog for kompetencer fra nationalt til lokalt plan med mulighed for individuel tilpasning og differentiering. 

EKSEMPLER PÅ INITIATIVER FOKUS PÅ TEKNOLOGI OG KOMPETENCER

Den nationale Alliance for Teknologiforståelse
Alliancen mener, at der er behov for, at teknologiforståelse indføres som en solid og ambitiøs faglighed i det danske uddannelsessystem på alle niveauer. Første skridt er indførsel af fagligheden i folkeskolen understøttet af forskning og udvikling og kompetenceudvikling af lærere og undervisere. Dette vil skabe udgangspunkt for
udvikling af teknologiforståelse på ungdoms- og videregående uddannelser.

KomDigital
”Digitale kompetencer skal styrkes i samspil med virkeligheden” Det er grundtanken i partnerskabet KomDigital, der samler 18 af de vigtigste repræsentanter for Hovedstadsregionens virksomheder, organisationer, medarbejdere og vidensinstitutioner.
I tæt samarbejde med regionens virksomheder og organisationer leverer partnerskabet vækstrettede løft af digitale kompetencer.

Digital upgrade - call for action
Uddannelses- og Forskningsministeriet lancerede et initiativ og en pulje til forbedring af digitale kompetencer på de videregående uddannelser. Ambitionen var, at alle studerende får en grundlæggende forståelse for digitale teknologier. Og så skal digitale teknologier bruges til at gøre undervisningen endnu bedre.

Fremtidens digitale skole
ATV - Akademiet for de tekniske videnskaber havde en arbejdsgruppe som beskæftigede sig med digitalisering i skolen. Formålet med projektet var at styrke implementeringen af digitale læringsredskaber i folkeskolen. Projektet formulerede en fælles, ambitiøs vision for fremtidens digitale skole.

SMV:Digital
SMV:Digital er et samlet program, hvor du kan få hjælp til digital omstilling af din virksomhed, styrke dit online salg, investere i ny teknologi eller udvikle dine digitale kompetencer.

Forsøg med teknologiforståelse i Folkeskolen
Forsøg med teknologiforståelse er afviklet fra 2018-2021.I forsøget er teknologiforståelse afprøvet både som et selvstændigt fag og integreret i eksisterende fag. I alt 46 skoler har deltaget i forsøget.

Makerspaces som læringslaboratorier
VILLUM FONDEN ønsker at understøtte dannelse til en digital verden hos alle børn og unge og inviterer landets kommuner til at etablere lokale læringslaboratorier – makerspaces – for teknologiforståelse og digital dannelse.

Industriens Fond - Nye teknologier
Industriens Fond fokuserer også i uddelinger på teknologi, og som de skriver “der både skaber og dræber virksomheder”. Vores fremtidige konkurrenceevne afhænger af virksomhedernes evne til at omsætte ny teknologi til ny vækst.

Mest læste på BusinessReview.dk

genopbygningafbørsen
Tillæg: Genopbygning af Børsen
ejd 130624
Ejendomme Epaper
sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
Klinik2 - foto af Kim Matthai Leland
Fornuft og økonomi i effektiv forebyggelse af skader
DSC_9991 NY
Greater Copenhagen: Den grønne omstilling skal skabe grøn vækst

Læs også

Datacenter interiør
Kunstig intelligens stiller store krav til fremtidens datacentre
At drive et datacenter handler om meget mere end blot at putte en masse servere ind i en bygning. Stigende krav til applikationer og...
Natasha Saxberg, Sep 2021, IT, IT-branchen
AI bliver anderledes end alle andre revolutioner
Hvor den industrielle revolution omkring 1800-tallet og automatiseringsbølgen i starten af 1900-tallet i høj grad påvirkede medarbejdere...
Chatbot chat AI concept, artificial intelligence Businessman usi
Standardbrugerflader mindsker frygten for kunstig intelligens
I it-virksomheden itm8 arbejder man blandt andet med at implementere kunstig intelligens i mellemstore virksomheder. Ifølge partner...