Sponseret indhold
IT-Kvinderådet. Bagerst fra venstre: Mads Eriksen, Simon Tøgern, Agi Csonka, Sine Zambach, Anne Kristine Schwartzbach, Anders Thomsen, Ole Gram-Olesen, Sofie Carsten-Nielsen. Forrest fra venstre: Mette Juul Jensen, Jane Sandberg, Camilla Rosengaard, Kajta Munch Thorsen, Gitte Korsgaard Andreasen, Ditte Haugaard Clausen, Stine Vrang Elias, Nina Groes. Foto: Lisbeth Holten.
Kulturer skal ændres, og fortællinger skrives om, hvis flere kvinder skal ind i IT-branchen
Simon Tøgern, Sektorformand HK Privat

IT-branchens kritiske mangel på arbejdskraft kan kun løses, hvis mange flere kvinder bliver gjort interesserede i at gå den vej. IT-Kvinderådet har præsenteret en række forslag til, hvordan det kan ske.

Den udbredte forestilling eller fordom om, at IT da er for drenge, er i faretruende grad ved at blive selvopfyldende, og så længe vi ikke gør op med den, kan vi ikke løse en af de helt store udfordringer for vores samfund: den massive mangel på arbejdskraft inden for IT og teknologi. Gør vi ikke noget, vil Danmark i 2030 mangle 19.000 IT-specialister. I dag er 76 procent af medarbejderne i branchen mænd, så det er især kvinderne, der udgør et rekrutteringspotentiale, hvis vi skal ændre på den dystre fremtidsudsigt. Kulturer skal ændres, og de gængse fortællinger om fag, køn, uddannelser, arbejde og virksomhederne selv skal skrives om, hvis den danske IT-branche skal tiltrække flere kvindelige medarbejdere. Men hvordan skal det ske? 

HK Privat og Tænketanken DEA har nedsat IT-kvinderådet, som skal komme med forslag til, hvad både branchen, uddannelsesmiljøerne, virksomhederne og samfundet som helhed kan gøre, for at flere kvinder vælger IT-faget og fastholdes i det, når først de er kommet ind i branchen. IT-Kvinderådet har præsenteret sit arbejde i form af rapporten ’Knæk koden til diversitet i IT-branchen’, der byder på seks overordnede anbefalinger og en række konkrete forslag til at få ændret på særligt de usynlige dynamikker og stereotype opfattelser, der påvirker diversiteten i IT-branchen negativt.

Studiemiljø skal inkludere alle
Som fagforbund har HK Privat tilknytning til mange erhvervsuddannelser og tekniske skoler, hvor mange af fremtidens medarbejdere i IT-branchen uddannes, og ifølge Søren Tøgern – sektorformand i HK Privat og formand for IT-Kvinderådet sammen med tænketanken DEA’s direktør Stina Vrang Elias – er studiemiljøet på de tekniske uddannelser mange steder tæt på at være ikke eksisterende.

”For eksempel har vi kunnet se, at piger, der kom ind på den korte videregående uddannelse til datamatiker, hurtigt falder fra. På en del tekniske uddannelser fylder karikaturen på en IT-nørd – de store, introverte drenge med hætten trukket godt op om hovedet – relativt meget, og de har ofte ryggen til andre studerende. Det er en bredt erkendt udfordring, som uddannelsesinstitutionerne allerede arbejder seriøst med at løse, men man skaber ikke et velfungerende studiemiljø, hvor pigerne føler sig velkomne, fra den ene dag til den anden,” siger Simon Tøgern.

Fordomme må falde
Det er en krævende manøvre at ændre på optaget af IT-studerende, og både de videregående uddannelser, grundskolerne og børnenes forældre har en vigtig opgave.

”Det handler om, hvordan man italesætter IT-uddannelserne som en mulighed for de unge. Ifølge de herskende fordomme kan forældre til en dreng, der sidder i kælderen og gamer hele dagen, trøste sig med, at han laver det, han interesserer sig for, men den udbredte forestilling om, at de nørdede typer sagtens kan blive IT-specialister, er lidt blevet IT-uddannelsernes skæbne. Mange unge er blevet vist den vej, men sådan er der næsten ingen jobs, der er i dag, hvor du i høj grad skal være social, kommunikere og være udadvendt,” fortæller Simon Tøgern.

IT-branchen mangler at knække koden
Tekniske fag ligger ikke kvinder fjernt. Ifølge Simon Tøgern er 60-70 procent af medlemmerne af HK Privat kvinder, og blandt laboranterne er 90 procent kvinder.

”Hvis noget er nørdet, så er det vel laborantfaget, som både er teknisk og abstrakt. Så det er ikke fordi, at kvinder ikke kan lære tekniske ting, og det er ikke fordi, at der mangler tekniske uddannelser og arbejdspladser med en kultur, hvor kvinder kan trives og arbejde med teknologi. IT-branchen og samfundet står overfor en kæmpe opgave med at få knækket koden til mere diversitet og skabe de nødvendige kulturforandringer – både på uddannelserne og på arbejdspladserne,” fortæller han.

Teknik-leg skal blive hverdag
Hvad skal der til for at ændre på opfattelsen af, at det er introverte mænd, der vil være de bedste it-specialister?

”Vi tror, at meget af det handler om grundskolernes vejledning om, hvem der kan komme ind på IT-uddannelserne og få glæde af dem. Vi kan se, at piger indtil 5. klasse er lige så interesserede i matematik og teknologi som drenge. Først derefter er der forskel. Der er nogle kulturelle mønstre, som vi skal være mere opmærksomme på.” 

Børn introduceres i dag tidligt til kodning, og der er en mere legende tilgang til teknologi i skolen – for eksempel, når der skal bygges Lego-robotter. Vil det ikke slå igennem på et tidspunkt?  ”Jo, det er en del af svaret, men når vi hører om børn, der koder og bygger robotter, er det stadig fordi, det er undtagelsen. Det er ikke hverdag endnu, og det skal det være for at virke tilstrækkeligt,” siger Simon Tøgern.

Et højere formål
IT-uddannelserne skal opdateres, foreslår IT-Kvinderådet, og den proces er godt i gang. ”Uddannelsesinstitutioner som ITU og DTU har haft succes med at få en højere andel af kvinder på nogle uddannelser. Noget handler om markedsføring, men noget handler også om selve fortællingen om uddannelserne. Handler uddannelsen om, at man bliver bedre til kodning, eller handler den om, at man kan gøre sundhedsvæsenet bedre til at behandle bestemte sygdomme? Hvis teknikken bliver et mål i sig selv, er der en tendens til, at pigerne ikke søger ind af sig selv. Der skal være et højere formål med det,” udtaler Simon Tøgern.

Klarhed om vilkår
For virksomhederne gælder det om at skabe en respektfuld arbejdskultur, der i højere grad formår at tiltrække og rumme kvinder. ”En undersøgelse har vist, at op til to tredjedele af kvinderne i IT-branchen opfatter det som en udfordring, at de arbejder i så mandsdomineret en branche. Det tyder på, at der er en udfordring på mange arbejdspladser. Det handler om virksomhedens kultur, og om hvordan virksomhederne italesætter sig selv – for eksempel gennem sine sponsorater. Er virksomheden mest kendt for at støtte fysisk hård ekstremsport, kan det nok få nogle til at spekulere over, om det også er en hård arbejdsplads, hvor man falder om af udmattelse kl. 17.”  Derfor skal flere IT-virksomheder også blive bedre til at italesætte de vilkår, de giver deres ansatte.

”Er der faste regler, for eksempel via en overenskomst, for barsel, frihed ved barns sygdom og den slags familienære ting? Hvis de ting er uklare, at der kvinder, der fravælger den type arbejdspladser. En overenskomst er med til at sikre gennemsigtighed omkring vilkårene og er en af forudsætningerne for, at du kan tiltrække kvinder i større mål,” siger Simon Tøgern.

Mange håndtag at dreje på
Virksomhederne skal sætte sig mål for diversiteten på en måde, så målene forpligter og ikke bare hænger til pynt.

”Der skal skabes bredt ejerskab til det i hele virksomheden, og meget af det bør være fuldstændig lavpraktisk i kraft af de værktøjer, man vælger at bruge. For eksempel er rekrutteringen af nye medarbejdere en nøglefunktion i den her sammenhæng. Hvor annoncerer du? Bruger du de sædvanlige kanaler, eller er du opsøgende i forhold til at ramme nogle andre målgrupper? Hvordan sammensætter du dit ansættelsesudvalg, hvordan planlægger du gennemførelsen af samtaler, og hvad spørger du ind til? Der er mange håndtag at dreje på,” afslutter Simon Tøgern.

De 6 overordnede anbefalinger fra IT-kvinderådet:
1. Bryd stereotyperne.

2. Styrk IT-dannelsen i skole og fritid.

3. Opdater IT-uddannelserne.

4. Skab en respektfuld arbejdskultur.

5. Gå foran i ledelsen.

6. Diversitet skal ind i ansættelsesprocessen.

IT-Kvinderådet
IT-Kvinderådets medlemmer kommer fra erhvervsorganisationer, politiske partier, fagbevægelsen og uddannelsesinstitutioner.

Formandskab: Simon Tøgern (Sektorformand, HK Privat), Stina Vrang Elias (Adm. direktør, DEA). Rådsmedlemmer: Agi Csonka (Programchef, VILLUM FONDEN - Børn, unge og naturvidenskab), Anders Thomsen (Direktør for politik og strategi, Microsoft Danmark og Sverige), Anne Kristine Schwartzbach (CEO, Konfront), Camilla Rosengaard (Kommunikationschef, ITU), Ditte Haugaard Clausen (CSR & Public Affairs-Manager, KMD), Gitte Korsgaard Andreasen (Formand, SAMDATA\HK), Jane Sandberg (Direktør, ENIGMA), Katja Munch Thorsen (Uddannelsesdirektør, KEA), Mads Eriksen (Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv), Mette Juul Jensen (Chefkonsulent, Dansk Industri), Niels Egelund (Formand, Rektorkollegiet for Danske Erhvervsakademier og rektor, IBA Erhvervsakademi Kolding), Ole Gram-Olesen (Rektor, Cphbusiness), Sofie Carsten-Nielsen (Folketingsmedlem, Radikale Venstre), Sine Zambach (Forfatter, specialkonsulent og analytiker, CBS).

Læs mere på www.hk.dk

IT-branchen og samfundet står overfor en kæmpe opgave med at få knækket koden til mere diversitet og skabe de nødvendige kulturforandringer – både på uddannelserne og på arbejdspladserne

MEST LÆSTE