Kan generativ AI være en aktiv medspiller i klasselokalet?

Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI Digital Foto: Sif Meincke

Af:

Generativ AI har taget verden med storm, og der er behov for snarrådig handlen. Den kunstige intelligens er generativ i den forstand, at den kan omdanne input til output, uden at brugere skal lave de frustrerende mellemregninger.  

Skrevet af: Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI Digital

Generativ AI er ikke nyt som sådan, men stormen kommer sig af, at teknologien er blevet demokratiseret. Den er ikke længere forbeholdt uddannede programmører og softwareingeniører, nej, den er blevet tilgængelig og brugbar for alle. Med store sprogmodeller som fx ChatGPT, er det blevet muligt for sågar folkeskolebørn, med simple sproglige kommandoer at producere musik, skrive tekster, generere kunst og meget mere. 

En ny dreng i klassen: Bisse eller behjælpelig?  
Den generative AI er således i gang med at ’flytte skole’, fra de flestes ubevidsthed, og muligvis ind i klasselokalerne. AI’en er nu noget, vi er nødt til at forholde os til, hvilket børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye, gjorde i starten af maj 2023. Ministeren nedsatte en ekspertgruppe, der på 10 måneder, skal rapportere til Børne- og Undervisningsministeriet om brugen af AI-teknologier i grundskolen samt ungdomsuddannelser. Ekspertgruppen er sammensat af fagfolk med pædagogisk-, teknisk- og undervisningsmæssig kompetence. 

Ministerens sigte er klart: ”Vi skal undgå, at de (red. kunstig intelligens) skal bruges som snyd til eksamen”. 

Desuden arbejder ministeren på en vejledning til sommerens prøver som bl.a. skal imødegå snyd til eksamen. Argumentet om at forebygge snyd er væsentligt, men det gør debatten en smule endimensionel. For hvis vi alene opfatter den nye dreng i klassen som en bisse, der er kommet for at fremme snyd til eksamen, så kan vi risikere at overse nogle af de mere nyttige og positive egenskaber, han muligvis også har. 

I DI Digital, branchefællesskabet for teknologivirksomheder i Danmark, har vi tidligere henledt debatten på, at det er nødvendigt at være konstruktive i vores regulering og eventuelle implementering af generativ AI i undervisningen. Vi har i samarbejde med medlemsvirksomhederne sammenfattet syv principper for, hvordan den generative AI-teknologi kan anvendes i undervisningen til gavn for den enkelte elevs læring. Med principperne tilgår vi ikke blot teknologien med skepsis, men bringer derimod teknologien frem i lyset, som en mulig aktiv medspiller i læring.  

Af de syv principper fremgår det bl.a., at vi skal tage ejerskab over teknologien. Som vi gjorde det med lommeregneren, der ligeledes blev spået til at frarøve elever deres basale matematikkundskaber, skal generativ AI bruges som et støtteredskab, og ikke til at skrive en dansk stil. Derudover mener vi, at der skal tages højde for vildledende fakta produceret af AI’en, den skal deklareres på samme måde som andre kilder, og den skal understøtte og spejle de læringsværdier, vi i forvejen baserer undervisningen på. 

Ansvarlig læring med generativ AI 
Debatten om generativ AI engagerer et bredt publikum. Dommedagsprofetier har fyldt medierne i de stadig tidlige stadier af udviklingen af teknologien. I DI Digital forstår vi bekymringen fra undervisningsverdenen, hvor flere har reageret med at fjerne den nye teknologi fra undervisning og eksamen.  

Dilemmaet er, at der er forskellige holdninger til, om den kunstige intelligens skal begrænses eller bruges i undervisningsmæssig sammenhæng, og ikke mindst, i hvilken grad. Eftersom de mest brugte generative AI-teknologier er frit tilgængelig for enhver at bruge og videreudvikle, er vi nødt til at anerkende, at generativ AI ikke ser ud til at forsvinde foreløbigt. De fremtidige generationer kommer til at vokse op med teknologien, hvilket planter et ansvar på vores skuldre. 

Derfor er vi som samfund forpligtet til at styrke vores børn og unges teknologiforståelse, så vi kan klæde dem på til at bruge de digitale løsninger og de generative værktøjer inden for AI, og så de både lærer om muligheder og faldgruber i de nye teknologier. Det opnår vi ikke ved at afskære eleverne fra de generative AI-modeller, men ved at bruge dem med omtanke. Samtidig med, at vi byder den nye AI-dreng i klassen velkommen, skal vi også indføre teknologiforståelse som fag og faglighed i folkeskolen.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
Schneider 1
Dansk fabrik i Ringsted vækker opmærksomhed i udlandet

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...