Vi kender det som noget avanceret. Faktisk så avanceret, at mange af os ikke forstår os på det. Det er til trods for, at vi aldrig har været bedre til det end nu, og i EU-sammenhænge topper Danmark flere lister i vores evne til at håndtere det.
Mange spår, at det rummer potentiale som supervåben i klimakrisen. De fleste ville nok også kunne enes om, at vores tilværelse uden det ville være kedeligere og mere usikker. Det drejer sig selvfølgelig om digitalisering og digitalt erhverv. Det sender automatisk nogle tanker i gang. For digitalisering og digitalt erhverv er i manges ører forbundet med idéen om de grå it-specialister, der i en kedelig kontorbygning i Herlev sidder med hovedet i computeren i gang med at kode det nye skandaleramte it-system.
Denne forestilling er langt fra sand – og den er i øvrigt også unuanceret. For digitalisering er mere end det. Det er Just Eat, når vi trænger til noget hurtigt at spise. Det er økonomisystemet som sikrer, at vi automatisk sender regninger ud og får betaling, og så er det kunstig intelligens, der giver os mulighed for at se nye mønstre i vores mange data, så vi kan skabe nye forretningsmuligheder og blive mere effektive. Digitalisering påvirker alle virksomheder. Digitalisering og digitalt erhverv er ikke kun til gavn for vores virksomheder. Det er til gavn for os alle.
For når Danmark lykkedes som digitalt foregangsland, så kommer det både Inge på 85 år til gavn, da hun vil opleve, at hendes sundhedsdata bliver, så hun kan få en bedre og mere personlig behandling. Mens Emil på 8 år, der er ordblind, også vil få positiv effekt af digitaliseringen, når han kan få hjælp af digitale værktøjer til at gøre hans skoledag bedre.
Et supervåben på flere fronter
Særligt, når det kommer til det grønne, det avancerede og det sikre kan digitaliseringen hjælpe os på vej. Det grønne potentiale i digitaliseringen er uomtvisteligt. Måske det vigtigste redskab i forhold til regeringens klimamål. For digitalisering er en stor del af svaret, hvis vi skal lykkedes med vores grønne ambitioner. Dels kan digitalisering hjælpe virksomheder med at videreudvikle deres produkter mere energieffektivt. Dels kan vores data være med til at give os indsigt, så vi kan ændre vores adfærd.
Data, der viser danskernes energiforbrug eller transportmønstre kan f.eks. hjælpe med at optimere, hvor vi bedst sætter ind med vores klimaindsats. Det er smart og effektivt. Men vores data er vigtige, og vi skal derfor passe på dem – bl.a. ved at leve op til GDPR-kravene. Det udelukker dog ikke, at vi også kan bruge dem smart. For med intelligent brug af data har erhvervslivet samtidig et kæmpe potentiale til at skræddersy løsninger, så de på bedste vis passer til vores adfærd.
Et våbenkapløb med ny teknologi og bedre sikkerhed
Kunstig intelligens er allerede ved at vinde frem i erhvervslivet, hvor 24% af alle virksomhederne bruger det. 4 ud af 5 melder tilbage, at det skaber positive resultater for dem. Kunstig intelligens er dermed ikke kun smart for virksomhederne, det er også smart for forbrugeren, f.eks. når Netflix fortæller dig hvilken film, du ville kunne lide en lørdag aften baseret på, hvad du tidligere har set. Eller når AI’er kan gennemgå flere tusinde dokumenter og finde de vigtigste data og konklusioner på få sekunder.
Det leder også automatisk opmærksomheden hen mod det sikre. For hvad betyder den massive digitalisering for virksomhedernes og kunderne, hvis sikkerheden omkring deres data ikke er i orden. Desværre har 40% af alle danske SMV’ere et utilstrækkeligt digitalt sikkerhedsniveau, og det sker samtidig med, at vores data er blevet endnu mere værd for hackere og andre it-kriminelle. Så der er behov for en massiv indsats på dette område. Hvis vi ønsker at styrke erhvervslivet og dermed også vores samfund, så er den digitale dagsorden afgørende. Vi skal investere og hjælpe et digitalt erhvervsliv på vej. Så har vi fået vores supervåben.
