Det er svært at overdrive vigtigheden af diversitet blandt STEM-uddannede

Af Mikkel Haarder, underdirektør for videregående uddannelse, forskning og mangfoldighed i DI. Fotograf Sif Meincke

Af:

På STEM-området gør det ondt at se, hvordan kønsskævheden i optaget på de videregående uddannelser gentager sig år efter år. De kønsstereotype uddannelsesvalg bidrager til et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinder er underrepræsenteret i erhvervslivet. Det taber både samfundet og virksomhederne på, for der er meget at vinde, når alle talenter kommer i spil.

Skrevet af: Mikkel Haarder, underdirektør for videregående uddannelse, forskning og mangfoldighed i DI


”Vi vil nedbryde kønsstereotype uddannelsesvalg” skriver DI i ”Diversitetsløftet”. DI’s Diversitetsløfte beskriver en række principper, som DI har udviklet for at hjælpe virksomheder med at fremme diversitet, inklusion og ligestilling. Og for at kunne styrke diversitet i erhvervslivet, spiller et opgør med de kønsstereotype uddannelsesvalg en vigtig rolle.

I Danmark har vi nemlig et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked. Halvdelen af Danmarks talentpulje er kvinder, men kun hver tredje fuldtidsansat i den private sektor er kvinde. Meget af denne kønsopdeling starter med uddannelsesvalget. Der er brug for hele talentpuljen STEM-kompetencer er stærkt efterspurgte i erhvervslivet – både i går, i dag og i morgen.

De videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag og matematik, STEM-uddannelserne, er en hjørnesten i Danmarks innovative og konkurrencedygtige position i verden. Sammen med de tekniske erhvervsuddannelser fremhæves de videregående STEM-uddannelser ofte som drivkraften bag den grønne omstilling.

Der kan være nok så mange gode intentioner og politisk velvilje til at fastholde og udvikle Danmarks position. Men det rækker ikke langt, hvis der ikke er hænder og hoveder til at udvikle og implementere de nye løsninger. Hvis vi som samfund formår at tiltrække flere kvinder til STEM-området, vil det øge rekrutteringsgrundlaget og talentpuljen. Det vil komme danske virksomheder, som efterspørger kompetencer inden for ingeniørfagene, matematik, naturvidenskab og teknologi, til gode.

Da to ud af tre STEM-uddannede finder beskæftigelse i erhvervslivet, vil det også kunne øge kønsdiversiteten i den private sektor, hvis flere kvinder vælger at følge den naturvidenskabelige eller tekniske karrierevej.

27 STEM-uddannelser med nul kvinder
Men hvor galt står det overhovedet til? Der har netop været studiestart for de nye studerende på de videregående STEM-uddannelser. Her udgjorde kvinder kun en tredjedel. Det gjorde de også ved sidste års studiestart og året før det. Det er skræmmende, hvor stagnerende udviklingen er, og hvor stor betydning køn stadig virker til at have for de unges uddannelsesvalg.

Kønsskævheden på tværs af STEM-uddannelserne er stor, og på enkelte uddannelser står det endnu værre til. I 2023 er der 27 STEM-uddannelser med en kønsfordelingen i optaget, som hedder 100 pct. mænd og 0 pct. kvinder. Det er eksempelvis på DTU’s diplomingeniøruddannelse i elektrisk energiteknologi og Aalborg Universitets ingeniøruddannelse i elektronik og systemdesign. Omvendt er der én STEM-uddannelse, hvor kvinder udgør 100 pct. af optaget. Det er en laborantuddannelse, hvor fem (kvindelige) studerende blev tilbudt optag.

Det store ‘hvorfor’
Årsagerne til den kønsubalance, vi ser på STEM-området, er komplekse. Men vi kan starte med at udelukke, at det skyldes manglende evner. Blandt elever i 9. klasse klarer pigerne sig ligeså godt som drengene i matematik, og i faget fysik/kemi har de væsentlig højere karaktergennemsnit end drengene. I gymnasiet ser vi også, at pigerne får højere karakterer i alle naturvidenskabelige fag end drengene. Desværre ved vi, at unge kvinder, der har valgt en naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet og klarer sig godt, ikke tilvælger en uddannelsen inden for STEM-området efterfølgende i samme grad som deres mandlige medstuderende. Af de unge kvinder, der har en naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet, vælger en ud af tre en videregående STEM-uddannelse efterfølgende. For de unge mænd gælder det for to ud af tre.

Men årsagerne er som sagt komplekse, og det er ikke et spørgsmål om manglende interesse hos kvinder, men snarere et resultat af dybt forankrede kulturelle og strukturelle faktorer.

Vi har som samfund nogle stærke kønsstereotyper, som præger vores forestillinger om, hvad mænd og kvinder arbejder med, og hvad de uddanner sig til. Der kan derfor både peges på sociale forventninger, normer og kultur, som forklaring bag de (måske ubeviste) kønbias, som lever i mange af os. Det er ikke noget, der løses natten over. Der er brug for et langt, sejt træk for at gøre op med kønstereotypiske opfattelser, som påvirker unges uddannelsesvalg.

Danmark sakker bagud
Rapporten ’Education at a Glance 2023’ udgivet af OECD viser, at andelen af kvinder blandt dimittender fra videregående uddannelser inden for ingeniørvidenskab er faldet fra 30 pct. i 2015 til 29 pct. i 2021. Selvom det ikke er et stort fald, så er det den stikmodsatte retning end vores nordiske naboer og OECD-landene i gennemsnit. I Norge og Sverige er andelen af kvindelige dimittender fra ingeniørfagene steget med henholdsvis 3 procentpoint og 4 procentpoint, og på tværs af alle OECD-landene er andelen steget med 3 procentpoint. Det er ærgerligt, at vi i Danmark ikke følger den positive tendens, der ses på tværs af de lande, vi oftest sammenligner os med.

Samfundet betaler en høj pris
Det er ikke kun virksomhedernes rekrutteringsgrundlag, som lider under den lave kønsdiversitet i STEM-fagene. Både mænd og kvinder skal præge fremtidens teknologiske løsninger, som kommer til at danne rammerne omkring vores liv. Det er betinget af, at der er diversitet blandt de dimittender, som træder ud på arbejdsmarkedet.

Øget kønsdiversitet på STEM-uddannelserne vil betyde, at flere perspektiver kommer i spil, når der udvikles produkter og designes løsninger på både store og små problemer. Jo mere dem der udvikler nye løsninger ligner hinanden, jo større er risikoen for blinde vinkler. De flere forskellige perspektiver ved en mere mangfoldig gruppe stimulerer øget kreativitet og innovation, hvilket fører til bedre og mere effektive løsninger.

Udover at diversitet blandt STEM-uddannede på arbejdsmarkedet har flere fordele, har diversitet også en positiv indvirkning på studielivet på uddannelserne. Diversitet blandt de studerende giver de bedste forudsætninger for et godt studiemiljø og bedre uddannelseskvalitet. Forskelligheder blandt de studerende kan give bedre faglig sparring, da de studerende udfordrer hinanden mere, og flere perspektiver kommer frem i faglige diskussioner. Undersøgelser viser også, at de unge selv beretter, at kønsfordelingen på en uddannelse har betydning for deres uddannelsesvalg.

Hvad kan erhvervslivet gøre?
Der hviler et ansvar på os alle. Et sted at starte er ved at vække – og fastholde – pigernes interesse for STEM-fagene. I DI mener vi, at teknologiforståelse bør indføres som et separat obligatorisk fag i folkeskolen, og at det integreres i andre fag. Teknologiforståelse på skoleskemaet skal bidrage til at skabe større interesse og bedre kompetencer på området fra en tidlig alder – uanset køn.

Den enkelte virksomhed kan også aktivt vælge at engagere sig i initiativer, der støtter piger og unge kvinder i at udforske deres tekniske og naturvidenskabelige interesse – og gøre op med de fordomme der kunne eksistere.

Rollemodeller er også et vigtigt værktøj til at inspirere og motivere. Ved at introducere piger for kvinder i STEM-feltet kan man vise, at det er muligt at bryde stereotype forestillinger, og det bekræfter piger i, at kvinder har det samme potentiale som mænd til at følge en karrierevej inden for STEM. Her kan virksomhederne med kvindelige ansatte med en STEM-baggrund også bidrage.

Vi har som samfund brug for at gøre op med kønsstereotyper i uddannelsesvalg, som spænder ben for, at alle talenter kommer i spil. I DI har vi valgt at gå forrest og samle erhvervslivet i Diversitetsløftet, som bl.a. fokuserer på kønsskæve uddannelsesvalg. Ingen virksomhed kan ændre udviklingen alene, men alle virksomheder kan bidrage til at rykke kønsubalancen i uddannelsesvalg, og dermed erhvervslivet, i den rigtige retning.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
muusfoto_IMG02886
Gubra er klar til næste vækstrejse
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Nikolaj 3
Den lykkelige forbandelse, der hviler over Nikolaj Plads

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...