Sponseret indhold

Der er brug for kvinders forståelse af teknologiens højere formål

Heidi Have, salgsdirektør Dell

Af:

”Vi skal matche vores marked, og markedet efterspørger i høj grad de kvaliteter, mange kvinder besidder i forhold til at arbejde med it,” lyder det fra Dell Technologies.

To gange om året gennemgår salgsorganisationen i Dell Technologies Danmark et træningsprogram, og hver gang, når adm. direktør Marianne Lindhard Moe er færdig med at ’endorse’ sine medarbejdere og deres præsentationer af Dell Technologies’ produkter og løsninger, slår det hende, at kvinderne ofte ligger helt i top – fordi de går til opgaven på en anderledes måde.

”De præsenterer ikke teknikken, men fortæller, hvilken problemstilling produktet hjælper kunden med at løse. Det vil de fleste kunder også hellere høre om end bits og bytes. Selvfølgelig har vi teknikere og presalefolk, der er eksperter i at tale teknik og features med kunder, men i salget er det tydeligt og værdifuldt, at kvinder i højere grad end mænd finder det naturligt at starte et salg op ved at fokusere på det højere formål med teknologien. Ikke kun som kvinde, men også som forretningsmenneske, finder jeg det fuldstændig naturligt og oplagt, at vi skal have masser af kvinder ind i it, for det vil være rigtig godt for vores forretning. Vi skal matche vores marked, og markedet efterspørger i høj grad de kvaliteter, mange kvinder besidder i forhold til at arbejde med it,” siger Marianne Lindhard Moe.

Hvad er det vi sælger?
Ifølge Heidi Have, der er en af Dell Technologies Danmarks salgsdirektører, bliver måden, som tech-virksomheder beskriver sig selv og deres produkter på over for kunder og potentielle nye medarbejdere, en vigtig faktor for at tiltrække den unge generation, herunder endnu flere kvinder, til tech.

”I stedet for at fokusere på salg af produkter som f.eks. servere og computere skal vi fortælle, hvordan vi med vores brede portefølje af it-løsninger bidrager afgørende til, hvordan nøglevirksomheder kan vinde i markedet, eller hvordan vi eksempelvis har bidraget til at hjælpe det danske samfund gennem en sundhedskrise som covid-19,” siger Heidi Have. Og det burde slet ikke ligge tech-sælgere så fjernt at tænke i de baner.

”I vores branche handler salg af store, samlede løsninger jo som regel netop om, at en kunde skal have løst en problemstilling i forhold til deres forretning. Det kan være, at vi er udslagsgivende for, at en virksomhed på kort tid kan skalere forretningen og vinde større markedsdele. Så er det dén problemstilling, vi løser, og dén succes, vi sælger,” siger Heidi Have.

Mentorordning virker
Hun har den danske it-branches bestræbelser på at få flere kvindelige medarbejdere inde på livet i flere sammenhænge. Udover jobbet som salgsdirektør i Dell Technologies Danmark er hun i sommer blevet udnævnt til ny forkvinde for IT-Branchens styregruppe for kvindelige ledere i it.

”Arbejdet med at skabe mere lighed og større diversitet i erhvervslivet er en langsigtet proces, og resultaterne kommer ikke bare fra den ene dag til den anden. Men det arbejde og de aktiviteter, IT-Branchen og styregruppen har søsat over de seneste år, har vist sig succesfulde, og derfor handler det nu om at accelerere på det momentum,” siger Heidi Have.

En af de store succeser er mentorordningen, hvor kvindelige talenter kan indgå i et sparringsforløb, der varer i et år, med stærke kvindelige ledere fra førende it-virksomheder. Interessen for ordningen er støt stigende med over 60 mentees på det aktuelle hold.

“Et centralt aspekt er, at ordningen virker 2-vejs: De erfarne mentorer guider de kvindelige mentees, men at sikre diversitet i ansættelsesprocessen kræver i lige så høj grad, at man selv er åben; at man er villig til at lytte for at forstå og dermed hjælpe med at skabe de forandringer, der skal til. Mange studier i kønsdiversitet viser, at inspiration og rollemodeller er vigtige; at vi som kvinder har nogle at kunne spejle os selv i. Her kommer 2-vejs-fordelen i programmet ind. For som mentor lader jeg mig i lige så høj grad inspirere af de mange mentees, som jeg lader mig inspirere af de øvrige mentorer,” uddyber Heidi Have.

Kæmper om de samme kvinder
Som forkvinde i styregruppen vil Heidi Have rette særligt fokus på at imødekomme bias og skabe bedre adgang til kvindelige kandidater.

”Til dagligt i Dell Technologies, hvor jeg har ansvar for mellemstore og store virksomheder, mærker jeg fraværet af kvinder tydeligt. Det typiske billede er, at de unge energiske mennesker, vi ansætter og udvikler til en forhåbentlig lang karriere i Dell Technologies, er mænd. Jeg – og mange andre danske salgsdirektører – kæmper med at få kvinderne frem, og vi skal havde dem frem på lige fod med mændene, for diversitet skaber nu engang det bedste fundament i vores forretning. I styregruppen skal vi arbejde med, hvor vi skal lede henne. For én ting er, at vi skal kommunikere bedre og være bedre til at beskrive virksomhedens formål, end vi generelt er i dag. Noget andet er, at vi nok skal lede andre steder, end vi gør nu. Vi har tendens til at fiske efter kvindelige medarbejdere i den samme dam. Vi udvider ikke puljen af kvindelige kandidater, men tager blot fra hinanden blandt eksisterende talenter,” siger Heidi Have.

Værktøjer mod bias
Hvis flere kvinder skal finde vej til it-branchen og til lederroller, er det nødvendigt, at alle med indflydelse på rekruttering bliver mere opmærksomme på eksisterende bias.

”I styregruppen skal vi arbejde med at skabe nogle værktøjer, der helt konkret kan hjælpe med at minimere bias igennem alle led af ansættelsesprocessen. Det er en enormt svær, men påkrævet manøvre. Vi kender alle situationer, hvor vi er mere eller mindre styret eller påvirket af bias, der måske kommer af vores kulturelle bagage eller opdragelse. Det kan være svært nok i sig selv at have fuld bevidsthed over egen bias – mand som kvinde – men selv om man har det, er det ikke tilstrækkeligt. Det skal også medføre konkrete forandringer i vores adfærd som mennesker og virksomheder, så bias ikke påvirker vores rekruttering og afskærer os fra blandt andet kvindelige medarbejdere, der ellers ville være til gavn for branchen,” siger Heidi Have.

Unge er bedre til ikke at være biased
Hvor henter de to kvindelige Dell Technologies-chefer så selv deres inspiration henne?

“Jeg finder inspiration fra mange sider, men vil her nævne Dell Technologies. Den øverste ledelse har netop dette fokus og driver en række programmer og initiativer, som vi alle kan drage nytte af. Det nyeste initiativ med fokus på at få flere kvinder ind i Dell Technologies er igangsat med stor succes i Holland og Belgien, og det er min plan også at implementere dette i Danmark,” siger Marianne Lindhard Moe. “Et af de steder, jeg henter inspiration, er blandt den unge generation. Deres tilgang til livet og syn på verden udvider og flytter min egen horisont, hvilket faktisk hjælper mig i mit arbejde med at fremme kønsdiversitet. Den unge generation er meget bedre til ikke at være biased, og det giver mig troen på, at vi er godt på vej, selvom der stadig er langt igen. Det kan nemlig godt være svært at se i tallene,” påpeger Heidi Have. 

50-50 i 2030
Hvad gør Dell Technologies Danmark selv for at tiltrække flere kvinder? ”Det handler ikke kun om, hvordan du er som virksomhed, og hvordan dit ry er i markedet. Du kan også gøre meget ved at designe dine stillingsopslag, så de appellerer mere målrettet til kvinder. I Dell Technologies begyndte vi at arbejde bevidst med disse nuancer for seks år siden, fordi vi oplevede, at nogle opslag ikke genererede en eneste ansøgning fra en kvinde.  Vi indså, at vi brugte for mange tekniske ord, og at opslagene i lange stræk nærmest havde karakter af en specifikation lige som dem, vi sender med vores computere. Siden har vi arbejdet med vores ordvalg og prioriteret flere af vores bløde værdier, som kvinder typisk er mere tiltrukket af. Vi har set fremgang, men vi kan uden tvivl blive bedre, og selv om vi er godt på vej, har vi stadig et vigtigt stykke arbejde foran os, så vi i Dell Technologies Danmark når vores mål om 50-50 procent kvinder og mænd i 2030,” siger Marianne Lindhard Moe.

Ikke kun som kvinde, men også som forretningsmenneske, finder jeg det fuldstændig naturligt og oplagt, at vi skal have masser af kvinder ind i it, for det vil være rigtig godt for vores forretning.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
Schneider 1
Dansk fabrik i Ringsted vækker opmærksomhed i udlandet

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...