7 ting du skal vide om AI i skolen

Af:

Kunstig intelligens kommer til at ændre undervisning i skolerne på godt og ondt. Professor i uddannelsesvidenskab Nikolaj Elf giver her et indblik i, hvordan skolen vil ændre sig, og hvad vi skal være opmærksomme på.

Skrevet af: Katrine Friisberg, Syddansk Universitet


1. AI vil effektivisere og forbedre feedback og vurdering
Teknologi kommer ikke til at afløse læreren, men vil effektivisere feedback til eleverne inden for bestemte områder. Forskning viser, at inden for undervisning i fremmedsprog kan teknologier give feedback på kvaliteten af elevernes sprogbrug. Der bliver også forsket i feedback på elevers skriveudvikling i dansk. Kunstig intelligens vil kunne foreslå, hvordan eleverne kan gøre noget bedre – både på individuelt elevniveau og på klasseniveau. Feedback og vurdering udgør et stort arbejde for læreren, og der vil intelligent software kunne aflaste. Et muligt fremtidsscenarie kan være at fodre en kunstig intelligens med elevers samlede skriftlige afleveringer. Den vil så kunne analysere de styrker og svagheder, som eleverne har – både individuelt og på klasseniveau. Det kan læreren bruge som en indikator på, hvor han eller hun skal sætte ind. På den måde vil AI kunne blive en del af formativ feedback.

2. ChatGPT og snyd
På anekdotisk niveau hører vi, at ChatGPT bliver brugt til snyd. Det kan være et tegn på, at eleverne allerede nu bruger og måske også misbruger det i uddannelsessystemet. Det er en vigtig opgave for læreren at være opmærksom på. Hvis man beder ChatGPT om at skrive sine opgaver en-til-en, har man jo ikke udført et selvstændigt arbejde som elev, og man har heller ikke forholdt sig til den problemstilling, man skulle forholde sig til. Og derfor udvikler eleven sig ikke. Det skal betragtes som, at eleven ikke har været studieaktiv.

Men det er også vigtigt, at skoleledelser og lærere forholder sig aktivt til kunstig intelligens og prøver at få en systematisk viden om, hvad der rent faktisk foregår i praksis. Hvad gør eleverne og hvorfor? Der er en tendens til at forstå brug af AI som ren plagiering eller snyd. Jeg tror snarere, det er udtryk for dels en nysgerrighed på ChatGPT, dels et forsøg på at effektivisere en læringsproces. Det kan også være et udtryk for, at hvis eleven alligevel skal svare det, som alle andre svarer, fordi det er sådan man svarer i et fag, hvorfor så ikke få en maskine til at gøre det? Der er behov for at forholde sig til, hvad det er for et fænomen. Hvad gør folk i praksis? Og hvordan kan skolerne og lærerne udnytte det rent didaktisk?

3. Lærerens nye rolle
Hvis en teknologi kan udføre et arbejde bedre, end vi selv kan, kan vi fokusere på at lave noget andet. Inden for undervisning gælder det blandt andet vurdering og feedback. I den bedste af alle verdener kan intelligente teknologier få den betydning, at de i højere grad kan få os til at stille mere kritiske eller undersøgende opgaver, som retter sig mod at forholde sig til nutiden og fremtiden. Især fremtiden er noget, teknologierne ikke er gode til at forholde sig til. Læreren kan have mere fokus på spørgsmål om undring, undersøgelse, refleksion, kritik, valg og identitetsudvikling og lignende komplekse spørgsmål samt på samarbejde mellem eleverne. Der er store potentialer i at gentænke relationen mellem lærer og elever og at tænke en ny type af faglighed, hvor fokus mere bliver på kritisk at forholde sig til det, som maskinen kan understøtte os i. Men sådan ser virkeligheden ikke ud lige nu.

4. Sådan kan data bruges i klasseværelset
Der foregår pt. nogle spændende projekter i blandt andet Norge, hvor man samarbejder med Big Tech-virksomhederne og bruger deres software i alle klasserum. Man er gået ind i dialoger om, hvilke data de har på elevers gøren og laden for eksempel på internettet, og hvordan data kan udnyttes til undervisningsplanlægning. Man undersøger, om det vil være muligt at monitorere, hvordan eleverne arbejder og bruger teknologi i deres læreprocesser gennem store datamængder og kunstig intelligens. Måske vil man også kunne bruge data til at forankre elevers læring med nationale læringsmål. Det er nogle af de overvejelser, man gør sig i Norge. Nationale læringsmål vil altså kunne knyttes tæt og datadrevet til elevernes praksis, og hvordan de udvikler sig, og man vil på baggrund af datainput kunne lave undervisningstiltag, så man sikrer elevers læring.

Men spørgsmålet er naturligvis, om det er en vej, vi ønsker at gå. Man kunne for eksempel indvende, at det bliver alt for instrumentelt og Big Brother-agtigt. Men det er ikke nødvendigvis den vej, det behøver at gå. Det kan være et nyttigt redskab for den enkelte elevs udvikling og lærerens mulighed for at hjælpe. Det er vigtigt at understrege, at det kun er bestemte dele af skolens undervisningsopgave, der kan understøttes på den måde. De større opgaver med at danne børn, understøtte deres sociale og individuelle udvikling, vil være lærerens gebet.

5. Vigtigt med øje for økonomi og magt
Allerede nu, når man for eksempel sælger Google-licenser til skoler, har Google enormt meget data på eleverne. Hvem ejer egentlig de data? Hvis skolerne skal købe data, bliver det dyrt. Der er magt forbundet med at have data på folk. Og hvor stiller det den enkelte elevs retsstilling? I Norge prøver man på kommuneplan at finde ud af, hvordan man kan stille krav til Big Tech i forhold til at levere data om elevernes arbejde. Kommuner kan blive en stærk aktør på området.

På samme måde er der en afgivelse af magt ved at bruge AI i undervisningen, fordi algoritmer, som vi ikke kender, vælger de informationer, vi får adgang til. Derved bliver det en partikulær, magtstyret viden, som er baseret på nogle personaliserede algoritmer. Det betyder, at eleverne og lærerne i højere grad skal rustes til at forholde sig kritisk til viden. En ph.d.-afhandling forsvaret for nylig viser, at eleverne bruger Googles søgemaskine relativt ukritisk, når de skal skrive tværfaglige opgaver. Der er brug for at tage nogle kritiske diskussioner af, hvad det er for en information, og hvad det er for et indhold, som eleverne bruger i deres afleveringer. Navigerings- og informationssøgningskompetencer bliver utroligt vigtige.

6. Flere kritiske og kreative opgaver
Det er vigtigt, at skoler og lærere bruger teknologien til at understøtte det, som er lærerens arbejde: Nemlig at få eleverne til at udvikle sig og lære noget. Klassiske, reproducerende opgaver, som for eksempel hvad romantikken i hovedtræk går ud på, vil AI kunne give gode svar på. Derfor skal undervisningen ikke dyrke de reproducerende opgaver så meget. Derimod skal man lægge vægt på de undersøgende og individuelt reflekterende problem- og projektorienterede opgaver, hvor man kan inddrage den viden, som teknologien kan bidrage med. Det vil man i højere grad tænke ind i designet af undervisningens formål og materialer. For eksempel ved at læreren ikke lægger store tekstmængder frem med viden om en bestemt periode, men at man arbejder med aktiviteter, der handler om at forholde sig kritisk eller undersøgende og kreativt til det.

Det er også vigtigt at få viden om, at de her teknologier er en del af mange professioner. For eksempel bruger redaktioner allerede ChatGPT til at producere artikler. Jeg mener, at det er vigtigt at vide, at der er sådanne praksisser, som er en del af en profession. ChatGPT udgør en yderligere eksponering af den tilgængelige viden, vi har haft via internet i mange år. Mange har debatteret, om eleverne skal have adgang til internet i undervisningen eller til eksamen. Argumentet for det er, at man får adgang til en enorm mængde viden, som man kan inddrage. Men det er klart, det skal ske kritisk.

7. AI truer vores bogkultur
Med AI bliver vi i endnu højere grad afkoblet fra den viden, som findes i bøger, som ikke nødvendigvis er digitaliseret. Der er altså en videnshistorie og en bogkultur, som kan være i risiko for at gå tabt.

Det betyder, at eleverne og lærerne i højere grad skal rustes til at forholde sig kritisk til viden. En ph.d.-afhandling forsvaret for nylig viser, at eleverne bruger Googles søgemaskine relativt ukritisk, når de skal skrive tværfaglige opgaver.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
muusfoto_IMG02886
Gubra er klar til næste vækstrejse
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Nikolaj 3
Den lykkelige forbandelse, der hviler over Nikolaj Plads

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...