Allerede i 2020 bad bygge- og anlægsbranchen politikerne om lovgivning, der kan understøtte den grønne omstilling. Her godt seks år senere er der stadig ikke kommet fælles klimakrav til anlægssektoren.
Hvor meget CO₂ må man udlede, når man bygger en ny jernbane? Hvor stor en del af fundamentet under en ny motorvej skal etableres med oparbejdede materialer frem for nye råstoffer fra havbunden? Og hvilke maskiner skal fremover være elektriske? Svaret er, at der ikke findes fælles nationale krav for anlægssektoren.
Mens byggeriet gennem Bygningsreglementet er underlagt krav om klimaberegninger og grænseværdier for CO₂-udledning, er anlægsområdet fortsat i høj grad afhængigt af de enkelte bygherrers ambitioner og betalingsvillighed.
Det er ifølge både Dansk Infrastruktur og Foreningen af Rådgivende Ingeniører en væsentlig barriere for den grønne omstilling. Teknologien og løsningerne findes allerede, men uden klare politiske rammer bliver de kun taget i brug i begrænset omfang.
Konsekvensen er ifølge branchen, at virksomhederne holder igen med investeringer i eksempelvis emissionsfrie maskiner, nye materialeløsninger og metoder til at reducere forbruget af jomfruelige råstoffer, fordi efterspørgslen fra markedet ikke er tilstrækkelig sikker.
Politisk tomgang
Allerede i 2020 anbefalede Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, at der blev arbejdet med blandt andet CO₂-regnskaber og grønne krav til anlægsprojekter. Siden har både DI og FRI gentagne gange efterspurgt fælles rammer for området. Men politisk er der endnu ikke taget seriøse skridt i retningen af nationale krav.
I mere end to måneder er det ikke lykkedes at få den ansvarlige minister for By-, Land- og Transportministeriet, Signe Munk, i tale om emnet. Meldingen fra pressekontoret har været ”manglende tid”. Heller ikke ordførerne fra Socialdemokratiet og SF har haft mulighed for at give en status på arbejdet.
Hos de borgerlige partier er der opbakning til at skubbe på den grønne omstilling, men også en bekymring for, at nye krav kan gøre nødvendige projekter dyrere og langsommere.
Balance mellem klima og økonomi
”Jeg synes helt klart at vi med staten og kommunerne skal skubbe på for at komme videre med den grønne omstilling i anlægssektoren også. Men det skal være på en måde, så projekterne ikke bliver så dyre, at vi får råd til færre eksempelvis kystsikringsprojekter eller andre klimasikringsopgaver,” siger Anders Storgaard, klimaordfører hos Det Konservative Folkeparti. Han peger samtidig på, at nye regler ikke må spænde ben for de mange nødvendige investeringer i fremtidens infrastruktur:
”Og må ikke risikere at stille unødige, bureaukratiske forhindringer i vejen for den hårdt tiltrængte fornyelse af energiinfrastrukturen.”
Venstres klimaordfører Mathilde Hjort Bressum mener også, at der er behov for at se på, hvordan anlægssektoren kan understøtte den grønne omstilling.
”Jeg mener absolut, at det er relevant at se på, hvordan anlægsbranchen kan omstille sig i en grønnere retning og derved også bidrage til vores klimamålsætninger i Danmark. Det er desuden også mit helt klare indtryk, at branchen er klar på dialog om, hvordan vi sikrer en grønnere anlægsbranche.”
Hun peger blandt andet på muligheden for at indarbejde konkrete bæredygtighedskrav i fremtidige anlægsprojekter og offentlige udbud:
”Det kunne f.eks. ved at se på, hvilke regler og rammer, der fra politisk side kunne understøtte en mere bæredygtig omstilling. Eller det kunne være ved at skrive konkrete bæredygtighedskrav ind i de anlægsprojekter, der gennemføres som konsekvens af ny lovgivning. Det kunne også give mening at se på de offentlige udbud, og hvorvidt der her skal indskrives konkrete bæredygtighedsmål.”
