Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
Hvordan undgår danske byer at gentage fortidens fejl i mødet med mere ekstremt vejr?
Det spørgsmål har professor Bo Poulsen fra Aalborg Universitet og antropolog Lotte Isager, indtil for nylig ansat som projektleder ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, undersøgt og fået publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Water History.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i Holstebro. Byen er særlig interessant, for den er den eneste danske indlandsby, der er udpeget som risikoområde under EU’s oversvømmelsesdirektiv. Derfor giver byens historie et sjældent indblik i, hvordan oversvømmelsesrisiko kan opbygges gennem årtiers byudvikling og håndtering af vandløb.
”Det gør erfaringerne fra Holstebro relevante for mange andre danske byer, der i disse år investerer massivt i klimatilpasning og beskyttelse mod oversvømmelser,” siger Bo Poulsen, Aalborg Universitet.
Ved hjælp af kommunale arkiver, historiske kort, fotografier og næsten 700 avisartikler har han og Lotte Isager dokumenteret 64 oversvømmelser i Holstebro siden 1878.
Resultaterne peger på, at oversvømmelsesrisiko ikke kun handler om vejret eller klimaforandringer. Risikoen formes også af årtiers beslutninger om byudvikling, infrastruktur, naturforvaltning og tekniske løsninger.
“Når vi ser på de mange oversvømmelser samlet, bliver det tydeligt, at sårbarhed opstår over tid. Den udvikler sig gennem en lang række beslutninger om, hvor vi bygger, hvordan vi regulerer vandløb, og hvilke løsninger vi vælger. Det gælder ikke kun Holstebro, men mange steder i Danmark,” siger Bo Poulsen.
Holstebro viser et mønster
Forskerne beskriver Holstebro som et eksempel på et generelt mønster.
Byen blev oprindeligt anlagt i sikker afstand fra Storå, men voksede gradvist ned mod ådalen og tidligere oversvømmelsesområder. Samtidig blev åens omgivelser ændret gennem nye anlæg, broer, veje og tekniske reguleringer.
De enkelte beslutninger gav mening på det tidspunkt, de blev truffet. Men samlet set har de været med til at øge sårbarheden over for oversvømmelser.
Problematisk når erfaringer går tabt
En central konklusion er, at historiske oversvømmelser hurtigt forsvinder ud af den kollektive hukommelse.
Selvom forskerne dokumenterer mindst 64 oversvømmelser i Holstebro, er det kun en mindre del af dem, der fortsat huskes eller indgår i den offentlige fortælling om byen.
“Hvis tidligere oversvømmelser glemmes, risikerer vi at miste vigtig viden om, hvor vandet naturligt søger hen. Dermed får vi også et svagere grundlag for at træffe fremtidige beslutninger,” siger Lotte Isager, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro.
Historisk viden er vigtig for at kunne klimatilpasse
Med deres undersøgelse dokumenterer Bo Poulsen og Lotte Isager, at klimatilpasning ikke alene handle om sluser, diger og tekniske beregninger.
Den bør også omfatte historisk viden om tidligere oversvømmelser, gamle landskaber og de beslutninger, som har formet byerne gennem generationer.
“Historisk hukommelse kan ses som en del af samfundets klimainfrastruktur. Hvis vi vil skabe robuste byer i fremtiden, er vi nødt til også at huske og forstå fortiden,” siger Lotte Isager.
