Tid, ressourcer og økonomi er opskriften til at nå målet om en stadig mere bæredygtig ejendomsbranche. Det mener BoligGruppen Erhverv, der er i gang med de indledende skridt til en grønnere ejendomsportefølje. En proces, der i begyndelsen var svær og tidskrævende, men som nu flyder.
Vi har nok alle sammen prøvet det. At sidde med ketchupflasken, hvor det først synes umuligt at få noget ud, men pludselig flyder det. Netop det billede bruger Susanne Blix, udviklingsdirektør hos BoligGruppen, når hun skal beskrive deres indsatser for at dreje virksomheden over i en mere bæredygtig retning. De senere år har virksomheden taget spadestik mod en mere grøn ejendomsportefølje, og det har ført til større gennembrud.
”Vi er begyndt i det små og langsomt blevet mere modige – og nu har vi fundet vejen. En slags ketchupeffekt,” siger hun.
Netop de små skridt er vigtige, hvis ejendomsbranchen skal rykke sig de kommende år, mener Susanne Blix.
”At teste ting af er det, man udvikler sig på, så mit bedste råd til andre i branchen er at få sat tid og ressourcer af. At finde tid til nytænkning kan godt være en hurdle, man som virksomhed skal hen over.”
Kortlægger ejendomme
For BoligGruppen begyndte det som et mål i selskabets strategi, hvor Susanne Blix fik indført, at ejendomsporteføljen inden for de næste fem år skal reducere CO2-udledningen markant.
”For at nå frem til det mål skal vi blandt andet kende udledningen fra vores enkelte ejendomme og lægge en plan for, hvordan vi vedligeholder og udvikler dem. Det arbejde er vi nu godt i gang med,” fortæller hun.
BoligGruppen har fået tilskud til rådgivning via ordningen SMV:Grøn (støtteprogram til grøn omstilling for danske små- og mellemstore virksomheder, red.). Via tilskuddet har BoligGruppen blandt andet etableret et samarbejde med en række rådgivere, der hjælper med at indsamle data på udvalgte erhvervsejendomme. Alt sammen for at få sat skub i den bæredygtige omstilling.
”Når vi har kortlagt ejendommene, bliver næste step at få tilpasset vores vedligeholdelsesplaner, så vi vælger de rigtige indsatser. Måske er det varmeanlægget, der skal udskiftes, måske skal vi efterisolere eller tænke helt anderledes, når vi ombygger eller renoverer. Det kan også være, at vi skal oplære vores lejere,” siger Susanne Blix.
Ikke for enhver pris
Et af de værktøjer, BoligGruppen er begyndt at skele til ved renoveringer, er de såkaldte LCA-beregninger, der blandt andet giver indblik i forskellige produkters miljø- og klimapåvirkning.
”Selvom der endnu ikke er krav om at foretage LCA-beregninger ved renoveringer, så er det en viden, vi lige så godt kan drage fordel af. Det hjælper os med at finde frem til de materialer på markedet, der har det laveste klimaaftryk. Et redskab, vi længe har manglet,” siger Susanne Blix.
Ved nybyg stiler BoligGruppen efter at opnå den tyske certificering DGNB.
”Det er vigtigt med et benchmark og en certificering, men nogle gange kan vi stå i en situation, hvor pengene er bedre brugt på tiltag, der gør os stadig mere bæredygtige. I nogle tilfælde kan det løbe op i flere hundrede tusind at få dokumentationen på plads, for eksempel for at løfte en certificering fra DGNB Sølv til DGNB Guld. De penge vil jeg hellere bruge på indsatser, der skal begrænse CO2 yderligere, for eksempel solceller,” siger Susanne Blix.
BoligGruppens arbejde med at skaffe data på ejendommene og lægge en strategi for fremtiden er et gennembrud, men også et lille skridt på den lange rejse, mener Susanne Blix.
Accelererer via vidensdeling
At nå Danmarks mål om at nedbringe drivhusgasudledningen med 70 procent fra 1990 til 2030 kræver, at ejendomsbranchen er en væsentlig samarbejdspartner, og det bør branchen også være, mener Susanne Blix.
”Vi er nogle af dem, der udleder allermest CO2, så vi har ingen berettigelse, hvis ikke vi gør en indsats. Derfor hylder jeg de krav, der kommer fra EU – blandt andet EU-taksonomien. Den viser en vej, som vil skubbe branchen i en grønnere retning.”
For at sætte skub i udviklingen har hun dannet et netværk for ejendomsaktørerne på Fyn.
”Jeg tror, det vil have en ketchupeffekt, når vi alle sammen begynder at arbejde målrettet med bæredygtighed, og jeg er sikker på, at vi kan accelerere via vidensdeling. Men det kræver, at vi tør åbne op og får talt om barriererne. Har nogen taget en forkert vej, er der ingen grund til, at vi andre prøver samme løsninger.”
