Sponseret indhold

Uddannelse skal holde på medarbejderne

Udsigten til løbende videreuddannelse var et plus, da Martin Meyer Olesen (tv) og Mia Elbæk Nørgaard skulle søge jobs. I dag er de begge ejendomsadministratorer i ØENS afdeling for investeringsejendomme. Efteruddannelse er ifølge administrationschef Kristian Olsen (th)noget, der motiverer medarbejderne. Fotograf: Jeppe Carlsen.

Af:

Fastholdelse af medarbejdere spiller en stadig større rolle i ejendomsbranchen, der inden for en årrække vil mangle flere tusinde medarbejdere. Videreuddannelse er et af de tiltag, der skal sikre, at medarbejderne fortsat vælger ØENS Ejendomsadministration til.

Bedst som en ny medarbejder har sat sig i stolen, ringer rekrutteringsbureauet og lokker med grønnere græs et andet sted på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen i Danmark er rekordhøj, og en ansættelse er ikke en sikkerhed for, at den nye medarbejder bliver på arbejdspladsen i en længere periode. Derfor lægger stadig flere virksomheder sig i selen for at gøre sig så attraktive som mulige for at holde på medarbejderne. 

En af de virksomheder der, som mange andre virksomheder i ejendomsbranchen, har lagt en strategi for at fastholde sine medarbejdere, er ØENS Ejendomsadministration. De er de seneste ti år vækstet, og det har krævet flere medarbejdere. I perioden 2012-2022 er medarbejderstaben gået fra 7 til 40. 

”Glæden ved at gå på arbejde ser vi som vores store mission. At medarbejderne trives betyder, at de bliver dét længere hos os, og at vi dermed kan tilbyde vores kunder faste kontaktpersoner over en længere periode,” siger Kristian Olsen, administrationschef og partner hos ØENS’ afdeling for investeringsejendomme.   

Videreuddannelse er obligatorisk
Hos ØENS Ejendomsadministration har man blandt andet valgt at satse på en løbende efteruddannelse af medarbejderne. Interne undervisningsforløb afholdes bl.a. af specialister fra virksomhedens advokatkontor og ejendomsadministration. Det er både noget, der motiverer, men også noget, der er strengt nødvendigt for at følge med den udvikling, ejendomsbranchen er i, forklarer Kristian Olsen.

”Uagtet om man har 2 eller 10 års erfaring, så er det vigtig at sikre, at fagligheden løbende understøttes. Man kan ikke læne sig tilbage som medarbejder og sige, nu er jeg færdiguddannet og kan ikke dygtiggøre mig yderligere. Derfor arbejder vi løbende på at sikre et højt fagligt niveau med tilbagevendende oplæg og indslag i forhold til de opgaver, vi skal løse.”

Også videreuddannelse vægter højt, hvor EjendomDanmarks EA-uddannelse er så godt som obligatorisk.

”Har man den ikke allerede, så ser vi gerne, at man tager den,” siger Kristian Olsen.  

I år har de også valgt at tilmelde en medarbejder på den nye uddannelse Property and Asset Management, som EjendomDanmark lancerede i samarbejde med Erhvervsakademi Dania i juni 2021.

”Det benarbejde vores erhvervsorganisation har gjort for at sikre, at branchen fylder mere på diverse uddannelsesinstitutioner, er rigtig meget værd. Der har i mange år manglet både kendskab og storytelling om branchen, for at højne kendskabet til de opgaver, vi sidder med.” 

Klædt på til branchen
To af de medarbejdere, der inden for det seneste års tid er blevet ansat i ØENS’ afdeling for investeringsejendomme som ejendomsadministratorer, er Mia Elbæk Nørgaard og Martin Meyer Olesen. Udsigten til at blive klædt på fagligt, var noget af det, der tiltalte de to nyankomne.

”Min brancheretning på studiet var rettet imod bankbranchen, men ØENS tilbød et forløb, hvor jeg kunne blive klædt godt på til at håndtere de opgaver, jeg sidder med, og i samme omgang få fyldt i min faglige rygsæk,” fortæller Mia Elbæk Nørgaard.

Martin Meyer Olesen er i gang med EA-uddannelsen og netop udsigten til løbende videreuddannelse, vægter også højt hos ham.

”Hvis jeg gerne vil have ansvar for nogle bestemte områder, kan jeg arbejde mig i den retning og blive klædt på via uddannelse til at udføre opgaven,” siger han. 

Sådan skaber ØENS trivsel

RPA-processer
Et indsatsområde, der skal sikre med- arbejdertrivslen hos ØENS Ejendomsadministration, er en øget brug af robotteknologi, hvor Robotic Process Automation (RPA) overtager udvalgte manuelle processer. I ØENS’ afdeling for investeringsejendomme står teknologien bl.a. for en del af arbejdet, når der skal udarbejdes lejekontrakter. Det har betydet, at medarbejderne har fået frigivet tid, som kan bruges på andre opgaver.

Sociale aktiviteter
Sociale aktiviteter vægter også højt, når det kommer til at skabe trivsel og tilknytning til arbejdspladsen. Arrangementer som fredagsbar og temafester afholdes månedligt i ØENS’ medarbejderlounge, der er indrettet med bar og bordtennisbord. Medarbejderne mødes også på kryds og tværs af afdelingerne gennem fælles frokost, løbeklub og fodbold.

Temperaturmåling
ØENS Ejendomsadministration foretager, sammen med søstervirksomhederne ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration, løbende tilfredshedsmålinger blandt medarbejderne for at få indblik i, hvor der er noget, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Områder, der ikke får en tilfredsstillende score gennemgås i plenum, så medarbejderne i fællesskab kan finde frem til en løsning. ØENS deltager også i den landsdækkende undersøgelse ’Great Place to Work’. På baggrund af den seneste måling er ØENS Ejendomsadministration blevet rangeret som Danmarks 14. bedste arbejdsplads i kategorien ”Virksomheder med mellem 50-499 medarbejdere.”

Mest læste på BusinessReview.dk

Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Lejefastsættelse i gennemgribende forbedrede lejemål
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Large panorama of Copenhagen, Denmark
Sådan får vi billigere boliger i københavn

Podcast

Læs også

Malmø
Revision af skatteregler skaber større sammenhæng mellem København og Malmø
Specielt for offentligt ansatte er skatteregnskaberne besværlige, hvis man bor i det ene land og arbejder i det andet. Det er kun blevet...
Normal_13
En optur for butiksejendomme ligger i kortene
For to år siden var detailhandlen ramt af, at priserne steg langt hurtigere end lønningerne. Det fik forbrugerne til at være påholdende....
Screenshot 2024-05-15 at 19.41
NU STARTER BYGGERIET AF DEN FØRSTE VGP PARK I DANMARK: VGP PARK VEJLE
VGP, der driver mere end 100 erhvervsparker fordelt over hele Europa, har for alvor fået øje på Danmark. Til august tager man første...